Simon Staun
Foto: Simon Staun

Afrika i levende live

Blot fem timers kørsel fra kaotiske Johannesburg, hvor størstedelen af flyene lastet med europæere lander, ligger Durban med kilometervis af indbydende, hvide strande og perfekte bølger til både surfere og soldyrkere.

Den afslappede millionby er hjemsted for uShaka Marineworld - et gammelt containerskib, der ganske genialt  er blevet ombygget til et enormt akvarium med hundreder af fiskearter, dræberhajer, drillelystne delfiner og spilloppe-søløver.

Hvis man ikke tilfredsstilles af at stirre målløst på de farvestrålende og mærkværdige dyr gennem tommetykke glasruder, så kan man for blot 70 kroner kaste sig ned mod den kunstige akvariebund og snorkle rundt mellem fiskene, der i nogle tilfælde er op til en meter lange med en kampvægt på 20-25 kilo. Det skal dog tilføjes, at hajerne har deres eget bassin.

Er der sol, hvilket Durban har stort set hele året, kan man også flyde rundt på baderinge og stoppe op, når man ser noget interessant. Som ved pantomimeteateret med de bedårende søløver,  som opklarer forbrydelser og finder forsvundne krebsdyr til glæde for barnlige sjæle.

Flodens heste
 
Tre timers kørsel langs den billedskønne kyststrækning mod nord ligger St. Lucia Estuary, hvor man fra en flodpram kan spejde efter flodheste og krokodiller under det plumrede vand.

Krokodillerne er forholdsvis nemme at finde og fotografere. Næsehornene derimod har en medfødt evne til at dykke, lige når man knipser. Øv!

Man sejler langs en indsø, der også er hjemstedet for en interessant krokodillefarm. Her kan man komme helt tæt på såvel store som små krabater. De mindste er dog ikke så fredsommelige, som de ser ud til, når de daser dovent i skyggen. Når man mindst venter det, springer de utroligt nuttede væsener frem med deres sylespidse, skarpslebne tandsæt. Så hold hænderne for dig selv, medmindre du vil spille hasard med dine fingre!

De såkaldt game parks i Sydafrika har intet at gøre med spil. Navnet refererer såmænd til dyr, der befinder sig i reservater. Som i Hluhluwe Imfolozi Game Park tæt på det Indiske Ocean.

Ud over "The Big 5", en form for dyrenes hitliste be-stående af løver, leoparder, bøfler, elefanter og næsehorn, er der tusinder og atter tusinder antiloper, giraffer, zebraer, vortesvin, gnuer, slanger og fugle i alle regnbuens farver i parken.

Man kan sidde og gemme sig bag et specialbygget hegn og betragte, hvordan seks forskellige arter slukker tørsten ved et af de få vandhuller. Lasede bøfler, smukke zebraer og slanke impala-antiloper står side om  side og slubrer af det mudrede, lunkne vand. En sjælden form for samhørighed i naturen.
 
Virkelighedens verden
 
Der går ikke mange minutter i den firhjulstrukne jeep før næste stop. Først er det en legesyg næsehornsunge, der tumler rundt i det høje græs. Så er det et diende zebraføl, der tager opmærksomheden.

På toppen af spændingsbarometeret er uden sammenligning to løveunger, der er med på jagt. De holder sig i baggrunden og betragter, hvordan de to voksne sniger sig gennem et buskads ind på byttet. En kudu-antilope på afveje. Med sømmet i bund kommer den pludselig spurtende ud over et åbent område. Med to hidsige løver i halen. Den løber for livet. Meget forståeligt.

Bare at se de 10 sekunders jagt, før antilopen finder redningen i et tæt buskads, er hele turen værd. Selv som tilskuer fornemmer man den frygt, som de to dræbermaskiner frembringer i deres stakkels bytte, der dog slap med skrækken denne gang.

Så hvordan falder man ned oven på sådan en oplevelse? Jo, man kører videre med sanserne i højeste beredskab og fanger en gruppe hanelefanter oppe at toppes.

