Trentemøller, 2016

Foto: Simon Staun
Del dette indlæg
Bedøm dette indlæg
Tilbage
1 - 1
Frem

Elektronisk eremit på tynd is

Anders Trentemøller isolerede sig to år i Brooklyn og København for at skabe sit fjerde album »Fixion«, der netop er udkommet. Sangene kunne lige så godt været skrevet på Sydpolen eller i Greve, siger den 43-årige musiker, komponist og producer.

Anders Trentemøller har et studie på Amager proppet med elektroniske og analoge apparater, som han bruger til at komponere sin egen musik med og producere andres. Men de seneste to år har den 43-årige elektroniske musikkreatør givet sig selv en række benspænd, der tenderer dogme-regler. Blandt andet har han komponeret en del af sine nye sange i sin kærestes lejlighed i Brooklyn, New York. Med et minimalt setup af udstyr, som han har kunnet slæbe med på kryds og tværs af Atlanten.

- Det kan nogle gange være en hæmsko med de mange muligheder, et moderne studie gemmer på. Jeg kan lægge 1000 lag oven på en sang og ændre lyde til ukendelighed med software og hardware. Derfor kan det være svært at begrænse sig og finde frem til, hvad en enkelt sang har brug for, fordi man lader sig forføre. Og glemmer at holde fokus. I Brooklyn havde jeg kun et keyboard, nogle effektpedaler og min laptop. That's it. Det var med til holde mig fokuseret. Jeg har faktisk spekuleret på, om jeg skulle eksperimentere med et endnu mindre setup på næste album. Det virker komplet åndssvagt, når jeg har brugt 10 år på at bygge mit studie op, siger Anders Trentemøller.

Han tror ikke, at sangenes oprindelessted kan afkodes på albummet. Han vurderer, at han kunne skrive sin musik på Sydpolen eller i Greve og ende ud med samme resultat.

- Flere af sangene er kommet til verden i Brooklyn, men jeg kan ikke påstå, de er synderligt påvirket af byens puls eller emmer af metropol. Ligesom sangene skrevet i København ikke er specielt urbane. Melodierne er faktisk mere påvirket af natlige gåture på Amager ved vandet med store bølger og klar stjernehimmel, siger Anders Trentemøller.

Det har altid været vigtigt for ham at bevæge sig ud i høje bølger eller på tynd is. Både for sin egen og musikkens skyld. Selv om mange er bekendt med, hvad "Trentemøller-lyden" er, tilstræber han at ændre den konstant.

- På "Fixion" har jeg arbejdet intenst med at udforske min signaturlyd uden at intellektualisere arbejdet. Det handler i høj grad om at føle efter og have hjertet med til trods for, at det lyder lidt kliché-agtigt, siger Anders Trentemøller.

Eremit-arbejde

Langt hen i processen med "Fixion" har der været tale om eremit-arbejde, fordi Anders Trentemøller er et enmandsband i albumsammenhæng. Kun til koncerter har han et fast hold af håndplukkede musikere med.

- Når man har lavet musik alene i mange år, lærer man sig selv godt at kende. Jeg ved, at jeg skal kaste mig ud i noget, jeg ikke er tryg ved. Det kan der komme virkelig interessante ting ud af. Eller noget virkelig lort, siger Anders Trentemøller.

Han har dog samarbejdet tæt med de to sangerinder Marie Fisker og Jehnny Beth fra det britiske band Savages. De er med til at give albummet en organisk lyd på trods af det elektroniske fundament.

- Jeg havde egentlig planlagt, at det kun var Marie Fisker, der skulle medvirke vokalt. Men da jeg arbejdede sammen med Jehnny Beth under mixningen af Savages nye plade stod det klart for mig, at hun ville passe godt ind på mit album. På en eller anden mærkelig måde passer deres stemmer godt sammen, så det føles, som om det er én stemme, der guider dig gennem pladen. Det giver albummet en rød tråd, siger Anders Trentemøller.

Guiderne er i så fald kun med på halvdelen af rejsen. For seks af de 12 numre er instrumentale. Renset for ord kan sangene have en helt anden effekt.

- Når en sang er instrumental, bliver man ikke i samme grad dikteret, hvad man skal føle. Det giver melodien en helt anden magt, selv om den naturligvis har nogle stemninger, man bliver påvirket af. Men det har været svært og en del af udfordringen at binde de vokale og instrumentale numre sammen, så der er opstår et naturligt flow, siger Anders Trentemøller.

Forelsket i æstetik

Marie Fisker har han samarbejdet tæt med siden albummet "Into the Great Wide Yonder" udkom i 2010. Den danske sanger er ofte i hans tanker, når han komponerer sine sange.

