Simon Staun
Journalist og rejsenarkoman

Baren McSorley’s er et af den slags steder,
hvor vældet af minder gør det svært
at trække vejret. Stort set alt inventar er
anno 1854, hvilket i USA svarer til, at vi i
Danmark havde en original vikingebar.
Derfor passer mottoet ”We were here
before you were born” glimrende til
etablissementet.
Man hører tydeligt benovelsen hos de
amerikanske turister, der udtaler ”1854”,
som var det før Romerrigets fald. De
europæiske turister derimod tager det
mere køligt. De synes at studse mere
over, at man kun kan rekvirere to slags
humle. Den hjemmebryggede lyse fadøl.
Og den mørke.
Det gør det unægtelig nemmere at bestille
og tage imod ordrer for bartenderen,
der godt kunne se ud, som om han
har stået bag baren siden åbningen. Måske
er det bare alle spørgsmålene fra turisterne,
der irriterer ham.
Vi elsker turister
McSorley’s er kendt som stedet, hvor byens
politi- og brandmænd hænger ud.
Og de har det helt fint med turisternes
tilstedeværelse.
- Om vi hader turisterne? Overhovedet
ikke. Det er da kun fedt at snakke
med folk fra hele verden på sit stamsted,
fortæller Marc og tilføjer, at det ikke gør
noget, hvis turisterne er singlepiger i
slutningen af 20’erne.
Hans besøgte stedet første gang for 27
år siden på sin 18-års fødselsdag, hvor
onklen ringede og sagde, at det var tid til
at blive indviet på McSorley’s.
- Vi kører herind hver onsdag fra Connecticut,
hvor vi bor, når vi får fri. Så fylder
vi bordet med øl. Drikker dem. Og
fylder det igen. Det har vi gjort i næsten
20 år nu. Det fantastiske ved øllet her er,
at det ikke giver tømmermænd, selv om
man drikker 30 kvartliters. Måske er det
derfor, konerne giver lov, forklarer Marc
med et smil.
Og skulle konen komme forbi for at
hente en lettere beruset ægtemand, kan
man altid lænke sig fast til baren med
Houdinis håndjern, der er en af mange
spøjse effekter.
Præsidenter som gæster
Indretningen er perfekt for otte venner
udstyret med sixpenses på toppen og
små cigarillos i mundvigen.
Savsmuldet ligger i et tykt lag på gulvet,
så tjeneren uden problemer kan slæbe
otte glas fadøl ned til bordet ad gangen,
To slags bajere og én slags mænd
På McSorleys, New York ældste taverne, kan man
drikke fyraftensbajere med bevæbnede strissere

Der er strøet savsmuld
på gulvet
med rund hånd,
så tjeneren kan
slæbe otte glas ad
gangen, selv om
de skummer og
skvulper over.
Foto: Wikipedia
FyensStiftstidende Lørdag 14. marts 2009 Rejser Fritid 21
En del af ”gutterne” var friske på gruppefoto. Nogle af de andre mente ikke, det var så
smart at flashe håndvåben, når de arbejder som politimænd. Under alle omstændigheder
et nyklassisk gruppefoto. Det er danskerne uden hatte.
Den mørke ale var klart den
bedste. Og to bajere for 25
kroner er et sandt røverkøb!
Sådan ser et bord ud, når otte venner lige er blevet gennet ud på fortovet for at ryge
cigarillos. Bemærk billedet mellem Kennedy og artiklen om forbudet mod kvinder.
Det kunne godt se ud som om, at Grundtvig har kigget forbi, inden sin død i 1872 ...
[ Good Ale, Raw Onions and No Ladies.
”Godt øl, rå løg og ingen kvinder”. McSorley’s motto, indtil en retssag i 1970’erne gav kvinder adgang.
selv om de skummer og skvulper over.
Bestiller man én øl får man to. Ikke
fordi det er happy hour. Sådan er det
bare på McSorley’s, hvor man kan læse
et avisudklip fra dagen, hvor Lincoln
blev myrdet. Eller se fotos af prominente
gæster som præsident Clinton og Roosevelt,
berømte baseballspillere og forfattere
som Brendan Behan.
Der er ikke blevet fjernet et memorabilia
siden 1910. Og efter at ishockeyholdet
The New York Rangers vandt Stanley
Cup’en i 1994, tog de trofæet med på
McSorley’s, hvor de drak af det, hvilket
betød, at NHL tog pokalen tilbage i fl ere
dage.
Alle indtrykkene skylles bedst ned med
enten lys eller mørk øl samt den fantastiske
chili con carne med masser af rå løg.
Et gammelt motto var faktisk ”Good
Ale, Raw Onions and No Ladies.” Det
med damerne ændrede sig efter en retssag
i 1970’erne, der dikterede, at damer
også skulle have adgang. Det glæder med
garanti en irsk dame i baren, der er kommet
for at opleve baren, hvor hendes
bedstefar var en trofast kunde.
Houdinis håndjern
De otte venner ved det store runde bord
ved indgangen bliver mere og mere højrøstede.
Og det får de lov til. Især efter
at to af dem på et opstillet gruppebillede
til ære for de danske gæster hiver deres
håndvåben frem fra bukselinning og ankelhylster
og råber højlydt ude på fortovet.
Jeg havde ikke på forhånd forventet,
at jeg skulle hænge ud med bevæbnede
New York-strissere. Sejt.
Det er næsten lige så blæret som de
100 år gamle brandhjelme over baren.
Eller de ønskeben, som soldaterne
hængte op, før de drog til Europa under
Første Verdenskrig. De ønskeben, der
hænger tilbage, tilhører dem, der ikke
vendte hjem. Så dem skåles der behørigt
for, inden eftermiddagen fortsætter med
endnu mere gammeldags brygget ale i
det fashionable East Village.
McSorley’s: 15 East 7th Street, New York.
De Berejstes Klub