Simon Staun
Foto: Kim Rune

Opvartet i begge ender

Det er bælgravende mørkt i det store army-telt, hvor et dusin granvoksne mænd sover tornerosesøvn. De eneste lyde kommer fra havet, der sagte skyller ind over den stenede strandbred kun 40 meter derfra.

Jeg ligger helt stille på min hårdtpumpede luftmadras, der pludselig begynder at bevæge sig uroligt. En mandig hånd finder vej til min mave og stryger den blidt. Det føles rart. Jeg hører et åndedræt nærme sig mit øre og en stemme, der hvisker: "Bare vær helt stille". Det forsøger jeg at efterleve.

Luftmadrassen giver sig yderligere, da han får sig møvet op. Lige så stille får han kæmpet sig ned under min lune sovepose. Han lægger sig helt tæt ind til mig. Det stikker. Eller den. Duften af vaseline fylder mine næsebor. Nu sker det, tænker jeg. Endelig!

Løst krudt i bøssen

- Simon, Simon. Vågn nu op for fanden, færgen lægger til nu, brøler fotografen, da Omø-prammen rammer landjord igen.

Jeg kigger mig forpjusket rundt. Er lidt forvirret. Må have drømt et eller andet hedt, for jeg er helt svedig i håndfladerne. Nå, pyt med det, vi skal på bøsselejr og finde ud af, om der bliver skudt med skarpt eller løst krudt anno 2006. Men inden, vi kommer så langt, stopper fotografen bilen midt på landevejen.

- Jeg skal lige have noget bagi, brummer han.

Og så kører vi ellers ud til den plørede markvej, der fører ned til Omø-lejren, som i en hel uge danner rammen om 30 mænds sociale samvær på Danmarks eneste bøsselejr.

Ingen sportsnørder

Vi forventer intet mindre end en nøgen velkomstkomité med hejst flagstang og hele pivtøjet. Men da vi parkerer bilen i det afsvedne græs, er det kun 43-årige Kristen fra Valby, en af ølejrens ansvarlige, der fuldt påklædt hilser os velkommen med et fast håndtryk.

- Kom med over i køkkenteltet og hils, siger han og følger os over til de øvrige deltagere, der sidder samlet omkring en række borde.

Nogle er i gang med at fordøje Information, andre tygger stadigvæk på det mere fremkommelige morgenbrød og en stor gruppe spiller Trivial Pursuit.

- Hej, hej, udbryder Christian, 34, fra København, da han se de nye gæster, og forklarer, at vi da helt sikkert skal vælge det midterste telt at sove i.

Imens parlamenterer de øvrige ivrigt om hvert eneste spørgsmål. Der bliver grinet højt og drillet, når modstanderne svarer forkert.

Sportsspørgsmålene, de orange, er tilsyneladende ikke i høj kurs hos nogen af holdene. For eksempel tager det en evighed at svare på, hvor mange hvor mange pile, man kaster i dart. Så går det lidt bedre med de lyserøde og brune spørgsmål, hvilket man sikkert ikke skal lægge for meget i.

- Så er der kaffe, lyder det fra én af dem, der ikke spiller med.

- Henter du ikke også nogle krus, skat, svarer Christian.

- Åh, du skal da også vartes op i begge ender, kommer det lynhurtigt tilbage.

- Ja, hvis I havde forventet, at folk løb nøgne rundt og var promiskuøse, så tager I grundigt fejl. Når det

år vildt for sig, så spiller vi kroket eller har vinsmagning, fortæller 38-årige Michael fra Haderslev, der var på sin første bøsselejr i 1998.

Han fortæller, at han selv havde mange fordomme om lejren dengang, men at ingen af dem viste sig at holde stik.

- Folk, der kommer her på bøsselejren, er her for at slappe af og skabe nogle mere stabile relationer end dem, de kan finde på et diskotek, hvor man er helt gejlet op. Her bor man sammen en hel uge og kan kun komme i kommer man bag facaden. Og orgierne har jeg aldrig hverken set eller hørt.

Sex på stranden

Han er her ikke for at finde en ny kæreste. Og i øvrigt synes han ikke, at der er så meget at vælge imellem. Selv om der både er nordmænd og tyskere med i år. En af sidstnævnte bryder ind, da han hører sit navn nævnt.

- Kom, der er sex på stranden nu, siger Mario, og trækker deres udsendte blidt i armen.

Jeg går ufrivilligt med og ler med ham, da han til min befrielse understreger, at det kun var gas. Der er blot tale om nøgensvømning, og det skal man jo ikke være for fin til.

Da vi befinder os et godt stykke ude i vandet - alene med vandmændene - kigger han lidt forlegent på mig. Han ligner én, der vil spørge om noget personligt. Og det holder vand.

- Simon, er du nu helt sikker på, at du ikke er bøsse, forsøger han sig.

- Ja, det skulle jeg mene, siger jeg meget bestemt.

- Nå, okay så. Men du må altså stadig gerne låne mit håndklæde, tilbyder han, inden et styk påklædt og et styk nøgen mandfolk vader op på stranden.

Vigtige spilleregler

Da vi kommer tilbage til køkkenteltet kæmper tre-fire gutter med aftensmaden og en sirupskage.
Der bliver lagt en masse kræfter i det enorme piskeris, der kværner løs. Da de næsten er færdige, spørger én af kokkene, om der er nogen, der vil slikke piskeriset.

- Er der ikke noget andet, vi må slikke i stedet for, råber Christian fra den modsatte ende af teltet.
Alle vender sig om og smiler overbærende.

- Altså, hvis man ikke spørger, så får man ikke noget svar, undskylder han sig.

Sidemanden Jørgen, der er 50 år, beretter i mere seriøse vendinger om ølejrens transformation fra et sted, hvor man skulle finde sig selv til et sted, hvor man i bund og grund bare slapper af og hygger sig.

- I 1980'er var der også underholdningsgrupper, der hver aften skulle lave noget revy eller spille en sang. Dengang kunne folk også finde på at gå rundt i kjoler. Nu har det mere karakter af sommerferie med gode venner, forklarer han.

Der er ikke altså ikke nogen, der skejer fuldstændig ud med stangtennis uden ket-cher eller pølseret uden ret. Og regelsættet samt de sociale spilleregler skiller sig ikke ud i forhold til landets øvrige ølejre.

- Den vigtigste regel hos os er, at man skal huske at sætte en streg, når man napper en bajer, slår Kristen fast og peger på sedlen, der hænger over den enorme køleboks.

Sedlen er fyldt med streger. Mænd er nu engang mænd.