Simon Staun
Foto: Peter Leth-Larsen

Kollektiv med store drømme

Dette interview skulle have handlet om den skæggede og underfundige forsanger Frederik Vedersø, men endte som en afslappet rundbordssnak med hele bandet.

Frederik Vedersø ankommer til caféen Musiksmag på Nørrebro tronende på en særdeles usmart, regnbuefarvet damecykel fra starthalvfemserne. Han undskylder som det første, at han altså har inviteret resten af bandet med til interviewet, der egentlig skulle have fokuseret på hans baggrund og lange musikalske tilløb til det igangværende gennembrud med The Eclectic Moniker.

Han aner ikke, hvor mange af de andre, der dukker op, men gætter på, at de i hvert fald bliver fire mand. Da der skal tages billeder, er Tobias Ljungar Sødring og Tune Madsen mødt op. Et kvarter senere er også Peter Kohlmetz Møller og Anders Thambo ankommet, så der efterhånden er godt proppet omkring skamlen, der gør det ud for et cafébord.

- En hel bunke af os passer bedre til billedet af os som band. Vi er et stort kollektiv, der begyndte som en omfangsrig musikalsk legestue, der i lang til var ekstremt ekspansiv og uden rammer eller fast struktur. Nu er der efterhånden ved at tegne sig et billede af et fast ensemble med en mere systematisk og fokuseret tilgang til musikken, forklarer Frederik Vedersø.

Kollision af genrer

Han er den uofficielle anfører på holdet, der har haft både 9, 10 og 11 medlemmer, men nu er endt som et syvmandshold. Tune Madsen mener, at Frederik er blevet kaptajn, fordi han vejer mest. Det kunne også være på grund af det prangende skæg, der næsten gør det ud for et ottende medlem.

- Uanset antallet af medlemmer fungerer det skidegodt, at alle spiller det, de har lyst til. Der er absolut ingen rammer for, hvilke stilarter man må kaste sig over. Alt er tilladt, og det er netop denne kollision af genrer, tempi og udtryk, der har givet bandet dets "eklektiske" særpræg og navn, fortæller Anders Thambo.

De syv medlemmer diskuterer sjældent musikkens retning eller forsøger at følge en nedfældet opskrift. De bruger mere tid på at spille sangene frem og opfinde dem fra bunden i de skiftende øvelokaler på Nørrebro, hvor fem af dem bor. De har ikke et fast øvested, men til gengæld er Musiksmag blevet samlingspunkt. Kældercaféen, der er kåret til årets café i København, ejes nemlig af Tobias Ljungar Sødring.

- Vi kalder det internt "Smag'ern", fordi det stemningsmæssigt minder en del om Den Smagløse i Odense, hvor vi hang en del ud, inden vi flyttede fra Fyn og omegn. Vi stammer jo fra Langeland, Faaborg, Thurø, Svendborg og Odense, selv om vi nu omtales som københavner-band, konstaterer Tobias Ljungar Sødring.

Hul på ketchupflasken

Mens der tales om fordele og ulemper ved musikmiljøet på Fyn kontra i København undskylder Anders Thambo sig og forlader interviewet, der hurtigt har ændret karakter til en uforpligtende rundkredssamtale. Han skal tilbage til sin lejlighed og have et brød ud af ovnen. Det studser de andre ikke over, selv om det må være første gang i historien, at den afskedsreplik er brugt i et interview.

Få minutter senere ankommer Esben Beldring, der ser helt forbløffet ud bag de duggede brilleglas, da han opdager, at der har sneget sig en journalist ind i dette musikhelle. Han slår sig ned, mens Peter Kohlmetz Møller beretter om The Eclectic Monikers mærkbare succes med mund til mund- eller øre til øre-omtale.

- Til hver eneste koncert indtil videre har vi vundet publikum. Den positive omtale spreder sig som ringe i vandet, og vi kan allerede nu fornemme, at det bliver et rigtigt hektisk forår og en lige så spændende festivalsommer, fordi bookerne og branchefolkene heldigvis også hører om os.

Med det nylige prædikat som "Ugens Uundgåelige" på P3 er der smidt yderligere brænde i kakkelovnen, der efterhånden er rødglødende.

- Der er kommet hul igennem så mange steder på samme tid. Det er lidt som en ketchupflaske, man har hoppet på længe, og pludselig kommer det hele ud på én gang. Sådan er det lidt med The Eclectic Moniker for tiden. Efter et langt tilløb sker alt det, vi har gået og håbet på. Vi er ved at finde fodfæste i branchen, siger alderspræsidenten Tune Madsen.

Efter 45 minutter går interviewet ind i en opbrudsfase. Frederik Vedersø smutter ude for at pleje smøgtrangen, Anders Thambo er vendt tilbage efter brød-intermezzoet og har fået selskab af Jens Kristian Siquiera, der fuldender syvkløveret.

Kollektivet er fuldendt, og om et kvarter skal bandet øve, så den stigende form- og succeskurve kan fortsætte støt i 2012. Frederik Vedersø fik aldrig fortalt sin egen historie. Til gengæld lover han, at der bliver meget mere at fortælle om The Eclectic Moniker næste gang, vi mødes.