Morgensure kødbjerge
 
De er altså seriøst meget større, end sidste gang jeg så dem i cirkus. Op til fire meter i højden og fem ton tunge.

Vores guide fortæller os, at han har set, hvordan de krøller en jeep sammen som en dåse tun. De ældre damer bagi gyser. Jeg forsøger at skjule min egen spirende nervøsitet. Imens er de fire granvoksne kødbjerge gået i lag med hinanden.

Selv om de ser utrolig kluntede ud, så skal jeg lige love for, at de kan bevæge sig, når det gælder ophavsretten til den bedste morgenmad. Wow, de kan knalde til hinanden med pander, snabler og ikke mindst stødtænder. Efter fem minutters tumult overgiver de to mindste sig og fortrækker. Den sejrende herre sender os et bestemt blik.

- Time to go, konstaterer vores guide og chauffør.

Der er ingen uenighed hos passagererne.

Han fortæller os efterfølgende, at der ikke er nogen garanti for at se så mange dyr, som vi gør. Overhovedet. Nogle turister kommer hjem med et billede af et vortesvin og en gnu. Andre med hundredvis af antiloper, løver, elefanter og næsehorn. Og det gør faktisk turen langt mere autentisk. Det her er naturen. Hvis dyrene gemmer sig langt væk fra de få humplede veje, så ser man dem aldrig. Det kræver udholdenhed, en god guide og ikke mindst et godt syn.   Men så kan man også få en oplevelse for livet.
 
Intens hvaljagt
 
Har man fået nok af små skaldede dyr som næsehorn og elefanter, så kan man drage til søs i Det Indiske Ocean, hvor der er særdeles gode muligheder for at se pukkelhvaler på visit.

For en pris, der ligger langt under, hvad det koster i eksempelvis Norge og Island, tager den erfarne skipper Danny os gennem de tre-fire meter høje bølger, der ligger truende i de fem-seks rev.

Han beordrer alle passagerer til at sætte sig og holde fast. Meget godt fast. Så rykker han gashåndtaget i bund og sejler med 80 kilometer i timen gennem bølgerne. Det tager ikke mere end 15-20 sekunder, men jøsses, hvor det får adrenalinen til at pumpe løs.

På det åbne hav gynger båden ret meget mere, end jeg havde forestillet mig. Men med blikket fokuseret på de skummende bølgetoppe går det alligevel. Efter ti  minutter spotter kaptajnen fra sin platform, at der er en ung hval 200 meter fra os.

Vi sejler efter den og indhenter den netop som den skyder en kæmpe vandstråle i vejret som velkomst.

Vi kommer tættere og tættere på. Eller måske svømmer den tættere og tættere på os? I hvert fald er den ikke mere end få meter fra rælingen, da Danny konstaterer, at det bare er en af de "bette" på 10-14 ton.

I mere end 20 minutter dykker den, vipper med den karakteristiske halefinne og bugter sin glinsende ryg i vandoverfladen. Så får Danny et kald på radioen. En hel flok store hanhvaler er spottet syd for os. De jagter tilsyneladende en hun. Og de er i svømmetid, eller hvad det nu hedder for badende, kælne dyr?

Imens vi indhenter dem, fortæller Danny over højttaleren, at pukkelhvalerne på 20 meter har forplantningsorganer på op til flere meter. Ydermere afleverer de flere hundrede liter sæd. Hver gang.

- Hvorfor tror i havet er så salt, griner han smørret.

Nu befinder båden sig side om side med de fire kælne pukkelhvaler. De ligger og skiftes til at kigge op to og to. Det ser helt synkront ud. Ned, op, ned og op. Så en vandsøjle med et efterfølgende trut, der faktisk godt kunne minde om en elefant, der puster en ladning vand af sted som hilsen.

Vi hilser eksalterede igen. Vi har fået præcis så mange vidunderlige dyr at se, som vi havde håbet på, inden vi landede midt i Sydafrikas rige natur.