- Da jeg havde samlet fire-fem sange sammen, spillede jeg dem for hende for at høre, om hun kunne se sig selv synge dem. De to sange, som Jehnny Beth medvirker på, er skrevet med hendes dynamik og særlige klang i tankerne. Jeg ved i øvrigt ikke, hvorfor det primært er kvinder, som synger på mine sange. Når jeg hører musik hjemme, er der en klar overvægt af mænd. Måske skal jeg finde en mandlig sanger næste gang for at komme ud på den omtalte tynde is, overvejer Anders Trentemøller.

En kvindelig sanger, han ynder at lytte til, er Beth Gibbons fra Portishead. Måske derfor lyder sangen "Spinning" som en bevidst kollision mellem Portisheads unikke vokal og Depeche Modes distinkte synthesizerlyd. Det er da heller ingen tilfældighed, når Anders Trentemøller fortæller om sine favoritbands fra teenageårene i Vordingborg.

- Jeg var kæmpefan af Portishead og Depeche Mode, så det er ikke tilfældigt, at der er referencer til begge bands i "Spinning". Den britiske indiescene i 1990'erne var også fabelagtig. Mine kammerater og jeg lyttede enormt meget til Oasis, Blur, Slowdive og Ride. Samt danske Gangway, der skrev den fantastiske sang "Sitting in the Park". Men især Depeche Mode ligger i min musikalske hukommelse og DNA, siger han.

Nu da vi er alligevel er dykket helt ned i materien, kommer vi til at snakke om, hvad en smuk lyd i virkeligheden er for en størrelse.

- Det er enormt svært at svare på, hvornår eller hvordan, jeg har fat i noget smukt. Men jeg ved, at jeg rammer plet, når jeg får gåsehud. Det er især de blå toner, der påvirker mig. Jeg kan få gådehud alene ved at snakke om en sang som "Love Will Tear Us Apart". Morrissey ramte også nogle helt særlige toner sammen med Johnny Marrs guitar, som man ikke kan forklare. Det skal bare høres. Hvis man kunne sætte det på formel, ville det være kedeligt. Og de sange, der bevæger dig, bevæger ikke nødvendigvis mig, fordi vi ikke har de samme minder og følelser omkring dem. Der er eksempelvis en speciel duft, som sender mig direkte tilbage til min mormors køkken. Sange har samme egenskab, siger Anders Trentemøller.

Siden musikkarrieren blev indledt i 1997, har han både brugt musikken som et redskab til at flygte fra noget og et værktøj til at konfrontere noget. Primært det første.

- Det smukke ved musik er, at det er et helligt rum, man kan træde ind i både ved at lytte og ved at skabe. Med musikken som partner er jeg er et lykkeligere menneske. Eller i hvert fald gladere. Jeg har aldrig haft depressioner, selv om det måske kan lyde sådan på nogle af mine sange. Men det er måske netop, fordi jeg har fået afløb for opsparet vrede eller frustration, siger Anders Trentemøller.

Indestængthed som drivkraft

Der er næsten altid et nummer på hans plader, hvor han giver fuldstændig los. På dette album er det "Circuits".

- Jeg var pissehamrende sur, og alt var noget fucking lort. Jeg var virkelig arrig og fik det hele kanaliseret ud i et punket nummer på tre minutter, der i den grad er et tvist på pladen klemt inde mellem to stille sange. Normalt bruger jeg måneder på en sang. "Circuits" lavede jeg på én dag. Indestængthed er en god drivkraft, siger Anders Trentemøller.

Han indikerer med et smil, at vreden for længst har forladt kroppen.

Skriv kommentar

Max 250 tegn.
 
Kommentar 
Navn  

Email  


Kategorier

Trentemøller
Anders Trentemøller Andersen
Into The Great Wide Yonder
Brooklyn
Fixion
Marie Fisker
Rejser Kultur

Profil

Simon Staun

Velkommen til mit private arkiv over rejse- og kulturartikler. Størstedelen af rejsereportagerne, portrætterne og anmeldelserne er bragt i Fyens Stiftstidende, hvor jeg er musikanmelder og storleverandør til rejsetillægget. Stor tak til min arbejdsgiver og de mange dygtige fotografer, der har bidraget til siden. God læselyst - kommenter endelig de enkelte artikler. Mvh Simon Staun

Fritekst søgning





Kontakt

Skrift & foto: Simon Staun

Design: Allan Sørensen

Webudvikling: Kim Larsen

Copyright på alle artikler tilhører Simon Staun og Fyens Stiftstidende. Billeder på kulturdelen er lånt med tilladelse fra Fyens Stiftstidende samt diverse pladeselskaber.