Simon Staun
Foto: Robert Wengler

Drømmer stadig om revolution

Da den 24-årige sanger Tracy Chapman slog igennem i 1988, var det en utopisk tanke, at hun skulle blive både rig og berømt på grund af sin musik. Tidligere havde hun optrådt på gader og små caféer, og nu stod hun pludselig på enorme stadionarenaer foran tusindvis af tilskuere.

- Selv om musikken hele tiden var omkring mig i min ungdom, havde jeg ikke forestillet mig, at det skulle blive mit levebrød. Som teenager havde jeg blot et moderat håb om, at jeg en dag kunne hjælpe min familie økonomisk, da den altid har kæmpet en hård kamp for at klare sig, fortæller Tracy Chapman.

I mange år levede familien på socialhjælp, og da hun blev færdig på college, var det med en stor gæld som sidefag.

- Dengang anså jeg det for helt urealistisk at forvente, musikken kunne sikre min og familiens fremtid. At jeg allerede efter min første plade fik så stor succes, er stadig forbløffende at tænke på. Det betød, at jeg fik friheden til at fokusere på at være kreativ og skabende musiker frem for udelukkende bekymre mig om at betale regninger, siger Tracy Chapman.

Hun tør ikke gisne om, hvad der ville være sket, hvis hun var endt som antropolog eller dyrlæge, som hun også drømte om engang.

- Jeg aner ikke, hvordan mit liv ville have formet sig. Men jeg har ikke fortrudt de valg, jeg har truffet. Ikke et, understreger Tracy Chapman med overraskende tyngde i forhold til, hvor sagte og eftertænksomt hun ellers svarer.

Er fremtiden lys

Tracy Chapman havde heller ikke forudset, at hun en dag ville blive udspurgt om international politik, racespørgsmål og ligestilling som et andet orakel. Men hendes status som en politisk sanger med masser af holdninger har betydet, at man lytter til hende, når hun ytrer sig. På hendes seneste album "Our Bright Future" handler flere af sangene om krige, som den afgående præsident indledte. Det
bifalder hun ikke.

- USA har jo været involveret i flere krige det seneste årti med Bush bag roret. Hærens tilstedeværelse i Irak og Afghanistan har desværre ikke bragt krigshandlingerne til en ende. Når jeg skriver sange om det emne, er det ikke for at være kynisk, men mere for at reflektere over, hvad der præcis er sket i dette øjeblik af historien. Titelsangen rejser spørgsmålet om, hvor lys fremtiden egentlig ser ud, hvis
den er baseret på at vælge krig frem for fred og drab frem for mere forståelse samt diplomatiske, fredelige løsninger til de konflikter, vi befinder os i, forklarer Tracy Chapman.

Hun er en kronisk melankoliker i sine sange, og som privatperson sprudler hun heller ikke af entusiasme, når hun giver sit bud på fremtiden for os alle sammen.

- På den korte bane synes jeg ikke, det ser specielt lyst ud. Men hvis man ser det hele i et lidt større perspektiv og skuer bagud, så kan jeg jo se, at der alene i min livstid er skabt grobund for en bedre fremtid på mange punkter. Jeg blev født lige efter race-urolighederne i USA og har haft langt bedre vilkår end mine bedsteforældre, der ikke kunne stemme og blev stuvet sammen med andre sorte i sydstaterne. Nu har vi fået vores første afroamerikanske præsident, så det indikerer jo, at der er sket store forandringer, uden at jeg vil kalde det nogen revolution, siger Tracy Chapman, der også er kendt som aktiv feminist.

- Der er langt mere økonomisk lighed mellem kønnene i dag. I hvert fald i USA. Der er mange flere muligheder for kvinder for at finde det arbejde, der giver mening for dem. Også inden for politik har kvinderne fået en langt mere betydende rolle de seneste årtier, så det opvejer lidt, at der er sket en eskalering af volden på verdensplan de seneste 10-15 år, konstaterer Tracy Chapman.

Især hendes hjemlands tortur af tilbageholdte fanger kan gøre hende harm og flov på sin nations vegne.
- Det er en skændsel. Det er demoraliserende og svagt, at man har gjort det. Og jeg håber på, at den nye præsident vil ændre fremgangsmåden. Jeg er faktisk sikker på, Obama ændrer den, slår hun fast og fortsætter:

- I relation til frihed er folk generelt ikke villige til at opgive den. Især ikke, hvis de har kæmpet hårdt for at opnå den. Så tingene kan progressivt forandre sig til det bedre, forudser Tracy Chapman en anelse lysere i mælet.