Simon Staun
Mdina

Velkommen til Mdina

Allerede for 500 år siden blev denne forundeligt lydfrie og tyste bakkedragsfæstning døbt "Den stille by". I dag må ingen andre end de 300 beboere køre i bil på de smalle, sandstensbelagte gader, hvilket dermed underbygger navnet. Midt på dagen kan man næsten høre skyggerne kravle dovent hen over de hede, lyse sten, når man passerer de to løver, der har vogtet over porten til byen siden 1724,

Øgenavnet refererer til det tidspunkt i historien, da Mdina ikke længere var hovedstad, hvilket betød, at dens mange prominente indbyggere rykkede østpå og ud til kysten, hvor landets nuværende hovedstad, Valletta, blev opført.

Selv om Malta er en lille ø, kan man se Mdina fra lang afstand. For dens placering på et klippeplateau betyder, at man kan se den helt fra kysten - og omvendt. Netop muligheden for at kunne opdage fjender lægge til, var én af byens styrker i middelalderen, da sørøvere hærgede og plyndrede med jævne mellemrum.

Navnet Mdina betyder noget i retning af "by omgivet af mure", hvilket giver meget god mening, når man lusker sig frem langs de tårnhøje, beskyttende mure. Den centrale del af byen har ikke ændret sig meget de seneste mange århundreder, og gadeplanen skulle grangiveligt være den samme som for 1000 år siden.

Kær by har mange navne. Således også Mdina, der oven i de andre beskrivende titler går under betegnelsen "Den ædle by" på grund af dens mange efterkommere af normanske, sicilianske og spanske herskere. De bebor de mange imposante paladser, der stadig er utrolig velholdte og betagende. Blandt andet fordi man har besluttet at føre så meget som muligt af byen tilbage til dens oprindelige udseende.

Ingen grimme ledninger

Ledninger, kabler og grimme rør er fjernet, så man uden større problemer kan drømme sig tilbage til byens storhedstid. Nu er "oprindelig" et svært ord, når byen menes at være 4000 år gammel. Men mit bedste bud er, at der menes omkring 1530, da tempelridderne kom til Malta og forandrede øen for bestandig.

1530 er samme år, som en af Mdinas absolutte seværdigheder blev etableret. Medmindre navnet på restaurant Trattoria A.D. 1530 ikke skal tages alt for bogstaveligt. Uanset navn eller alder er det er rasende godt sted at spise, hvis man da ikke har lyst til at bruge en mindre formue på det mere eksklusive The Xara Palace, der hænger sammen med restauranten.

Det lille, hyggelige torv er stort set tomt for mennesker, da vi ankommer ved middagstid. Hvilket man forstår, når man har siddet ned i fem minutter og er ved at dehydrere. Inden for hjælper hårdtarbejdende ventilatorer med at sænke temperaturen, så man kan komme til hægterne, inden man fortsætter de sidste få meter ud til byens bastioner, hvor der en spektakulær udsigt oversigt over næsten hele Malta.

Det er underfundigt at tænke på, hvordan vagter og indbyggere i århundreder har stået præcis samme sted og gispet, når de i de fjerne kunne se fjender gå i land og sætte kursen mod Mdina.

Mostas sublime katedral

Kigger man til venstre, kan man tydeligt finde kuplen på kirken i byen Mosta, der er et andet oplagt sted at stoppe op på dagstur væk fra Valletta. Lige så middelalderlig og rolig Mdina er, lige så pulserende og dagligdags er Mosta.

Har man set en katedral, har man set dem alle. Den holder ikke helt i Mosta, hvor man mere har fornemmelsen af at træde ind i en moské under det enorme kuppelloft, der på magisk vis er opført uden stilladser. Det er den tredjestørste domkirke af sin slags med en kuppel på 37 meter. I 1942 var kirken nær sprængt i stykker, men af en eller grund eksploderede bomben ikke, efter den havde ramt et billede af Jesus.

Heldigvis. For det er en stor oplevelse at sætte sig midt i lokalet og læne nakken langt tilbage og forsøge at fange hele dette sublime bygningsværk i en bid.

På den anden side af gaden er storheden erstattet af en uforpligtende snak om vind, vejr og politik hos den lokale barber. Som så mange andre indbyggere i byer med historiske bygningsværker ænser de knap kirken i Mosta længere. Den er der bare.

- Jeg synes da, den er flot. Men jeg vil nu hellere til Danmark og se Amalienborg igen. Jeg var der i slutningen af 1960'erne på cykelferie. Det er et fantastisk flot land, Danmark. Og så elskede jeg, der var så dejlig køligt. Der vil jeg gerne tilbage til, fortæller barberen, mens han trimmer lokkerne hos en ældre kunde.

Der sidder yderligere tre mand og venter på at komme i det varme sæde, og de vil alle gerne vide, om jeg synes, Malta er et besøg værd. Jeg forsikrer dem om, at alene kirken få meter derfra og Mdina er grund nok til at flyve derned.

- Det glæder os. Danskere er altid velkomme både i Mdina og Mosta. Ja, på hele Malta, siger kunderne, mens barberen ufortrødent fortsætter dagens dont.