Schönbrunn Slot eller på tysk Schloss Schönbrunn er en attraktion, man skal se i Wien. Det er en nærmest ufattelig kulturskat, der, før masseturisme overhovedet blev et begreb, var én af de vigtigste turistattraktioner i Wien.
I guidebøger rådes der til, at man sætter det meste af en dag af til at besøge slottet, den enorme park med dyre- og botanisk have, labyrint og ikke mindst den betagende Café Gloriette på toppen af bakkedraget. Den anbefaling gør man klogt i at lytte til, for der er så mange seværdigheder, at man snarere burde sætte en hel weekend af.
På forhånd kendte jeg kun slottet af navn. Derfor er det interessant at læse om slottets historie på en række informative plancher i kælderen, hvor man indleder de eftertragtede ture på slottet. Her læser jeg, at den romerske kejser Maximilian II købte Katterburg, som slottet hed engang, i 1569.
Han dyrkede med stor interesse Schönbrunns dyrehave og havde ambitioner om at bevare vilde dyrearter. Området fik sit navn fra en brønd, som gav vand til kongsgården i Wien. Mange medlemmer af Østrigs kongefamilie brugte slottet og det enorme parkområde til at holde sommerferie og deltage på jagtture. I en periode var Katterburg belejret af tyrkerne, og som følge deraf blev området næsten ødelagt.
Overdådige rammer
Kejser Leopold I gav arkitekten Johann Bernhard Fischer von Erlach opgaven at designe det nye slot. Konstruktionen begyndte i 1696, og tre år senere var den midterste del af slottet færdigt. De følgende århundrede blev der gentagne gange ændret og bygget til i forskellige stilarter.
I 1800-tallet blev særligt ét navn knyttet til Schönbrunn. Det var kejser Franz Joseph I, der tilbragte det meste af sit liv på slottet og døde 21. november 1916 i sit sovekammer. Under hans styre blev slottet opfattet som et Gesamtkunstwerk (helhedskunstværk) og blev igen bygget om, så det svarede til sin historie.
Inde på slottet får man et unikt indblik i ikke bare indretning i 1800-tallet, men også de helt overdådige rammer, som kejserfamilien har levet i.
Man må ikke tage billeder - overhovedet - inde i de rum, som turen gennem slottet går gennem. Der står vagter overalt, og jeg ser indtil flere turister, der venligt men bestemt føres bort efter at have forsøgt at snige sig til et mobilfoto. Der er Verboten med stort V.
68 år på tronen
Slottet har ufattelige 1441 rum. Af dem ser turister kun 45. Altså en dråbe i havet. Men alligevel mere end nok til at tabe kæben eftertrykkeligt. Der gemmer sig så mange anekdoter og vilde historier om slottet, at man har svært ved at begribe dem alle.
Stalin og Hitler har været gæster. Mozart har komponeret musik i spejlsalen, Napoleon holdt konferencer i Vieux Lacque-rummet, og John F. Kennedy mødtes med Nikita Khrusjtjov på slottet i 1961. Det er med til at give oplevelsen tyngde og sætte rammerne ind i en historisk kontekst.
Flere af rummene kandiderer til de smukkeste rokoko-rum i verden, og det er virkelig sjældent, at jeg er grædefærdig over ikke at kunne dele billeder af noget sublimt, jeg har set.
Turen går udelukkende gennem værelserne i den vestlige fløj, hvor kejser Franz Joseph og hans kone Elisabeth (Sisi) levede. Det gør indtryk at se den simple seng, hvor kejseren sov ind efter en regeringstid på imponerende 68 år.
Denne efterårseftermiddag går vi i lange køer, der ikke giver tid eller mulighed til at stå for længe ad gangen og suge indtrykkene til sig. Eller spekulere på, hvor vild spejlsalens optiske illusioner må have været for 150 år siden. Selv om man ikke må fotografere, er der alligevel bunkevis af billeder, der brænder sig fast på nethinden.
Audioguiden, som man udstyres med, er absolut uundværlig, hvis man vil have fuldt udbytte af besøget. Selv om man bombarderes med årstal og navne, som de fleste formodentlig ikke kender, er det rart at få et kurateret bud på de vigtigste informationer.
Umiddelbart vil jeg fraråde, at man tager børn under 10 år med på slottet. De børn, jeg møder, ligner i hvert fald nogen, der ville have haft bedre af at besøge labyrinten eller dyrehaven.
Kejserlig café
Ude i parken, hvor man heldigvis gerne må tage billeder, ligger den klassiske arkade med navnet Gloriette og knejser på en bakketop. Den blev bygget i 1775 og hylder slaget ved Kolin fra 1757, da østrigske tropper besejrede den preussiske hær og Frederik den Store.
Arkitekturen er imponerende med en triumfbue kronet af en kejserlig ørn, man kan spotte blafre med vingerne på lang afstand. Inde i arkaden ligger Café Gloriette, der må være en af de smukkeste og smukkest placerede caféer, jeg har drukket kaffe og spist kage på nogensinde. Udsigten er eminent, og hvis man kigger rundt i det højloftede lokale, er det lige så opsigtsvækkende. Syv-otte meter høje søjler og en udsmykning, der til en vis grad matcher den inde på slottet. Dekadent og overvældende.
Kaffen og kagen er ikke engang specielt dyr omgivelserne taget i betragtning, og hvis du besøger Schloss Schönbrunn, er Café Gloriette prikken over i'et.