Lasse & Mathilde, 2013

Foto: Andreas Bastiansen
Del dette indlæg
Bedøm dette indlæg
Tilbage
1 - 1
Frem

Sjældent stjernetræf på Sydfyn

Lasse og Mathilde får hjælp fra en række af landets mest prominente musikere på nyt album. Mere end 300 års erfaring var forsamlet på parrets herregård ved Lundeborg, hvor pejsestuen var omdannet til Sweet Silence Studios

Af de mange vidt forskellige studier rundt i landet, må Lasse Helners og Mathilde Bondos pejsestue være det ubetinget hyggeligste og mest stemningsfulde. Selv om det er lidt trangt med fem musikere i sving på samme tid, er atmosfæren næsten ubeskriveligt intens og godhjertet blandt rummets tunge gardiner og fornemme lysekroner.

Som med ældet vin skal man vare sin tunge, inden man bedømmer kvaliteten på den gulnede etiket. I denne pejsestue befinder der sig en uudtømmelig kilde af talent, erfaring og obskure oplevelser, man kunne skrive flere bøger om. Det er nærmest en hall of fame i levende live, og i centrum af dette respektaftvingende ensemble troner Lasse og Mathilde med smil så brede som kronen på sydfynske bøgetræer.

- Det er et drømmehold, vi har samlet. Intet mindre. At vi sidder her i dag, skyldes noget så specielt som et pedal-entusiastisk venskab, der begyndte i Øksendrup Kirke, hvor Bo Stief optrådte for nogle år siden. Jeg spurgte ham til råds, hvorefter han lavede et pedalbræt til mig. Senere begyndte han at producere min violin-lyd, og nu er han blevet producer og bassist på vores næste album. Så tak for det, siger Mathilde og ser respektfuldt på Bo Stief.

En sand arbejdslejr

Lasse og Mathilde har før prøvet at indspille i egen rede. Det er en helt anden måde at arbejde på end i et regulært studie.

- I et studie arbejder man normalt til klokken 18. Her kører vi i døgndrift. Det er jo nærmest en arbejdslejr, og hvis vi får et pludseligt indfald sent på aftenen, hopper vi direkte ind i "studiet" og får det indspillet, forklarer Lasse Helner.

Flemming Rasmussen, der indtil 2008 var synonym med Sweet Silence Studios, nyder arbejdet med at indfange musikken på den anden side af væggen. Det er første gang i 15-20 år, at han laver denne slags "hjemme hos"-indspilninger.

- Det er et helt specielt sted at indspille, fordi der er så meget nærhed. Mikrofonerne skulle placeres helt korrekt, fordi de opfatter alle de andre i lokalet. Det betyder også, at vi optager alle lyde inde i stuen. Selv pejsens knitren kommer med på sporene og altså også albummet, fortæller Flemming Rasmussen.

Han brugte en hel dag på at sætte sit tranportable studie op og klargøre stuen. Han har medbragt to udgaver af stort set alt teknisk udstyr, da der er et pænt stykke tilbage til København for at hente en bytter. Det passer ham glimrende, at alle tilbringer det meste af en uge sammen.

- Det er en kæmpe fordel at være samlet herude, hvor der ikke sker en skid. Man tager jo ikke hjem efter en arbejdsdag. Det betyder, at vi arbejder hele aftenen. Folk er til stede på en helt anden måde end normalt. Og så hjælper det også, at det her hold kommer eminent godt ud af det med hinanden. Det højner både produktiviteten og hyggen, konstaterer Flemming Rasmussen, inden musikerne vælter storgrinene ud fra stuen efter at have fuldført de to yderst vellykkede sange "Poplerne rasler" og "Verden venter".

Luger ud i uvanerne

Ved et tilfælde fandt de på at lade de forskellige musikere indspille en lille vignet mellem numrene. Altså små signifikante soli, som kommer til at krydre det færdige album.

- Det var faktisk Bo Stiefs idé, at vi hver især skulle spille noget alene. Det bliver vores respektive visitkort, og jeg kan garantere dig for, at Alex' trommesolo er helt vidunderlig, fortæller Mathilde.

Hun beder Flemming Rasmussen om at afspille en bid af den. Alle tier stille, mens lyden af sitrende bækkener og hi-hats skaber en filmisk symfoni, der meget tydeligt har en The Savage Rose-em over sig. Beundrende blikke står i kø for at anerkende den 72-årige trommeslagers magiske håndelag.
Lige indtil Bo Stief tørt konstaterer: "Ja, når der er trommesolo, står alle jo i baren". Og så ler alle om kap, mens de to hunde, Lulu og Nellie, ser måbende til fra gulvet.

Bassisten Bo Stief har også rollen som producer, og hans mantra har været at "skille ad og samle igen". For at se, om han kan hjælpe Lasse og Mathilde med at nå et endnu højere niveau.

- Når de har spillet sammen så mange år, handler det for mig om at finde de gode og dårlige vaner i studiet, fortæller Bo Stief, inden Lasse Helner afbryder ham.

- Ja, Mathilde har godt af at få kigget på uvanerne, men det er altså synd for mig!

