Simon Staun
Foto: Simon Staun

Kenyas mobile revolution

Hver dag sender 20 millioner brugere 325 millioner kroner til hinanden via applikationen, der får banksektoren til at ryste i bukserne

I et af Nairobis mange ulovlige slumkvarterer lever 33-årige Henry Mwangi. Blikbyen, hvor mere end 250 familier bor på under en hektar, rives snart ned for at give plads til nye lejlighedskomplekser. Der er hverken strøm eller vand i blikskurene, men Henry Mwangi har en mobiltelefon, hvor betalingssystemet M-Pesa er installeret.

- For få år siden ville beboere i et slumområde aldrig have haft adgang til de muligheder, dette mobilbetalingssystem giver. Det kan godt være, at vi bor 1000 mennesker på under en hektar, og at her flyder med affald, men alle har mulighed for at sende eller overføre penge via deres mobiltelefoner. Nu mangler jeg bare at få et fast job., så der bliver nogle penge at overføre, konstaterer Henry Mwangi, der er en del af den mobile, men endnu ikke den økonomiske revolution, der skyller hen over det østafrikanske land.

Overalt i Nairobi er indbyggerne opslugte af deres mobiltelefoner. I midtbyens forretningskvarterer er det næsten epidemisk.

Mobil revolution

For få år siden kunne det sagtens tage en hel dag for en kenyaner at overføre penge eller hæve kontanter i en bank. Indbyggerne i det østafrikanske land skulle gå mange kilometer eller køre timevis i bus til den nærmeste by med en bankfilial, hvor de med sikkerhed kunne tilbringe flere timer i kø, inden de fik deres foretagende klaret og kunne vende snuden hjemad.

I et land med 48 millioner indbyggere betyder den fremgangsmåde milliarder af spildte timer, der kunne være brugt på at arbejde og forbedre landets økonomi. Men det er slut nu. For mobilselskabet Safaricom har sammen med Vodafone skabt en regulær mobil-revolution med betalingssystemet M-Pesa, der er konstrueret, så det kan bruges fra selv de mest simple mobiltelefoner ude på savannen. Så længe der er mobildækning, kan man komme i "banken". Døgnet rundt. Året rundt.

Applikationen blev oprindelig skabt som et værktøj til de populære mikrolån, der skul-le sætte gang i hjulene hos iværksættere og småhandlende. Men efter få år på markedet ændrede M-Pesa karakter og blev en mobil bankkonto uden en tilknyttet bank. På under fem år har M-Pesa fået 20 millioner kunder alene i Kenya, mens systemet også har fundet vej til Tanzania, Uganda, Indien og Afghanistan.

Peter Bøgh, specialkonsulent på Afrikakontoret i det danske udenrigsministerium, tøver ikke med at kalde M-Pesa for den største revolution i Kenya siden frigørelsen fra den britiske kolonimagt i 1963.

- M-Pesa har haft ufattelig stor betydning for udviklingen af Kenya, der er det hurtigst voksende mobilmarked i verden. Drivkraften er økonomisk vækst og udsigten til en enorm befolkningstilvækst, der ifølge prognoserne betyder, at antallet af indbyggere stiger fra 48 millioner i 2013 til 80 millioner i 2033, siger Peter Bøgh.

Han fortæller, at man har tilpasset mobiltelefonerne til de særlige forhold, der hersker i Afrika, og derfor fordobles antallet af mobilbrugere i Afrika på blot seks år, så der i 2016 formodentlig er en milliard mobilbrugere.

- Selv nomaderne i Kenya har mobiltelefoner i dag, hvilket er med til at opnå en mobilpenetrering på hele 85 procent. Det betyder, at 85 procent af alle indbyggere enten selv har en mobil eller har adgang til en gennem familie eller venner. Det betyder, at næsten alle i Kenya har adgang til M-Pesa og kan modtage og sende penge langt lettere end hidtil, forklarer Peter Bøgh.

Bedre vilkår for kvinder

I Kenyas hovedstad Nairobi ser man skilte med "M-Pesa" overalt. Der er titusinder af små enmandsbetjente filialer, hvor man kan fylde kontanter på sin mobile "tegnebog" og få hjælp til overførsler, hvis man endnu ikke har styr på det simple program, der installeres via sim-kortet.

Mange butikker har skilte i vinduerne, der indikerer, at man kan anvende mobilen til at betale for sine varer. En af de kunder, der betaler via sin mobiltelefon, er Gillian Ndeti, seniorudvikler hos Safaricom. Hun har arbejdet med udviklingen af M-Pesa siden 2007, bruger selv applikationen flere gange dagligt og kalder den et redskab til at sikre en bedre dagligdag for millioner af sine landsmænd.

