Biri Biri, 2009

Foto: Simon Staun
Del dette indlæg
Bedøm dette indlæg
Tilbage
1 - 2
Frem

Indover til en nigger

Gambianske Biri Biri var den første sorte fodboldspiller i Danmark. Han er siden kåret til årtusindets fodboldspiller i hjemlandet, hvor han har været viceborgmester i hovedstaden og ulønnet holdleder på landsholdet

På en glohed handelsgade tæt ved havnen i Banjul, Gambias sørgelige bud på en hovedstad, står han der pludselig. Med hånden strakt frem midt på trappen ind til den libanesiske skobutik "One Plus One", hvor han altid tilbringer lørdag formiddag i gode venners lag.

Smilets bredde indikerer, at vi burde være gamle venner. Men det er første gang, jeg ser ham, den nu 64-årige fodboldspiller, der satte farve på dansk fodbold i starten af 1970'erne, hvor han blev hentet til B.1901 af den legendariske klub- og landstræner Kurt "Nikkelaj" Nielsen.

Selv om der er mere end 30 grader, byder Biri Biri på varm kaffe, der heldigvis suppleres med anekdoter ad libitum fra en tid, hvor professionel fodbold var purung. Ligesom han selv for øvrigt.
Mens vi taler, kommer der en militærperson ind i baglokalet og hilser på. Det knusende håndtryk tyder på, at han er højt oppe i hierarkiet. Stjernerne på skuldrene ligeledes. Biri Biri siger nærmest i en sidebemærkning, at det er en af landets øverste generaler.

Biri Biri har venner overalt. På gaden, i regeringen og altså også i militæret. Og alle vil gerne være venner med legenden, der på disse kanter er lige så populær, som Michael Laudrup er i Danmark.
I 25 år spillede Biri Biri på landsholdet. Han nåede så mange kampe, at han ikke husker antallet. Han erindrer dog tydeligt, hvordan han endte i det kolde, våde land langt nordpå.

- B.1901 var på træningsophold i Gambia i 1972, hvor de spillede mod mit hold, Wallidan F.C. Selv om vi tabte 4-5, gjorde jeg opmærksom på mig selv med tre mål. Bagefter spillede jeg en kamp for B.1901's hold mod et andet gambiansk hold. Her scorede jeg fire mål. Så spurgte Kurt Nielsen, om jeg ikke ville spille i Danmark. Resten er historie, fortæller Biri Biri, der boede hjemme hos Kurt Nielsen i Nykøbing Falster det første år i Danmark.

Alle arbejdede dengang

På de danske sydhavsøer blev han hurtigt en publikumsyndling, da han scorede i både kvart- og semifinalen i pokalturneringen i 1973 mod Esbjerg og AGF. Når han ikke trænede eller spillede kampe, arbejdede han i vaskeriafdelingen på Nykøbing Falsters sygehus.

- Sådan var det dengang. Alle spillere arbejdede ved siden af. Jeg kan huske, at jeres landstræner Morten Olsen arbejdede i sin fars malerforretning i Vordingborg. Han var en meget determineret og dygtig spiller. Men alligevel tvunget til at arbejde ved siden af. Han forlod holdet en uge før pokalfinalen for at tage til Belgien. Selv fulgte jeg trop efter kort tid. Jeg røg til Sevilla dagen efter pokalfinalen i 1973, husker Biri Biri, der stadig håber på en invitation fra Morten Olsen til at komme til landskamp i Parken.

En klassisk anekdote fra Biri Biris tid i Danmark handler om netop Morten Olsens hjørnespark. Når han gik til baglinjen og lagde an til indlæg, lød opfordringen fra tribunen: "Indover til en nigger". Et hovedstød blev dengang kaldt for en "nikker", hvilket unægtelig kunne lyde som det nedsættende engelske skældsord "nigger", der kommer af det latinske ord for sort, niger.

- Jeg ved godt, at sådan en bemærkning lyder meget racistisk i dag. Dengang grinte vi kun af det. Jeg blev faktisk budt velkommen af alle, jeg mødte, og oplevede aldrig diskrimination fra med- og modspillere eller fans. Måske syntes de, jeg var interessant med min hudfarve? Måske havde Kurt forberedt folk på min ankomst, gætter Biri Biri.

Han var med sikkerhed den eneste afrikanske spiller i dansk fodbold dengang. I dag er der mange spillere fra Afrika. Blandt andre de to gambianske landsholdspillere Ousman Jallow i Brøndby og Njogu Demba-Nyrén i OB.

De har gambiansk selskab i Danmark, hvor to af Biri Biris brødre i dag bor i København. Han talte så godt om Danmark, at de fulgte trop, blev dansk gift og blev hængende. Selv om de ikke oplever racisme på egen krop, har de fortalt Biri Biri, at mentaliteten har ændret sig markant, siden han forlod landet for 27 år siden.

- Jeg håber, at det snart bliver bedre med racisme i den vestlige verden, hvor farvede mennesker og muslimer i særdeleshed er hårdt ramt indimellem. Valget af Obama som amerikansk præsident lover dog godt for fremtiden.

- Mit håb er, at han kan forandre verden til det bedre. Ikke fordi han er sort, men fordi jeg tror på, at han har de menneskelige egenskaber, der skal til for at gøre det til en bedre verden. Vi har brug for fred frem for krig, da der aldrig er nogen vindere i krig. Modsat på en fodboldbane, konstaterer fodboldspilleren, der ene frontløber har afgjort mange krige på grønsværer og i baggårde.

