VETO skabte deres aktuelle rockværk "Crushing Digits" midt om natten på en afsides bakketop på Samsø. Typisk forbinder man Samsø med troubadourer på vinterferie, Brundby Rockhotel og ikke mindst Poul Krebs' jordbunde popsange.
VETO har dog ændret den forudindtagethed for evigt efter at
tilbragt en uge på øen, hvor de indspillede et rocket mesterværk,
hvis digitale landvindinger for altid har ændret lydlandskabet over
den østjyske kartoffelmuld.
- Det var sindssygt fedt at være afskåret fra alt en hel uge.
Det var en fantastisk følelse at være fuldstændig isoleret i en
slags twilight zone, hvor der ikke var et øje i nærheden. Der var
kun os, der sad i mørket midt om natten oppe på en bakke i et
gammelt hus, forklarer forsanger og frontmand Troels
Abrahamsen.
VETO arbejdede blandt andet målrettet med rumklangen og
sammenligner lyden på albummet "Crushing Digits" med Twin
Peaks-seriens musikalske univers.
At det blev den retning, melodierne bevægede sig, skyldes ikke
planlægning eller fremsynethed fra bandets side. VETO gør nemlig en
dyd ud af ikke at skrive noget materiale færdigt, inden de
mødes.
- Som udgangspunkt har vi fundet ud af, at den bedste metode for
os er at mødes over en blank side og skrive det hele sammen, fordi
det skaber de fedeste ting, forklarer Troels Abrahamsen, der ikke
får sidste ord oftere end de andre i bandet, selv om han har mere
erfaring gennem sin rolle som producer for bands som Dúné, Marvel
Hill og fynske As In Rebekkamaria.
- Det er tilfældigvis mig, der sidder ved computeren, fordi jeg
har den tekniske snilde. Men det ændrer ikke ved, at vi alle er en
del af processen. Jeg kunne aldrig finde på bare at skære igennem
og sige, at sådan skal det være, understreger manden, der går under
navnet Supertroels.
Fra asken til Orange
Første gang jeg talte med Troels Abrahamsen var efter VETOs
ilddåb på Roskilde Festival foran 12.000 publikummere i 2006.
Sammen med resten af bandet sad han efterfølgende og sundede sig.
Svedig og knap i stand til at sætte ord på den overrumplende
oplevelse.
Dagen efter kørte bandet til nordjyske Nibe, hvor de skulle
spille endnu en festivalkoncert. På vej derop hørte de optagelsen
fra Roskilde-koncerten, der indikerede, at det ikke var gået helt
så godt, som de umiddelbart havde fornemmet.
- Vi spillede alle sangene megahurtigt, fordi vi var så
pissenervøse. Det var lidt et slag i ansigtet at høre den umiksede
optagelse, når man havde en fornemmelse af, at det var gået helt
vildt godt, fortæller Troels Abrahamsen.
Efterfølgende har VETO brugt oplevelsen som en understregning
af, at hverken indspilninger eller koncerter nødvendigvis bliver
bedre, hvis man halser igennem dem.
- Det var en brugbar lektion, som vi efterfølgende har
genanvendt ved at høre på andre liveoptagelser. Ikke fordi vi
forsøger at overgå os selv hele tiden. Mere fordi musikken skal
lyde rigtig. Jeg har heller ikke nogen mission om at "toppe"
koncerten på Roskilde. Den var bare et stort mål, vi havde nået. Og
netop så overvældede, fordi vi blev kastet direkte ind på en af de
"rigtige" scener, siger Troels Abrahamsen, der snedigt viger uden
om den kroniske Orange Scene-diskussion.
- Vi har ikke fået at vide, hvor vi skal spille i år, så om vi
kommer til at overgå 2006 og åbne festivalen torsdag på Orange
Scene, ved jeg ikke.
Arbejder med at forfine
Troels Abrahamsens mange jern i ilden har indtil videre ikke
resulteret i en mindre lidenskabelig tilgang til VETO.
- Det påvirker mig ikke i VETO-sammenhæng, at jeg producerer for
andre. Det betyder heller ikke noget rent praktisk, da vi i bandet
mødes relativt sjældent. Kreativt betyder det selvfølgelig noget,
fordi man arbejder sammen med andre mennesker og møder nye bands,
fortæller Troels Abrahamsen.
Han mener dog ikke specifikt, at nogen af kunstnerne eller
grupperne har inspireret ham eller affødt en ændring i VETOs
lyd.
- Det ved jeg sgu ikke ... Nej, det tror jeg ikke. Jeg forsøger
heller ikke at give grupperne en Troels Abrahamsen-lyd, når jeg
producerer. Jeg arbejder primært med bandets egen lyd. Det er jo
ikke interessant at få det til at lyde af det samme, det samme og
det samme. Min rolle er udelukkende at forfine det enkelte bands
egen lyd, understreger Troels Abrahamsen, der sammen med VETO
faktisk havde hyret en ekstern producer til at hjælpe med "Crushing
Digits".
- Det skyldtes, at vi havde nogle færdige numre, vi gerne ville
have ud af systemet for bedre at kunne koncentrere os om at skrive
resten. Derfor fik vi Carsten Heller til at mikse, så vi fik lidt
luft, forklarer han.
Barnets navn
Troels Abrahamsen har kaldt beatet i VETOs musik for selve
nerven. Sin egen stemme kalder han blot for en del af
instrumenteringen.
- Det er ikke melodien, der er alfa og omega i vores musik. Det
er mere groovet. Og nerven er rigtig nok blevet tydeligere på
"Crushing Digits", men man skal huske på, at vi hverken var
færdigudklækkede, da vi lavede vores første plade, eller her efter
den anden. Selv om vi synes, at "Crushing Digits" er blevet endnu
bedre, er vi inde i en konstant proces, hvor vi udvikler os fra
udgivelse til udgivelse, forklarer Troels Abrahamsen, der atter en
gang skal tage stilling til gruppens navn.
-VETO er bare et navn. Altså barnet skal jo hedde et eller
andet, og man kan læse meget i det, hvis man vil. Der er
selvfølgelig nogle referencer til den måde, vi i bandet er fælles
om alting, men jeg spekulerer sgu ikke på det længere, hvis jeg
skal være ærlig, konstaterer Troels Abrahamsen.