Simon Staun
PR-foto

Kristent knudepunkt

Armenien må være et af de lande i verden, der er præget mest af dets geografiske omstændigheder. Fanget midt mellem de muslimske nabolande Tyrkiet og Iran mod syd og vest samt mægtige Rusland mod nord. Foruden klemt inde mellem Det Kaspiske Hav og Sortehavet. I årtusinder omringet af og indvaderet af romere, persere,byzantinere, mongoler, tyrkere og senest sovjetrusserne, der i den grad satte deres præg på landet.

Når man kører gennem de armenske byer, kan det indimellem være svært at skelne de triste betonkomplekser fra hinanden. Det har en meget simpel forklaring, siger min lokale guide, Marine, der selv er vokset op i et kønsløst højhus.

- Bygningerne ser ens ud i alle de lande, der var en del af Sovjetunionen. Jeg havde sågar en tjekke med på tur, der følte sig hjemme, fordi boligblokkene så præcis ud som i Prag. Tanken var netop, at indbyggerne følte sig hjemme, uanset hvor de blev placeret i republikken eller de lande, der var en del østblokken, fortæller Marine.

Den 27-årige guide har selv mærket Sovjetunionens ønske om ensretning. Og kontrol helt ned i de mindste detaljer i den enorme republik. Da hun skulle døbes, ønskede hendes forældre at kalde hende Marina, men de lokale myndigheder mente, det lød for usovjetisk og ændrede det uden at inddrage forældrene til Marine.

Hun er opvokset i hovedstaden Jerevan, men kender det nordlige område af landet som sin egen bukselomme. Jeg har givet hende nogenlunde frie tøjler til at udvælge nogle seværdigheder, som hun har et specielt forhold til. Hendes valg er faldet på Sanahin, landets ældste kirke og kloster, samt Akhtala-klosteret med en usædvanlig barsk historie.

De store næsers land

Hvorfor så lige kirker og klostre, kan man spørge sig selv, når landet er kendt for cognac, Cher og Charles Aznavour? Det ligger lige for, når man tænker på, at Ararat-bjerget uden for hovedstaden angiveligt var det sted, hvor Noahs Ark skulle være fundet, og at Armenien var det første land i verden, hvor kristendom blev ophøjet til statsreligion allerede i 301.

Armenere er apostolske kristne. Altså ortodokse, hvilket har stor betydning for udformningen og indretningen af deres kirker, der ofte er meget mørke og simpelt indrettede, så man kan hellige sig bøn og prædiken uden at blive distraheret. Inden vi kommer så langt i programmet, slynger Marine om sig med armenske anekdoter, der blandt andet beskriver, hvorfor de har så store næser. Åbenbart også målnæser.

- Armenerne krævede af Gud, at vi fik de største næser, da vi hørte, han delte dem gratis ud. Derfor gav han os de allerstørste, så vi kunne lære ikke at være så krævende, siger Marine og brokker sig over, at hun ikke har en mere "vestlig tryne".

Hendes smilehuller sætter hun mere pris på, og de har som alle andre karakteristika hos armenerne deres egen skabelsesberetning.

- Mine smilehuller fik jeg, fordi min mor stjal æg, da hun ventede mig, siger hun og får de to huller til at grave sig endnu dybere ind i kinderne.

Grill i særklasse

Inden vi skal besøge seværdighederne, har hun arrangeret en lokal frokost hos et ældre ægtepar, der har indrettet en gammel russisk togvogn til spisestue.

Manden Henrikh står allerede over grillen, da vi ankommer. Konen Seda er i gang med at tilberede de sidste af hele 10 forskellige salater med selvdyrkede grøntsager.

Togvognen ligner et vakkelvornt skrummel udefra, men indeni tager den sig helt anderledes charmerende ud med pompøst tapet, malerier og et fornemt dækket bord. Det er lidt som en spisevogn på Orientekspressen, og Henrikhs shashlik-spyd er prikken over i'et. Det er ikke uden grund, at armenerne praler af verdens bedste barbeque-evner. Kødet er perfekt stegt og så mørt, at det næsten får tårene til at løbe. Den lokale pærecider smager lige så himmelsk som maden, og efter herlighederne tilbydes armensk kaffe. Det er faktisk tyrkisk kaffe, erkender Marine, men det må man for guds skyld ikke kalde det, hvis man vil fortsætte med at blive opvartet med et smil.

- Armenerne og tyrkerne er stadig ikke forbrødret efter folkedrabet i 1915-1918, hvor millioner af armenere blev deporteret og dræbt. Derfor skal du også huske at kalde det armensk bad og ikke tyrkisk, opfordrer Marine inden vi takker for det sublime måltid.

Ingen vender ryggen til gud

Jeg har ikke engang set den første attraktion endnu, og jeg er allerede mæt. Men ved synet af Akhtala-klosteret badet i solskin, er det umuligt ikke at få appetit på mere.

Da vi kommer ind i kompleksets kirke, forstår jeg, hvorfor Marine sætter så stor pris på stedet. Det er den eneste kirke i landet, hvor de oprindelige vægmalerier og fresker er bevaret.

- Under sovjettiden blev alle malerier malet over. Det er næsten ikke til at bære. Men det er ikke kun russerne, der har forvoldt store skader. Se hullet i loftet bag alteret, det var mongolernes skyld. Da de invaderede landet i 1220'erne, hørte de barnegråd i kirken og mente, at det kom fra Jesus-barnet. Derfor kørte de en kanon herind og skød mod vægmaleriet. Kuglen røg igennem muren og åbenbarede et hemmeligt rum bagved, hvor lokale havde søgt tilflugt. Deriblandt et lille barn. De blev alle sammen henrettet, og derfor har man af respekt for historien valgt aldrig at dække hullet til, forklarer Marine alvorligt.

Hun slår korsets tegn for sig. I modsat retning af katolikkerne, hvilket er en lille, men ikke ubetydelig detalje. Da vi forlader kirken, træder hun baglæns ud gennem døren. I Armenien vender ingen ryggen til Gud.

Da slet ikke efter en 4-0-sejr på udebane.