Simon Staun
PR-foto

5 tip til Heftige Helsinki

Turen til Helsinki var primært for at besøge min lillebror. Fredag aften var der fodboldafslutning i hans fodboldklub, hvor spillerne traditionen tro skulle i sauna.

Mit fly var forsinket, så jeg ankom to timer inde i festen til et rødkindet, svedende og meget nøgent selskab med 15 fremmede mennesker i højt humør. En af finnernes første spørgsmål til mig var, om jeg nogensinde havde været sammen med en fyr, og så var festen ligesom i gang.

Der sker noget helt særligt med intimiteten og blufærdigheden, når den mikses med mange øl og lokal brændevin, og hvis man har indtrykket af, at finner er reserverede, tilbageholdende og lidt mutte, skal jeg love for, at det ikke var tilfældet med disse fodboldspillere. Vittighederne og de bramfrie bemærkninger føg rundt under vanddampene. Deres udholdenhed i 90 grader er imponerende, og flere af dem tog time på time i saunaen, mens vi andre nybegyndere måtte slæbe os ud efter et kvarters tid. Da festen skulle fortsætte ude i byen, ringede de naturligvis efter en karaoke-taxi, der er den mest besynderlige transportform nogensinde.

Hvis vi havde danset tango senere på aftenen, havde vi på én og samme aften slået tre berømte, finske fluer med et smæk. Det gør vi næste gang.

Pub Sirdie er en lystig hule

Søg, og du skal finde. Det mantra gør sig også gældende for værtshuse, og efter mange halvtamme og halvtomme beverdinger i Helsinki snubler vi over Pub Sirdie. Et helt igennem forrygende etablissement, hvor rammer, musik og gæster går op i en højere enhed.

Jukeboksen, der er noget af de mest vitale på et værthus, er den helt klassiske slags med lp'er. Med finsk tangomusik, britisk rock og gamle slagere. Vi får hurtigt selskab af en moden dame, der konsekvent kalder os for "smukke vikinger", selv om vi er to danske brødre og en australsk kammerat. Humøret er højt og bliver kun højere, da vores nye veninde spørger, om vi vil med hjem og se hendes lejlighed, der ligger i nabolaget. Da vi takker pænt nej, siger hun, at vi ikke skal være bange. Hun har tidligere "ordnet" tre yngre mænd.

Det morer vi os over, mens bartenderen forsyner os med drinks, shots og bajere. Vi føler os så godt hjemme, at min bror for sjov giver bartenderen en 50 euro-seddel (min) og siger, det er drikkepenge. Det er lige i overkanten, men da vi efter fire timers uforglemmelig værtshushygge på finsk forlader hulen, virker det faktisk til at være en helt fair skilling.

Uforglemmeligt kødmekka

Når man drikker mange øl og Koskenkorva-vodka, er det vigtigt, at man fåren solid kost til at suge noget af alkoholen til sig. Min bror havde hørt godt om B Smokery i et industrikvarter, der var tilpas råt uden at virke decideret farligt.

Vi har allerede fået en del inden for vesten, så uden for meget diskussion hopper vi ud i røgeriets "All in"-menu til cirka 250 kroner pr. snude. Vi kommer til at vente en halv flaske vin på maden, men det gør ikke noget med et ekstra langt tilløb. Den anretning har jeg aldrig oplevet magen til. Anretningen, der er til én person har spareribs, pulled pork, brisket (oksekøds-udskæring) og kål nok til at blæse taget af dagen derpå.

Jeg lyver ikke, når jeg siger, der er to kilo mad på fadet. Det er næsten for meget af det gode, når man er vokset op med at spise op. Ikke mindst når det gælder kød. Det kan godt være, at der ikke er lige så varmt som i saunaen, men jeg sveder næsten lige så meget, da jeg efter halvanden times kamp sluger det sidste stykke kød.

Det er hamrende veltilberedt og smager så himmelsk, som nogen amerikansk grillmester kunne drømme om. Men du er advaret nu. "All in" er kun for trænede, så medmindre du er kampsulten, bør du dele portionen med en ven. I kan altid bestille en gang spareribs ekstra til dessert.

To verdener side om side

Jeg besøgte både domkirken i Helsinki og Uspenskin-katedralen, der er hovedkirke for Helsingfors Ortodokse Menighed, første gang jeg var i Finland i 2006.

Dengang betog forskellene mig også, og selv om det er et besøg med en smule tømmermænd, er jeg glad for gensynet. Mens domkirken er pænest set udefra, er det uden tvivl Uspenskin-katedralen, der har mest at byde på indenfor i halvmørket. Alene det faktum, at menighedsmedlemmerne tænder levende lys ved de forskellige berømte ikoner, er interessant at overvære, hvis man aldrig har været i en ortodoks kirke. Der er en helt særlig ro og atmosfære i det kvadratiske kirkerum i det, der er Nord- og Vesteuropas største ortodokse kirke.

De to enorme kirker næsten side om side er et godt billede på, at Finland både kulturelt og religiøst har skuet både mod sydvest og øst for inspiration. Det er nærmest umuligt at besøge Helsinki uden at støde ind i kirkerne, og med et besøgstal på cirka 600.000 om året alene i den ortodokse kan man forvente selskab.

Sveaborg et hit hele året

Suomenlinna hedder den oprindeligt svenske fæstning fra 1748 på finsk. Uanset navn og årstid er øen og fæstningsværket et must. Ikke mindst, fordi min bror er én af øens 900 beboere. Han bor i en del af fæstningsværket, hvor der i gamle dage blev opbevaret ammunition, og man kan næste lugte historien i det højloftede rum. Suomenlinna er den helt store søndagsattraktion, og det vælter ind med lokale og turister, der skal se skibsværftet, den lokale kirke og spise på de mange hyggelige restauranter, der har åbent i sommerhalvåret.

Fæstningen blev indtaget af russiske styrker i 1808, hvilket banede vejen for den russiske annektering af Finland i 1809. Under Første Verdenskrig var fæstningen en del af de russiske forsvarsværker omkring Sankt Petersborg, og i det hele taget er den på mange måder en vital del af Finlands historie. Det koster ikke noget at besøge Unesco-attraktionen, og sejlturen står i få euro for en returbillet.