Tolsgaard & Pretzmann, 2012

PR-foto
Del dette indlæg
Bedøm dette indlæg
Tilbage
1 - 1
Frem

I kontakt med virkeligheden

Rune Tolsgaard og Esben Pretzmann har droppet havenisse-huerne og forsøgt at fortrænge Angora-rollerne i ny duo, hvor fiktionen og udklædningerne er efterladt backstage
 
Indrømmet. Det kræver mindst 10 minutter indledende snak, før jeg kan lytte på Rune Tolsgaards blanding af Salling- og Kronjylland-dialekt uden at se cykelbossen Henning Primdahl eller den trommespillende Kåre for mit indre øje. Og tilsvarende høre på Esben Pretzmann uden at ane konturerne af den bindegale pianist Henrik Solgaard eller den vattede cykelrytter Bobby Olsen.
 
Men efterhånden som de legendariske rollers greb fordamper, træder et usædvanligt intelligent og eftertænksomt makkerpar i karakter. Komikerne har i deres aktuelle show fokus på sangtekster, hvor det ikke udelukkende er finurlige, fiktive karakterer, der latterliggøres. De er rykket markant tættere på virkeligheden og medbringer derfor hverken Primdahl, Solgaard eller Viasat-havenisser på scenen
 
- Fra det meget fantasiagtige og opfundne har vi med det her projekt løbende bevæget os hen mod noget mere sandt og virkelighedstro. Vi stræber efter at skrive sange, der har kontakt til virkeligheden og vores eget liv. Hvor vi tidligere har arbejdet med ren fiktion, er der langt flere sandheder indarbejdet i materialet, fortæller Esben Pretzmann.
 
Rune Tolsgaard tror, at de efter mere end et års søgen har fundet den optimale balance i materialet samt showet ved at pege lige meget på publikum og sig selv.
 
- Vi har lige arbejdet med en sang, der handlede om parforhold, hvor vi kunne se, at ingen af os havde
været i den type forhold. Derfor handlede det mere om at spidde nogle af vores venner uden at investere eller sætte os selv på spil. Den sang var vi nødt til at ændre radikalt, hvis den skulle fungere og virke efter hensigten. Der må gerne være en smule fantasi indblandet, men det må aldrig blive ren illusion, forklarer Rune Tolsgaard.
 
De har blandt andet ladet sig inspirere af Niels Hausgaard, der beretter lystigt om spøjse familiære forhold, uden at man nogensinde aner, hvem der sidder med ved virkelighedens frokostborde.
 
- Man sidder jo altid og tænker, om den der mystiske faster er virkelig eller ej? Måske findes hun ikke i virkeligheden i forholdet en til en, men der er helt sikkert flere elementer, der er sande. Vi benytter også primært en "jeg-form", hvor vi gør lige så meget grin med os selv. Vi foregøgler aldrig at have regnet det hele ud, for vi er i bund og grund også nogle fjolser, erkender Rune Tolsgaard.
 
Mit uelskelige barn
 
Tidligere har de arbejdet sammen under navnet Svedbanken, hvor de blandt andet skabte den pjæksyge kultfigur Chris fra Chokoladefabrikken. Sammen med Simon Kvamm slog de for alvor igennem med "Drengene fra Angora", hvor den kulsorte humor fik frit løb gennem et arsenal af skæve personligheder.
 
Det er dog først i denne konstellation, at de sætter deres egne mangler under lup, hvilken har været en interessant proces for begge musikere.
 
- Vi har intenst jagtet vores egne svagheder og hykleriske måder at agere på. Vi har ikke været bange for at gribe fat i situationer, hvor vi har opført os uordentligt. Eller udeladt helt personlige detaljer. Vi har for eksempel skrevet en sang om et barn, jeg blev far til efter en kort affære i Berlin. Så længe det er vedkommende, tør vi bruge alt fra privatsfæren, konstaterer Esben Pretzmann.
 
Det mest opsigtsvækkende tabu, makkerparret behandler, drejer sig om ikke at kunne lide børn. Både
sine egne og andres.
 
- Da jeg var 20 år og arbejdede i SFO, var der mange børn, jeg ikke brød mig om. Og der må da også være nogle forældre, der i bund og grund synes, deres unger er pisseirriterende. Og måske endda hader deres afkom. Arbejdstitlen på den sang var "Mit uelskelige barn", siger Rune Tolsgaard.
 
Esben Pretzmann forstår ikke, at man pinedød skal rose andres børn, hvis det tydeligvis er en lodret løgn.
 
Emil fra Lønneberg
 
- Det ville være befriende, hvis man turde sige: "Det er faktisk ikke et specielt charmerende barn, du har fået". Det sker jo ikke, selv om der fandeme er mange, der burde få det at vide. Vi kan sige hvad som helst til vores bedste venner om deres måde at være eller se ud på, men hvis man eksempelvis påtaler deres måde at opdrage på, kan man jo ødelægge et venskab på ingen tid. Det går fandeme ikke, siger Esben Pretzmann.
 
De taler flere gange om at turde gå planken ud som musikalske komikere. De er enige om, at det
nærmest er et dogme for dem. Men da de får stillet spørgsmålet, om de tør skrive en sang, der handler om, at de elsker deres ene barn mere end det andet, finder de ikke fælles fodslag.
 
- Jeg har kun en søn, og ham kan jeg rigtig godt lide. Rent hypotetisk ville det være ekstremt svært for mig at skrive en sang om, hvilket af mine børn, jeg foretrak. Jeg tror, forældre elsker deres børn lige meget, uanset hvad de måtte have gjort eller ikke have gjort, konkluderer Esben Pretzmann.
 
Rune Tolsgaard skraldgriner. Tankeeksperimentet tænder ham tydeligvis.
 
- Det gør vi sgu på næste plade! Hvis jeg altså har fået nogle børn til den tid. Nøj, det ville være hardcore. Jeg tror faktisk godt, man kan elske sine børn forskelligt. Hjemme hos os var jeg da totalt Emil fra Lønneberg, der lavede ballede og ulykker dagen lang. I en travl hverdag er jeg da sikker på, at min mor indimellem har elsket min stille og ordentlige søster mere end mig, konstaterer Rune Tolsgaard. 

Skriv kommentar

Max 250 tegn.
 
Kommentar 
Navn  

Email  


Kategorier

Rune Tolsgaard
Esben Pretzmann
Drengene fra Angora
Henning Primdahl
Henrik Solgaard
Rejser Kultur

Profil

Simon Staun

Velkommen til mit private arkiv over rejse- og kulturartikler. Størstedelen af rejsereportagerne, portrætterne og anmeldelserne er bragt i Fyens Stiftstidende, hvor jeg er musikanmelder og storleverandør til rejsetillægget. Stor tak til min arbejdsgiver og de mange dygtige fotografer, der har bidraget til siden. God læselyst - kommenter endelig de enkelte artikler. Mvh Simon Staun

Fritekst søgning





Kontakt

Skrift & foto: Simon Staun

Design: Allan Sørensen

Webudvikling: Kim Larsen

Copyright på alle artikler tilhører Simon Staun og Fyens Stiftstidende. Billeder på kulturdelen er lånt med tilladelse fra Fyens Stiftstidende samt diverse pladeselskaber.