Simon Staun
PR-foto

På kanten af kaos

En gruppe unge sortklædte grækere med gasmasker er i færd med at rive marmorplader af trapperne ved Syntagma-pladsen foran det græske parlament centralt i Athen. De smadrer dem mod jorden og gemmer stykkerne i lommer og rygsække.

Rundt om pladsen er mere end 50.000 offentligt ansatte grækere i gang med at demonstrere mod regeringens omfattende fyringer, lavere lønninger og højere skatter. De vil gerne undgå optøjer, som der stort set altid opstår i kølvandet på demonstrationer i Athen.

Derfor går en gruppe midaldrende mænd ned mod de opildnede, unge anarkister for at tale dem til ro.
De råber, at ballademagerne skal forsvinde og ikke ødelægge generalstrejken for de mange tusinde fredelige demonstranter. Den tilgang ser ud til at bære frugt. I få minutter.

Skrig fra de skræmte

Ud af det blå styrter en gruppe på 8-10 unge op mod en hjælpeløs cirka 45-årig mand, som de frådende begynder at tæve.

De slår ham med knytnæver og medbragte baseballtykke træstokke. Da han skrigende falder omkuld for enden af trappen, begynder de at sparke ham, til blodet fra hans flænger løber ned i øjnene på ham.
Pladsen fyldes med skrig fra de skræmte omkringstående. Det store politiopbud foran parlamentet gør ingenting. Manden slipper først for den groteske mishandling, da en anden gruppe anarkister går imellem. Derefter retter de alle fokus mod politiet, der på befaling bombarderes med marmorstykker, vandflasker, pæle og sten.

Efter et minut lyder der et højt, skarpt smæld. En røgsky mellem de forreste anarkister får dem til at sprede sig som myrer ramt af kogende vand.

Tåregassen får sat bevægelse i de mange tusinde fredelige demonstranter, der iler væk for ikke at trække alt for meget af den skrappe røg ned i lungerne.

500 meter væk begynder tåregassen at fortage sig, selv om de fleste stadig dækker munden med hænder, trøjer og halstørklæder. 1000 meter derfra ligger internationale designerbutikker side om side.
Her mærker de handlende stort set intet til optøjerne foran parlamentet.

Sådan er det i Athen for tiden. Nogle kæmper med livet som indsats. Andre fortsætter livet, som om intet var hændt.

Næsten alle har snydt

Når man taler med grækerne, fyger beskyldningerne om årsagen til landets problemer gennem luften.
Én ting synes grækerne dog at være enige om. Landet ligger, som det har redt.

Godt nok peger mange fingre ad overklassen, politikerne, skattevæsnet og andre instanser, der har raget til sig. Men næsten alle har snydt samfundet. Ikke mindst for skattekroner, da nationalsporten i landet må være skatteunddragelse.

Elias Mossialos, viceminister og talsmand for den græske regering, fortæller på et møde med danske journalister, at ingen i den nuværende regering er blevet taget i at snyde, modtage bestikkelse eller begå berigelseskriminalitet.

Det ændrer ikke ved, at parlamentsmedlemmerne slipper af sted med "unoder", som aldrig ville gå i Nordeuropa. Således blev det for nylig besluttet, at tariffen for at deltage i parlamentsmøder skulle halveres fra 300 til 150 euro. Kort tid efter indførte man otte månedlige møder i stedet for fire.

Det er lige præcis sådanne manøvrer, der provokerer en række unge grækere, som avisens udsendte har talt med.

Næste fix fra EU

- Jeg er så vred på politikerne. De snyder og bedrager stadigvæk. Men ofte er politikerne et godt billede på befolkningen i et land. At høre om udviklingen i denne krise er som at få et koldt bad dagligt. Jeg kunne ikke drømme om at planlægge fremad. Det eneste, jeg tænker på, er, om vi går bankerot. Det ville blive al tings ende og det totale kollaps, siger 32-årige Penny, der er økonom.

Hendes udbredte pessimisme er langt fra enestående. De unge grækere omkring hende forudser en fremtid så dyster, at flere af dem overvejer at forlade landet.

