Simon Staun
Foto: Simon Staun

Bruxelles er overraskelsernes by

- Hvad skal vi dog lave i Bruxelles? Det er jo ikke andet end EU-kontorer, svarede min kone skeptisk, da jeg præsenterede hende for idéen om at købe to lavpris-flybilletter til den belgiske hovedstad, der huser NATO-hovedkvarteret, EU-kommissionen og er den mest kendte af EU's to mødebyer.

Den reaktion skulle hun vise sig ikke at være ene om. For kolleger og familiemedlemmer på stribe har spurgt, hvad en berejst mand som jeg dog vil i en kedelig kontorby. Og der må jeg bare svare, at Bruxelles naturligvis er så meget mere end kønsløse EU-bygninger.

Alene det faktum, at Bruxelles har været hovedstad i flere end 700 år og i en betragtelig del af dem konkurrerede mod Paris om at være kulturelt midtpunkt i midtvest-Europa indikerer, at man kan forvente at møde imponerende bygningsværker, pladser og parker.

Efter et par dage i byen står det klart, at Bruxelles trods alt ikke har boulevarderne og de helt store pladser, som den franske storebror 300 kilometer mod sydvest er berømt for.

Men mindre kan også gøre det, og med tre dage til rådighed når vi ikke at se i nærheden af alle de slotte, museer og katedraler, som diverse guidebøger og "Must see"-lister opremser.

Verdens smukkeste torv

Vi har fundet et glimrende hotel tæt på centrum, og på grund af de seneste års terror i både Bruxelles og Paris er store dele af midtbyen spærret af for biler, så man kan slentre rundt på hovedvejene. Det betyder, at man undgår lyd- og luftforurening fra titusindvis af biler. Og selv på en hektisk hverdag har fornemmelsen af, at en klædelig ro omfavner centrum.

De omtalte "Must see"-lister har både fordele og ulemper. Den klare fordel er, at man får set alt det, man skal se i en given by. Ulempen er så, at man kan forvente, at 99 procent af alle andre rejsende vil se de samme attraktioner. Og det betyder i Bruxelles, at det urimeligt smukke torv, Grand Place, den tissende dreng, Manneken Pis, og det første overdækkede butiksgalleri i Europa, Les Galeries Royales Saint-Hubert, fra tidlig morgen til sen aften er proppet med turister.

De to af attraktionerne er retfærdigvis også seværdigheder i superligaen. Ikke mindst Grand Place eller Grote Markt, der i flere guidebøger sælges med ordene "Én af verdens smukkeste pladser". Det er svært at være uenig i efter at have stået på pladsen mindst et håndfuld gange både morgen, eftermiddag og aften. På intet tidspunkt får man brostenene for sig selv, men hvis man kan abstrahere fra de store asiatiske turistgrupper og de mange "gratis byrundture", er det exceptionelt flot.

Jeg tvivler på, at jeg nogensinde har set et torv med så meget guld. Næsten samtlige af de pompøse bygninger er smasket til med enten guldmaling eller bladguld. Detaljegraden er overvældende, og man skal være mere end almindelig bygningskyndig for at sætte ord på, hvad alle figurerne, udskæringerne og mønstrene kaldes.

De mest iøjnefaldende bygninger er rådhuset og bymuseet, der både kaldes for Brødhuset og Kongens Hus. Rådhuset er som i mange andre byer ramme for vielser, og med det ekstremt pompøse udseende forstår man godt, at det er en efterspurgt location til de obligatoriske bryllupsbilleder. Til gengæld må bryllupsparrene finde sig i, at turister fra det meste af kloden også knipser løs.

Pladsen minder en smule om Markuspladsen i Venedig, der dog er noget større. Men overfloden af indtryk er identisk. I Bruxelles rummer de fleste bygningerne restauranter og kaffebarer. Men heldigvis er der tilsyneladende en stram lokalplan, så de historiske bygninger ikke er skamferet af store, grimme skilte. Selv Starbucks kan man næsten overse, fordi logoer og indretning er respektfuld over for pladsens helhedsindtryk. Om det er verdens smukkeste torv afhænger af smag. Men det er bestemt på en top-5 over imponerende pladser, jeg har set.

61 centimer høj hovedattraktion

Lige så imponerende og fortjent Grand Places omdømme er, lige så grotesk og besynderligt er det, at Manneken Pis er kendt i det meste af verden. Den lille tissende dreng må være Belgiens pendant til Den Lille Havfrue. Man tænker uvilkårligt: "Er den virkelig så lille". Og det gælder egentlig for både statue og tissemand.

Der er sat et hegn op, så man ikke kan komme tæt på. Sikkert meget fornuftigt. Kødranden af mennesker foran understreger, at den 61 centimeter høje statue er lige så stor en attraktion for Bruxelles, som Eiffeltårnet er det i Paris og Big Ben i London. Det understreger endnu en gang, at succes ikke handler om størrelse. Og det samme kan man egentlig sige om Bruxelles, der har et yderst overkommeligt men interessant historisk centrum.

På tre dage lærer vi alle smutvejene at kende. Og ser de fleste attraktioner flere gange.For adspredelsens skyld slår vi derfor et lille smut ud til Parc de Bruxelles, der er flankeret af den amerikanske ambassade, det belgiske parlament samt det royale palads. Det er en smuk park, hvor man kan få pulsen ned og måske endda få en bænk helt for sig selv. På vej til eller fra parken kan man med fordel slå et smut forbi Monts des Arts, som er en mindre park skabt til verdensudstillingen i 1910. Et smukt lille pitstop.

Der gemmer sig også bunkevis af interes-sante kirker, hvis man ikke hører til den kategori, som har set de første 117 i andre europæiske storbyer. Men altså, når man nu alligevel er der, så tag for søren forbi den Notre Dame-lignende Cathédrale des Saints Michel et Gudule. Den enorme katedrals gotiske tårnehar flere detaljer, som minder om dem fra rådhuset, hvilket skyldes, at den samme arkitekt stod bag. Katedralens indre er som i de fleste gotiske kirker ganske dyster. Men hvis man skal se én kirke i Bruxelles, bør det klart være denne mastodont.

Masser af åndehuller

Når man tilbringer flere dage i byen og har en ambition om at gå 20.000 skridt pr. dag, kommer man vidt omkring. Det betyder, at man ofte ender steder, man ellers ikke ville ende. I vores tilfælde betyder det, at vi tilbringer en halv dag i Sainte Catherine-kvarteret nord for kirken af samme navn.

Man kan passende starte på pladsen foran kirken, hvor der er et fiskemarked, som er hovedleverandør til de mange fiske-, muslinge- og hummerrestauranter i kvarteret. I weekenden er her sort af mennesker, men man har tydeligt fornemmelsen af, at de fleste er lokale, som søger "læ" for centrums horder af turister. Der bliver slubret muslinger, sippet hvidvin og sludret til den store guldmedalje. Men yderst tilbagelænet og afslappet, hvilket smitter.

Der er mange børnefamilier, som slænger sig ved den store springvands-dam vest for kirken. Nogle sopper i det kolde vand, mens andre sidder med bare fødder og pjasker mere afmålt. Her er der også gang i interi-mistiske oste-borde, rødvin og indtil flere flasker champagne, der også emmer af påvirkningerne fra den franske storebror mod syd. Vi finder en lokal købmand, der sælger kolde-kirsebærøl og chokolade. Meget mere kan man ikke forlange i solskinsvejr.