Biri Biri voksede op i Banjul som den ene af otte brødre i en muslimsk familie, hvor der blot var én søster. Han boede i et typisk "compound", hvor man bor med hele sin familie, der ofte tæller 25-30 personer med bedsteforældre, fætre, onkler, kusiner og nevøer.

Den yngste debutant

I sin barndom spillede han fodbold på gaden og i skoleturneringer. Han begyndte som 14-årig i sin første klub, der hed Black Star. Og det var præcis, hvad den unge boldfantast skulle blive. Allerede dagen efter sin debut blev han hevet op på førsteholdet. Året efter fik han landsholdsdebut som den yngste nogensinde, blot 16 år.

Da han var 22 år, kom han til prøvetræning i Derby County i England. I tre måneder kæmpede han for en kontrakt på mandskabet, der havde legendariske Brian Clough som manager.

- Jeg gjorde det faktisk godt. Og mine holdkammerater mente, jeg skulle blive. Min farve var dog et problem for træneren, så jeg blev sendt retur. Det er i hvert fald min tolkning. Men hvis ikke det var sket, var jeg aldrig kommet til Danmark eller Spanien, konkluderer Biri Biri, der nåede at spille fem år i Sevilla FC, inden han vendte retur til Danmark i 1980 for at spille for Herfølge Boldklub.

Den dag i dag inviterer fanklubben fra Sydspanien ham én gang om året til byen. Ikke nok med det. Fanklubbens mest fanatiske gruppering fik navnet Biris Norte. Et navn Sevilla-tilhængerne holder fast ved den dag i dag.

Biri Biri smiler underdanigt. Han har stadig svært ved at forstå, hvordan det at sparke til en læderkugle har bragt ham så langt i livet. Og markant længere end de fleste af hans landsmænd, hvoraf hovedparten aldrig har forladt det lille, tynde land klemt inde i Senegal.

I Herfølge spillede han blandt andet sammen med en ung Erik Rasmussen, der i dag træner AGF. Denne gang blev Biri Biri i tre år, inden han på grund af et kupforsøg i Gambia måtte rejse hjem for at hjælpe to fængslede brødre.

- Dengang kendte jeg allerede en masse vigtige mennesker, så jeg trak i alle tråde for at få mine brødre ud. Heldigvis lykkedes det, fortæller en stadig lettet Biri Biri.

Det lykkedes også for ham at holde karrieren kørende på hjemmebanen, hvor han knoklede løs for klubben Wallidan FC frem til 1987, hvor hans søn begyndte at spille på landsholdet sammen med ham.

- Jeg var 41 år på det tidspunkt. Min plan var egentlig at spille frem til 1990, så jeg kunne sætte en ubrydelig landsholdsrekord. Jeg nåede at spille i 25 år, men da min søn kom op, måtte det være tid til at sige stop, fortæller han.

Har to koner

Pengene fra tiden som professionel fodboldspiller er for længst brugt. Til en grund og et hus i Gambia, til at betale for forældrenes rejse til den hellige by Mekka og ikke mindst at være mand til to koner, der har skænket ham seks børn tilsammen. Et liv, der havde set anderledes ud, hvis han var blevet i Danmark.

- Jeg elskede Danmark, og hvis ikke jeg havde så mange forpligtigelser i mit hjemland, ville jeg stadig bo der. Og dog. Jeg må ikke glemme vejret. Det var det værste overhovedet. Engang imellem når vi skulle løbetræne om vinteren, måtte jeg gemme mig og blive i omklædningsrummet, fortæller han og ryster på hovedet.

Der er en anden ting, han ikke savner fra Danmark, nu da han tænker sig om. Loven om, at en mand kun må tage sig én hustru.

- Jeg er jo muslim, så en rigtig mand skal have mindst to koner, siger han på halvt engelsk og gebrokkent dansk, inden han bryder ud i endnu et af de smil, der kæmper om at være lige så varme som fortovet foran skobutikken, hvor der underligt nok ikke er en eneste fodboldstøvle på hylderne.

Skriv kommentar

Max 250 tegn.
 
Kommentar 
Navn  

Email  


Kategorier

Fodbold
Biri Biri
Banjul
Gambia
Erik Rasmussen
Morten Olsen
Kurt ”Nikkelaj” Nielsen
Wallidan F.C.
Rejser Kultur

Profil

Simon Staun

Velkommen til mit private arkiv over rejse- og kulturartikler. Størstedelen af rejsereportagerne, portrætterne og anmeldelserne er bragt i Fyens Stiftstidende, hvor jeg er musikanmelder og storleverandør til rejsetillægget. Stor tak til min arbejdsgiver og de mange dygtige fotografer, der har bidraget til siden. God læselyst - kommenter endelig de enkelte artikler. Mvh Simon Staun

Fritekst søgning





Kontakt

Skrift & foto: Simon Staun

Design: Allan Sørensen

Webudvikling: Kim Larsen

Copyright på alle artikler tilhører Simon Staun og Fyens Stiftstidende. Billeder på kulturdelen er lånt med tilladelse fra Fyens Stiftstidende samt diverse pladeselskaber.