Simon Staun
PR-foto

Succesfuldt stævnemøde

Bandet Isles er for altid sunket i havet som et melankolsk Atlantis. En ny kurs er udstukket, og følger man sporet, vil man blive kysset velkommen af storladne kor og guitarsymfoniske sjælere på "debutalbummet", der slet og ret bærer gruppens splinternye navn.

Der er tale om en musikalsk evolution på rekordtid, når man betragter bandet med analytiske hørebøffer på. Først og fremmest er de to bands Isles og Shane smeltet sammen og banket på plads med en ny trommeslager som accelerator. Desuden har de fem medlemmer delvist formået at skabe deres eget udtryk på det helt rigtige tidspunkt set gennem branchebriller.

The Kissaway Trail har ingen hemmelig formular på deres succes. Ikke andet end deres lid til instinkter og væren i besiddelse af to vidt forskellige sangskrivere, der såvel på scenen som i studiet komplementerer hinandens stemmer glimrende.

- Inden Thomas kom med i bandet, havde jeg en tendens til at være for dyster i udtrykket. Det opvejes nu fint af hans mere lyse kontrast. Jeg synes, vores stemmer passer glimrende sammen, men jeg er nu også overbevist om, at sangene ville fungere godt, hvis vi lå meget langt fra hinanden. Så ville det blot være en anden stemning, fortæller Søren Corneliussen, der gennem alle årene har været primus motor i foretagendet.

Den anden forsanger, Thomas Lehman Fagerlund, nyder også godt af kompagniskabet. Tidligere skrev han masser af sange, uden at de blev udsendt.

- Det er fedt, at man nu skriver til et band og ved, at ens tanker kommer ud til et publikum. Selv om jeg som Søren skriver om komplekse tanker fra hverdagen, så er den røde tråd i mine tekster nok pigen, forklarer han og bider tænderne så tilpas hårdt sammen, at man tydeligt fornemmer datidsaspektet.

Hit sparkede dørene op

Mens Søren hælder kaffe op fra en hvid kaffekande med et "Islesmusic"-logo på, beskriver han, hvordan Thomas' indflydelse som tekstskriver har hjulpet bandet på vej.

- Isles' første album var udelukkende baseret på mine forvirrede og tungsindige tekster. Så Thomas har skabt en gavnlig balance. Og ikke mindst skrevet vores gennembrudsnummer "Smother + Evil = Hurt". Det har uden tvivl sparket mange af de vigtige døre op for os både herhjemme og i England, Australien og New Zealand, hvor vi har skrevet udgivelseskontrakter, roser Søren Corneliussen.

De to forsangere, der begge lader melodien definere tekstens råderum, retter stort set aldrig hinandens tekster. Medmindre der er tale om stavefejl. Dertil fremstår de for personlige. Samme respekt strømmer også gennem det øvrige band til trods for en relativ stor aldersforskel.

- Jeg er otte år ældre en vores trommeslager Hasse på 20. Aldersforskellen betyder ikke de store gnidninger i praksis. For som Thomas så yndefuldt udtrykker det, så er ingen af os specielt umodne og jeg er ikke specielt gammel af sind, ler Søren Corneliussen.

Svingninger med sjæl

Selv om de fem medlemmer befinder sig vidt forskellige steder i livet, har de vedtaget at satse alt, nu da vejen er banet for det brede gennembrud.

- Vi er blevet enige om at sætte vores arbejde og studier i bero. Det kan være vores eneste skud i bøssen. Så det ville være tåbeligt ikke at gribe chancen. Vi ved godt, at 2007 sandsynligvis kommer til at byde på toastbrød og vand for vores vedkommende. Men sådan er det i starten. Hvis man ikke tør at gabe over en stor mundfuld, så når man ingen steder, siger Søren Corneliussen.

Bandet har søgt gode råd hos flere af deres fynske kolleger, så de ikke ryger i de berygtede "begynderhuller".

- Vi har blandet andet snakket med guitaristen fra Saybia og Johannes Dybkjær Andersson fra Lampshade. De har givet os mange gyldne råd, som vi har fulgt. Og måske derfor er alt, hvad vi planlagde sidste år, blevet opfyldt. Måske skyldes det skæbnens ironi, måske at vi skiftede navn på det perfekte tidspunkt, vurderer Thomas Lehman Fagerlund.

- Ja, og så har vi allerede udviklet os markant, siden numrene blev indspillet. Vi har implementeret kor i langt højere grad og formået at udvikle lyden med hele tre guitarer. Vi har desuden satset med åbningsnummeret, hvor Thomas' søster og bror samt min kæreste synger med. De synger ikke helt perfekt, men det giver langt mere sjæl. Jeg mener bestemt, at "svingninger" kan være charmerende. Når jeg betragter kombinationen af det hele, føler jeg for alvor, at vi nu fuldbyrdet er The Kissaway Trail, understreger Søren Corneliussen.