Simon Staun
PR-foto

Hele verden handler i Brixton

Sjældent har jeg set så mange forskellige nationaliteter samlet på så lidt plads. Det ligner næsten en iscenesat og konstrueret virkelighed skabt af United Colors of Benneton, der hylder alle hudfarver og nationaliter.

I slagterforretninger møder man marokkanere, afghanere, pakistanere, bengalere, irakere og iranere. I grøntsagsboderne finder man et bredt udvalg af asiater og afrikanere, der sælger frugt og grønt fra deres respektive hjemlande. På to timer tæller jeg mig frem til mindst 70 nationaliteter alene i den del af markedet, der ikke er overdækket.

Denne formiddag hersker der ro og idyl på og omkring Brixton Market, der siden 1870'erne har været omdrejningspunkt for handel i denne del af London. Enkelte ansatte i slagterforretningerne er ikke helt tilfredse med, at der tages billeder. En slagterchef fortæller mig, at det skyldes at mange af dem, er nogle bad guys, der ikke kun bruger knive i dagtimerne. Jeg forsøger lettere akavet at undskylde og skynder mig videre.

Gode forbindelser

Jeg har allieret mig med Jean Tan fra Singapore, der har arbejdet på markedet i fire år, siden hun flyttede til London. Hun arbejder i en japansk restaurant som tjener ved siden af sit studie. Det passer hende glimrende at arbejde i et område, hvor så mange kulturer lever side om side.

- Jeg elsker at arbejde her. Fra Singapore er jeg vant til et multikulturelt samfund, så Brixtons miks af racer og kulturer får det til at føles lidt som at være hjemme.

Den stemning, man fornemmer her, kan man ikke finde nogen som helst andre steder i London, garanterer Jean Tan.

Hun har ikke oplevet, at der er et hierarki mellem de forskellige nationaliter eller religioner.

- Jeg har aldrig oplevet, at nogle nationaliteter har følt sig overlegne i forhold til andre. Flertallet af indbyggerne i Brixton stammer fra afrikanske lande, men de har aldrig følt sig hævet over latinamerikanerne, italienerne, spanierne, japanerne, kineserne, australierne eller caribierne, siger Jean Tan.

Hun bor blot 10 minutter til fods fra markedet og fandt sit job ved at besøge forskellige butikker og restauranter, indtil hun fik skaffet sig bekendtskaber, der kunne hjælpe hende ind i varmen.

- Gode forbindelser er altid vigtige, når man skal søge job. Det har sikret mig jobbet på den japanske restaurant Okan, der har specialiseret sig i street food kaldet okonomiyaki. Jeg hjælper også til på nærliggende restauranter, hvis de har brug for en hånd, forklarer Jean Tan.

Volden greb om sig

Hun har aldrig oplevet overfald, uro eller større uenigheder på markedet. Ikke før sommeren 2011, hvor store dele af London blev ramt af optøjer.

- Jeg husker tydeligt dagen, hvor balladen begyndte. Der var en stor festival, der hedder Brixton Splash, som foregik på gaderne i bydelen.

- I løbet af dagen var stemningen fin, og alle hyggede sig sammen. Sidst på dagen var der en del forskellige grupper, der med rigeligt med alkohol i blodet begyndte at slås med hinanden. Det udviklede sig hen mod lukketid, hvor folk begyndte at løbe skrigende rundt, mens politiet begyndte at dæmpe gemytterne. Jeg havde svært ved at komme hjem, da den sædvanlige rute var blokeret af store grupper af aggressive unge mænd. Jeg gik en stor omvej for at undgå at havne midt i et slagsmål, fortæller Jean Tan.

Det var først, da hun var kommet helskindet hjem, at de alvorlige optøjer begyndte at finde sted. På Brixton Road begyndte horder af maskeklædte unge at smadre butiksvinduer, plyndre butikkerne og brænde dem ned.

- Det var voldsomt at se i nyhederne, hvordan volden og tyverierne greb om sig. Brixton var ikke den bydel, hvor det gik værst for sig, så efter en meget stille uge, begyndte kunderne stille og roligt at vende tilbage, husker Jean Tan.

Alt på nær snegle

De første dage efter optøjerne var hun ikke helt tryg ved at bevæge sig ud for at tage på arbejde. Men efter et par dage konstaterede hun, at Brixton i hvert fald var faldet til ro.

- Jeg var noget påpasselig de første par dage, men heldigvis viste det sig, at jeg ikke havde noget at frygte. Og så har urolighederne haft den positive effekt, at indbyggerne og de mange ansatte omkring Brixton Market er stået sammen om at rydde op og genopbygge det, der blev ødelagt. De fleste er også enige i, at bøllernes hærgen ikke havde nogen sammenhæng med den nedskydning af en ung sort mand, der var årsagen til urolighederne. De gjorde det, fordi de troede, de kunne slippe ustraffet fra at plyndre og skabe panik. Sådan gik det heldigvis ikke, konstaterer Jean Tan.

Hun holder så meget af markedet, at hun kommer der på sine fridage. Fordi man kan se ud præcis, som man vil, uden at nogen kigger skævt til en som i de finere kvarterer.

- Man behøver ikke se cool ud eller have smart designertøj på her. Man føler man sig aldrig udenfor eller overladt til sig selv. Alle er velkomne, siger Jean Tan, der har smagt alverdens besynderlige råvarer fra stort set samtlige kontinenter.

- Jeg forsøger at være åben og smage alt det, man kan opsnuse. Men man kan købe nogle gigantiske snegle i en caribisk købmandsbutik, og lige dem kan jeg simpelthen ikke fatte, nogen kan putte i munden, væmmes Jean Tan.