Kender du kunstneren Magritte? Ham med billedet af en pibe med teksten: "Ceci c'est ne pas un pibe". Dette er ikke en pibe. Det verdensberømte maleri poppede op på nethinden, da jeg besøgte Haiti for første gang under et krydstogt.
Krydstogtselskabet Royal Caribbean har købt et hjørne af Haiti. Det hedder Labadee og blev både berømt og berygtet i forbindelse med jordskælvet i 2010, fordi der kom billeder frem af solslikkende og drinks-drikkende turister, der nød livet, kort tid efter at en halv millioner haitianere mistede livet. Folk over hele kloden forbandede Labadee og krydstogtturisterne langt væk. Men de lokale gjorde ikke.
Virkeligheden er nemlig den, at hver eneste turist betaler 12 dollar for at gå i land. Med gigantiske skibe med 3000-4000 passagerer og op til fem-seks skibe om dagen bliver det alligevel til en sjat penge til det fattige land.
Der er fastansat 300 lokale i det forseglede
turistparadis. Yderligere 200 sælgere har fået lov til at
sælge deres håndværk i områder, hvilket betyder, at minimum 500
familier kan klare sig på den indtægt.
Min familie spæder åbenbart ikke nok til, da en mand i 40'erne
viser os vej til en del af stranden, som han tænker passer godt til
ungerne. Han går vel 500 meter og slæber to solsenge 10 meter. Min
far giver ham fem dollar, hvilket er lidt over 30 kroner. Det er
han tydeligvis ikke tilfreds med, da han storbandende og
hovedrystende stavrer ned for at vise andre krydstogtgæster
vej.
Et chok uden for hegnet
Labadee er lidt som en zoologisk have. For både lokale og turister. Vi kigger på dem. De kigger på os. Men måske er det alligevel turisterne, der er mest buret inde. Man må nemlig ikke forlade området, hvilket jeg protetesterer på det kraftigste mod. Uden at det får de lokale vagter til at ændre holdning. Ingen turister forlader området.
Jeg falder i snak med en ung mand i en bod. Jacques hedder han. Han taler flydende engelsk og siger, da han ser mit store kamera, at jeg lige så godt kunne have ladet det ligge på skibet, hvis jeg ville have billeder af Haiti.
- Det her er ikke Haiti. Der, hvor jeg bor, der ser du det rigtige Haiti. Her går der konstant folk og samler affald og river stranden, så alt er rent og pænt. Du ville få et chok, hvis du kom uden for hegnet, siger han og smiler.
Han siger til mig, at hvis jeg virkelig vil se Haiti, så er jeg nødt til at flyve til landet.
- Du skal lande i Port Au Prince og tage ud og se landet derfra. Det kan godt være, at Labadee rent teknisk er haitiansk jord. Men hvis du kom få kilometer væk herfra, ville du opleve det ægte Haiti, konstaterer han, mens han sælger mig to plastikspande til fem dollar stykket.
Vi tilbringer otte timer i Labadee, hvor strandene er sublime. Vandet er krystalklart og 30 grader varmt. Palmerne postkortsmukke. I en lagune bruger vi timevis på at bade med ungerne, bygge sandslotte og nyde solen. Alligevel kan jeg ikke lade være med at undre mig over, hvor jeg befinder mig henne, hvis jeg ikke er på Haiti.