Simon Staun
PR-foto

Mozartkuglerne smeltede

Det er lige fantastisk, hver gang det sker. At komme til en by, man aldrig har sat sine ben i tidligere, og blive forblændet af dens arkitektur, floder, markeder og pulserende liv. Sådan en by er Salzburg, hvis indre del er en sand overflod af prægtige bygningsværker med Festung Hohensalzburg som kronen på værket.

Den snart 1000 år gamle fæstning kan ses allerede mange kilometer uden for Salzburg, og vi holder stædigt øje med den og finder på den måde legende let ind til en ledig parkeringsplads, hvor vi giver 3,50 kroner i timen for at holde (læste I det, Europark?). Allerede da vi forlader parkeringspladsen, holder vi en smule af byen. Og passionen vokser kun i styrke.

Vi finder en hyggelig lille café i et område med specialbutikker, der blandt andet sælger de lækreste håndsyede lædersko, jeg nogensinde har set. Det er hos skomageren Florian Haderer på Pfeifergasse, der i mere end 100 år har specialiseret sig i dette håndværk for fødder. Generelt er de små gader fyldt med indbydende butikker, der sælger alt fra håndlavede balkjoler og hatte til læderhandsker og paraplyer. Skiltemagerne er med til at forme byens udseende. På de mest prominente handelsstrøg ligner det nærmest uofficielt VM i skiltemageri, når man går fra det ene mere seværdige og grandiose skilt til det næste. Flere gange er jeg nær ved at gå ind i en dametøjsbutik, alene fordi skiltet drager mig. Heldigvis er min kone med, så jeg ikke kommer til at se helt dum ud.

En ægte konditor

Den gamle bydel er et stort tag selv-bord af attraktioner: Mozart Platz, opkaldt efter byens mest kendte søn, samt huset, hvor han blev født, katedralen, Salzburg Museum samt strøgene Getreidegasse og Goldgasse. Der er nærmest frit valg på alle hylder, og en dag som denne, hvor temperaturen nærmer sig 35 grader, kan man også sagtens "nøjes" med at gå fra café til konditori til iskiosk.

Især konditorierne har høj klasse, og der er ikke tale om turistfælder med masseproducerede mozartkugler, men derimod om steder, hvor man både kan mæske sig i håndrullede mozartkugler og alskens andre delikatesser med umådeligt højt sukker- og fedtindhold.

Carl Schatz Conditor på Getreidegasse er et oplagt valg. Etablissementet har eksisteret siden 1880, hvilket borger for en vis kompetence og kvalitet. Selv hvis man ikke bryder sig om byens berømte kugler, der ikke kun smelter i munden på grund af den ekstreme varme, er et besøg anbefalelsesværdigt. Træpanelerne, guldbogstaverne, markisen, lysekronerne, kagefadene og betjeningen. Det hele går op i en højere enhed præcis som Johannes Chrysostomus Wolfgangus Theophilus Mozarts symfonier.

En perle af en plads

Der er kun 150.000 indbyggere i Salzburg, hvilket gør den meget sammenlignelig med Odense. Lad mig bare slå fast, at den sammenligning ikke falder ud i fynsk favør. Køen foran Mozarts fødehjem er længere, end køen til H.C. Andersens hus nogensinde har været. Domkirken er stuvende fuld af turister en onsdag eftermiddag, hvor det udenfor er næsten umuligt at finde et ledigt bord på de talrige serveringssteder i hele midtbyen.

Man har heldigvis bevaret oprindelige barokbygninger i al deres pomp og pragt i stedet for at plastre byen til med moderne huse, der for altid vil være den nye dreng i klassen som ikke passer på klassebilledet. Det er smukt for øjet overalt i Salzburg, hvor vi færdes.

Vi holder os dog på Mönchsberg-siden hele dagen, selv om der på den anden side af Salzach-floden er masser af seværdigheder. Ikke mindst Mirabell-paladset og dets fantastiske haver. Så er der en oplagt grund til at vende tilbage. For det skal vi helt sikkert.

Vi slutter dagen med et besøg på en autentisk italiensk restaurant, Trattoria La Campana de Enzo, på Kajetanerplatz, der er velsignet med den skønneste eftermiddagssol. For et år siden var her parkeringsplads, men i dag er det lavet om til et torv med udendørsservering på restauranter, vinoteker og barer.

Det er en herlig, rolig plet, hvor man for grotesk få penge trakteres med solide måltider. Jeg får serveret kalvekøds-klasikkeren saltimbocca med friske svampe og en lokal Augustiner Bräu. Begge dele smager, så guderne synger. Desserten består af en aftentur langs Salzach-floden med Festung Hohensalzburg som et ypperligt kirsebær på toppen. Salzburg smager bestemt af mere.