En af dem er Katarina på 32 år. Hun arbejder i et relativt succesfuldt familieforetagende, men kunne sagtens se sig selv forlade sit hjemland.

- Det går ellers godt med mit firma, der sælger alarmsystemer, da mange grækere beskytter sig og ruster sig til et kollaps og den medfølgende uro. Men min kæreste har svært ved at sælge sit firma i udlandet alene af den grund, at det er græsk. Folk vil ikke røre ved noget herfra for tiden, derfor er fremtiden for os ikke her, siger Katarina.

Hun omtaler krisen som et vendepunkt, fordi virksomheder tvinges til at tænke alternativt, effektivisere og lede efter nye markeder.

- Det ændrer dog ikke ved, at vi er 10 millioner mennesker, der udelukkende lever efter næste fix fra EU og IMF. Derfor er jeg for første gang begyndt at spare op, fortæller Katarina, der ikke længere anser sig selv for at være kronisk optimist.

- Det er svært ikke at blive pessimist, når man ikke kan eller tør forudse fremtiden.

Bag prognosen

Hendes veninde, Konstantina på 28, ler højt, da de bliver spurgt om planerne om at få børn, sådan som situationen ser ud.

- Børn! De fleste, jeg kender, bor stadig hjemme hos deres forældre. Hvad skulle vi give til vores børn? Da jeg var barn, gik jeg til klaver, guitar, svømning og lærte tre sprog. Jeg har ikke engang råd til at lære mit barn at svømme og undgå at drukne. I mine øjne er vi et land i krig. Økonomisk krig. Og vi vil ikke reddes. Vi har ingen hæmninger og har forbrugt som rene svin. Alt handlede om mere og mere. Nu betaler vi regningen, smælder Konstantina.

Hun opfordrer til, at udenlandske medier husker på, at hver gang der kommer nye meldinger om græsk økonomi, er det ikke bare tal.

- Man glemmer ofte, at der bag hver statistik og prognose gemmer sig rigtige mennesker. Det handler om deres job og liv. Hvis jeg skal sætte tre ord på mit liv lige nu, er det "frygt, frygt og frygt", sukker Konstantina.

Så billigt som muligt

Billeder fra Athens gader kan være skræmmende og ubegribelige. Som dem af narkomaner, der fixer midt på pulserende strøg i dagslys, uden at nogen griber ind. Men de kan også være fortryllende smukke, som dem taget af fotografen Nikolas, 32, der har solgt sine billeder til flere internationale magasiner - blandt andet "Vogue". For tiden er det ikke ham, der sætter prisen, men kunden.

- Når jeg har fundet kunden, giver de en pris. Den tager man uden at blinke for ikke at miste jobbet. Kunderne bekymrer sig mere om pris end kvalitet. Arbejdet skal bare gøres så billigt som muligt, fortæller Nikolas.

Hans løn falder ofte i form af fremdaterede checks. Tidligere var det typisk en måned eller to. I dag er otte måneder ikke usædvanligt.

- Jeg har flere gange modtaget en check, der allerede havde været hos syv-otte andre firmaer. Man kunne ikke skrive flere navne på den og aner i realiteten ikke, hvem der har udstedt den, om der er dækning, eller om firmaet eksisterer om otte måneder, siger Nikolas.

Han har mistet mange kunder allerede og forventer, at mange flere falder fra.

- En god kunde begik selvmord for to uger siden. Han sprang ud af vinduet på sit kontor på grund af firmaets dårlige økonomi. Vi er alle ramt af det. Det er efterhånden så slemt, at byen Athen skylder mig penge for fotoopgaver, jeg løste for den i 2006. De penge ser jeg aldrig nogensinde, har jeg erkendt. Det mest skræmmende ved hele dette kaos er dog, at selvsamme stat, der har skabt lovene, også har skabt alle smuthullerne, som politikerne og de rigeste slipper gennem. Netop derfor er de unge grækere så kyniske, vrede og ambitionsløse.

