Simon Staun
PR-foto

Dannebrogs estiske vugge

Det tager ikke ret meget mere end en times tid i fly fra Kastrup, før man sætter fødderne på estisk grund. Men når man ankommer til Tallinns centrum, bemærker man med det samme, at tidsforskellen er langt mere end en time. Måske nærmere 30-40 år.

For selv om Estland gennemgår en landemæssig pubertet, hvor alt er i en rivende udvikling, så kan det ikke skjules, at landet i 51 år fra 1940 og frem var annekteret af Sovjetunionen.

Det kan dog være en del af charmen, at man netop står med et ben i begge lejre. Et i den semimoderne storby, der forsøger at nærme sig de vestlige nabohovedstæders standard, og et i det historiske sammensurium af ortodokse kirker, tyske bygningsværker og russisk forfald.

Heldigvis har det historiske centrum fået en tiltrængt overhaling, så stort set alle bygninger fremstår indbydende. Ikke mindst takket været en sjælden smuk mørkeblå forårshimmel.

Dannebrogs fødested

Lad det være sagt, stedet hvor Dannebrog faldt ned fra himlen, er ikke just et danefæ-mekka eller overturistet samlingssted.

Faktisk står jeg med min estiske guide en halv time og glaner en onsdag formiddag, uden så meget som en eneste kamerabelæsset japaner træder os over tæerne.

Det giver os blot bedre tid til at hellige os guidebogens historie om den dag, da Dannebrog faldt ned fra himlen. Sagnet stammer fra slaget ved Lyndanisse (Tallinn) den 15. juni 1219, hvor Valdemar Sejr stod bag et korstog mod esterne.

En stemme havde under slaget forkyndt, at når fanen, der ville falde ned fra himlen, blev løftet, ville danskerne vinde. Dette opildnede de hårdt trængte danskere til den endelige sejr.

Der skal jo ikke flyde meget nationalisme i årerne, før man står og bliver helt salig og højtidelig ved dette for danskerne relativt betydningsfulde sted. Hvis man vel at mærke tror på sagnet, der har resulteret i en ydmyg rustning påmalet Dannebrog og et kampklart sværd.

Estisk likør

Vandrer man videre rundt i den gamle hansabys klejne brolagte gader, passerer man både fotogene fæstningstårne, små hyggelige butikker og glimrende caféer, hvor man ud over kaffe kan søbe i den estiske likør Vana Tallinn. Men pas på! Den er stærkt vanedannende. Måske deraf navnet?

Det er i den såkaldte "Overby", at man kan nyde den betagende udsigt over Østersøens vande og resten af Tallinn. Man bør også kigge forbi Toompea-paladset, der huser parlamentet, foruden at kigge ind i den ældgamle gotiske domkatedral.

Også i den nederste del af Tallinn, der mystisk nok kaldes "Nederbyen", finder man masser af seværdigheder placeret i gåafstand til den intime rådhusplads.

Efter flere timers byvandring er det dog restauranterne, der trækker mest. Og har man opbygget en solid sult, så skal man ikke fortvivle. Esterne kommer rigtig meget på tallerknen. Så hverken i den ene eller anden forstand kommer man til at sulte i Tallinn. Eller tørste, for Vana Tallinn flyder heldigvis overalt.