- Hver transaktion sparer gennemsnit- ligt brugeren for tre dollar samt tre timers transport eller kø. Det har enorme økono-miske konsekvenser. Et andet vigtigt element er sikkerheden forbundet med M-Pesa, da man ikke længere går rundt med kontanter. Man kan kun overføre penge, hvis man har en kode, derfor kan man heller ikke stjæle en mobil og få adgang til pengene, siger Gillian Ndeti.

Hun fortæller, at mange kvinder glæder sig over, at deres løn nu kan overføres direkte til mobilen og ikke udbetales i kontanter.

- Kvinder skal ikke i samme grad som tidligere aflevere pengene til deres mænd efter endt arbejdsdag, hvorved de risikerer, at lønnen bliver drukket eller spillet op. Dermed får kvinder flere penge til husholdning og børn, hvilket kan forbedre levevilkårene betragteligt, ræsonnerer Gillian Ndeti.

Hun er godt klar over, at hun er en omvandrende reklamesøjle for sit firmas gyldne æg, men alligevel mener hun, at hendes brug af M-Pesa svarer meget godt til den almindelige brugers.

- Jeg anvender M-Pesa til at betale for transport til og fra arbejde, på min frokost og varer, jeg køber på nettet. Jeg betaler også tv-, vand- og elregninger, og om få år vil alle ens økonomiske gøremål kunne klares via mobiltelefonen, forudser Gillian Ndeti.

Finansministeren var modig

Det er svært at finde utilfredse brugere af M-Pesa-systemet i Kenya, mens bankerne ikke overraskende frygter for livet i et bankløst samfund.

Allerede i 2008 kunne bankerne i Kenya se skitserne til et billede, der så dystert ud. Faktisk var bankerne slet ikke med på billedet. Derfor forsøgte en sammenslutning af banker i kraft af lobbyarbejde at overbevise Kenyas finansminister om, at han skulle hjælpe med at bremse M-Pesas enorme vækst. Det skulle ske ved at regulere markedet og ændre lovgivningen blandt andet ved at så frygt om systemets sikkerhed. Det modarbejde lod finansministeren sig ikke presse af, hvilket glæder Betty Maina, der er direktør i Kenya Association of Manufacturers, som er en pendant til Dansk Industri.

- Jeg er taknemmelig for finansministerens mod. Hvis han ikke havde troet på projektet og givet det lov til at vokse, var det aldrig blevet denne enorme succes. Mobilbranchen er en meget reguleret branche, og M-Pesa har skabt endnu større modstand fra nationalbanken og banksektoren, der blandt andet frygtede hvidvask af penge. Men det handlede i lige så høj grad om, at de kunne se deres levebrød forsvinde, når kunderne fandt ud af, at de ikke længere havde brug for hverken bank eller bankkonto. Den frygt var jo ikke ubegrundet, da 20 millioner kenyanere i dag bruger M-Pesa, siger Betty Maina.

Den forkerte opfinder

Nairobi er fyldt med iværksættere, entreprenører og kompetente it-udviklere, der har skabt talrige succesfulde mobil- og it-produkter. Det var desværre ikke unge iværksættere, men derimod en i forvejen stor mobilgigant, der opfandt M-Pesa. Det ærgrer it-eksperten Mark Kaigwa.

- Safaricom skulle aldrig have opfundet M-Pesa. Det skulle have været unge, innovative iværksættere. Det siger jeg kun, fordi jeg er misundelig over, at det ikke var mig selv eller andre unge it-nørder, der fik idéen. For der er tale om en revolutionerende opfindelse, der er medvirkende til, at 99 procent af alle internetkonti i Kenya er tilknyttet mobiltelefoner, der kan bruge M-Pesa, siger Mark Kaigwa.

Han forklarer, at Afrika simpelthen har sprunget et led over i den teknologiske udvikling de seneste fem-seks år.

- I Afrika har vi hoppet hen over de dyre og store hjemmecomputere og er gået direkte videre til de langt billigere og mindre mobiltelefoner samt tablets. Man kan købe en mobiltelefon for 60 kroner i dag, som kan køre M-Pesa. Det beløb kan du ikke komme i nærheden af en computer for, siger Mark Kaigwa.

Derfor mener han, at Kenya skriver historie hver dag, fordi den mobile udvikling overhaler både Europa, Kina og Indien.

- Mange spørger, om der overhovedet er brug for banker mere, så derfor er bankerne i de lande, M-Pesa-systemet er ved at blive introduceret i, ved at mobilisere alle deres kræfter til et juridisk modangreb. De vil for alt i verden ikke risikere, at det finder fodfæste som i Kenya, hvor M-Pesa har en markedsandel på over 80 procent og fortsætter med at vokse. Man kan godt kalde det et monopol, men det handler også om, at konkurrenternes produkter ikke når M-Pesa til sokkeholderne, konkluderer Mark Kaigwa fra it-fællesskabet iHubs kontor i Nairobi.