Og så grines der igen for fuld styrke.

Grovhederne eskalerer

Mathilde henter skoldhed kaffe, og inden hun når at sige noget, drikker fotografen af Flemming Rasmussens krus.

- Jeg har haft aids, men det er jeg kommet af med, slynger Flemming Rasmussen ud, mens Ole Fick ryster overbærende på hovedet af den grove kommentar. Han har ellers hørt en del slagkraftige udmeldinger i kraft af sin flirt med Monrad og Rislund i rollen som Leo Lummerkrog.

Sarkasmen luner lige så meget som brændekævlene i pejsen. Og de seks granvoksne mennesker lover, at grovhederne ikke bliver mere børnevenlige, når de efter fyraften deler et par flasker god vin.

- Du vil slet ikke vide, hvilke historier der fortælles. Husk lige på, hvem Alex og Bo har spillet med. Og hvem Flemming har haft i studiet. Du drømmer ikke om, hvad der kommer på bordet af tossede historier, frister Lasse.

Han har lige som de øvrige svært ved at tro på, at en 35-årig musiker kunne finde sig til rette mellem disse ekstremt veletablerede musikere med tilsammen 300 års erfaring.

- Jeg tror sgu ikke, at det ville være sjovt for vedkommende. Der er så mange referencer, der alene knytter sig til vores alder. Vi taler jo om Astone og Rex - varer fra gamle dage - som ingen unge kender til. Og slynger om os med musikreferencer fra 1960'erne og 1970'erne. De ville falde uden for det fællesskab, vurderer Bo Stief.

- Og så har de heller ikke levet under krigen, indskyder oneliner-mesteren Ole Fick.

Med et enkelt ord vil Lasse Helner kalde stemningen for "livskvalitets-søgende". Det bakker Bo Stief ham op i.

- Vi spiser dejlig mad, griner konstant og er søde ved hinanden. Der er ikke en rød lampe, der lyser og stresser os hele tiden, siger bassisten.

- Det er en klar forlængelse af vores livsfilosofi, der handler om at have det godt. Og den vil vi meget gerne dele med disse mennesker, der har samme værdier i deres liv. Så gør det heller ikke noget, at vi udvikler os musikalsk undervejs. Der er ingen tegn på stagnation her. Tværtimod, konstaterer Lasse Helner.

Glemte at sætte ledningen i

De interne forbindelser i rummet er nærmest uoverskuelige. Alle har spillet og indspillet på kryds og tværs. Alex Riel og Bo Stief har arbejdet sammen i 50 år, Lasse Helner indspillede et album med Baronets i Sweet Silence Studiet som et af det første bands i 1976, og Ole Fick har fulgt Lasse og Mathilde gennem tykt og tyndt gennem hele deres karriere. I øvrigt hørte Lasse Helner ham spille første gang i 1965 til en pigtrådskoncert i Andebølle, hvor Ole havde glemt at sætte ledningen i sin guitar.

- Koncerten var næsten slut, før han fandt ud af, hvad der var galt. Det var nemlig hans fødselsdag, så der var blevet gået godt til den med bajere forinden, husker Lasse Helner.

Bo Stief tænker også tilbage på begyndelsen af karrieren i samme periode.

- Alex og jeg kørte 400.000 millioner kilometer alene i Tyskland på turnéer sammen. Vi sad så meget i bilen, at der nærmest ikke var tid til at spille. Han var rigtig sød ved mig i starten af 1960'erne, hvor han var et kæmpenavn og få kendte mig. Vi har arbejdet sammen siden, fortæller Bo Stief, inden hele forsamlingen begynder at kyle om sig med anekdoter, godmodige stikpiller og navne på for længst afdøde kolleger.

Holdet skal i ilden igen. Flemming Rasmussen skifter symbolsk stearinstumperne i vindueskarmens stager ud med nye, slanke lys. Som en 7. klasse på ekskursion støjer de fem musikere helt abnormt, mens de får moslet sig ind i pejsestuen og finder deres instrumenter.?Nu kan magien begynde påny.

Skriv kommentar

Max 250 tegn.
 
Kommentar 
Navn  

Email  


Kategorier

Lasse og Mathilde
Flemming Rasmussen
Alex Riel
Bo Stief
Ole Fick
Sweet Silence Studios
Rejser Kultur

Profil

Simon Staun

Velkommen til mit private arkiv over rejse- og kulturartikler. Størstedelen af rejsereportagerne, portrætterne og anmeldelserne er bragt i Fyens Stiftstidende, hvor jeg er musikanmelder og storleverandør til rejsetillægget. Stor tak til min arbejdsgiver og de mange dygtige fotografer, der har bidraget til siden. God læselyst - kommenter endelig de enkelte artikler. Mvh Simon Staun

Fritekst søgning





Kontakt

Skrift & foto: Simon Staun

Design: Allan Sørensen

Webudvikling: Kim Larsen

Copyright på alle artikler tilhører Simon Staun og Fyens Stiftstidende. Billeder på kulturdelen er lånt med tilladelse fra Fyens Stiftstidende samt diverse pladeselskaber.