 

Grækenland har brug for hjælp

Athens borgmester, Giorgos Kaminis:

- De vigtigste parametre for at komme gennem krisen er tid og tålmodighed. Så enkelt er det.
Jeg håber, jeg er den rette mand til at hjælpe Athen ud af problemerne. Vi skal skære drastisk ned på alle udgifter, mens mange flytter fra bymidten og ud til forstæderne og tager deres skattebidrag med.
Derudover har vi massive problemer med narko, illegale indvandrere og tiltagende raceuroligheder, som vores politi skal løse. Et politi, der ikke går med pistol og ret beset ikke kan gøre meget andet end at udskrive parkeringsbøder.

Tillidsmand fra det statslige elselskab DEI, Fotis Kaymenakis:

- Hele Grækenland bærer skylden, derfor må vi rejse os sammen. Vores liv vil ændre sig radikalt, og hvis vi går bankerot, vil vi blive sat 150 år tilbage. Vi har stadig ansat en masse fyrede medarbejdere. I stedet for at bruge dem i afdelinger, hvor der mangler arbejdskraft, sidder de på bagdelen og løfter ikke en finger. Det er et græsk syndrom. Politikere har haft tradition for at ansætte store grupper mennesker op til valg. I 1993 ansatte DEI 6000 mand på én dag til stillinger, der ikke var brug for. Selv dem, der fik et job, syntes, det var tåbeligt. Nu har vi så været nødt til at skære drastisk i lønnen. Fem lønninger af 1500 euro pr. ansatte. Altså 7500 euro om året. Det får katastrofale konsekvenser for de familier, og igen smitter det af på samfundet, fordi de skærer alt væk. De køber kun det allermest nødvendige og får dermed de små butikker til at lukke. Det er skruen uden ende. De eneste, der ikke berøres af krisen, er de græske præster og kirken.

Viceminister og talsmand for regeringen, Elias Mossialos:

- Vi kan bruge krisen til at ændre landet til en moderne EU-stat. Derfor går vi hele vejen for at implementere de tiltag, der skal til for at få Grækenland på fode igen. Uden et stabilt miljø for udenlandske investorer vil arbejdsløsheden stige endnu mere. Og den er allerede på 17 procent. Det første skridt mod en befolkning, der tror på politikerne, er at redde landet. At gøre det kræver dramatiske metoder og løsninger. Grækerne skal mobiliseres til at arbejde mere og bedre. Desuden går vi efter at forbedre disciplinen og indføre retssager mod medarbejdere, der snyder.

Præsident for gratisklinikken Medicins du Mondes, Nikitas Kavakis:

- En konsultation på et græsk hospital koster fem euro (cirka 37 kr.). Mange grækere er derfor begyndt at benytte de gratis klinikker, der var tiltænkt illegale indvandrere primært fra Afrika. Før krisen var seks-syv procent af vores patienter grækere. Nu er det omkring 35 procent, og tallet er støt stigende. Patienterne er begyndt at blive ramt af racistisk motiverede overfald. Det er især albanere, rumænere og folk fra Balkan, der terroriserer og angriber de afghanske og afrikanske flygtninge. Grækenland og klinikken går en ekstrem svær tid i møde. Midlerne er stort set ikke- eksisterende, og flere af vores ansatte har ikke fået løn i fem måneder.

Talsmand for det græske politi, Athanasios Kokkalakis:

- Der er yderst begrænset støtte fra andre EU-lande til at løse Grækenlands enorme problemer med illegal indvandring. Et problem, der kommer oven i den omfattende økonomiske krise. Intet andet land i verden har så omfattende problemer med flygtninge som Grækenland. Mere end 90 procent af illegale flygtninge i EU er kommet ind via de græske grænser. Sidste år blev der anholdt 132.524 illegale flygtninge. Hvor mange der slap ind, ved vi ikke præcist. Men vi går ud fra, at der de seneste fire år er kommet 550.000 illegale indvandrere ind i landet. Problemet er så stort, at vi ikke magter at løse det selv. Antallet af hjemløse er eksploderet. Kriminaliteten og prostitution lige så. Raten på kriminalitet begået af indvandrere er steget 55 procent på 10 år. Da aftalerne om behandling af illegale flygtninge blev lavet, så situationen i EU anderledes ud. Reglerne må ændres, og de øvrige medlemslande skal være mere solidariske. Nord- og Centraleuropa skal forstå, at problemet i lige så høj grad er deres.