The Bacon Bros., 2010

Foto: Asbjørn Sand
Del dette indlæg
Bedøm dette indlæg
Tilbage
1 - 6
Frem

Bacon og Bacon vil gribe øjeblikket

Kevin Bacon og hans storebror Michael gæster Posten efter nytår. Den kendte skuespiller elsker at optræde på en scene, hvor man kun har et skud i bøssen

- Things are very heavy on the eastbound side, and traffic to the New Jersey-side is starting to slow down...

Sådan lyder meldingen fra en lokal radiostation i New York, der udfylder stilheden, inden to mænd på næsten samme tidspunkt siger goddag med tydelig østkyst-dialekt.

Klokken er præcis 18.00 i Odense, mens det er middagstid i New York, hvor brødrene Kevin og Michael Bacon fra hver deres bopæl tager imod opkald fra en by, de aldrig har hørt om, i et land, de aldrig har besøgt. Men det skal der snart blive lavet om på, da deres fælles musikprojekt, The Bacon Brothers, gæster Posten den 7. januar.

Lillebror Kevin er den mest kendte af de to brødre. Han har medvirket i et stort antal mere eller mindre kendte film, hvoraf de mest roste og omtalte er "Footloose", "JFK", "A Few Good Men", "Apollo 13", "Sleepers", "Hollow Man", "Mystic River" og "Frost/Nixon".

Fokus på Kevins sokker

Brødrene ved godt, at uanset, hvor fænomenalt eller forfærdeligt de spiller på en scene, vil der komme mange tilskuere, alene fordi Kevin Bacons navn står på plakaten.

- Vi bilder os selv ind, at der kommer et publikum, der rent faktisk kender vores musik i forvejen og sætter pris på den.

- Men i de første år af samarbejdet oplevede vi mange gange, at flertallet blandt publikum mødte op, fordi de ville se en filmstjerne tæt på.

- De var tydeligvis mere interesserede i at se, hvilken farve sokker Kevin havde på, end de var motiverede til at lytte på vores sange, fortæller Michael Bacon overbærende.

Siden 1997, hvor de for første gang optrådte, har flere og flere købt billet på grund af musikken.

- Vi håber og tror, at mange forlader vores koncerter med en fornemmelse af, at vi rent faktisk leverer et godt musikalsk show. Vi har aldrig været i Danmark før, så vi accepterer og forventer, at mange kommer, fordi de gerne vil se en kendt skuespiller fra USA på en lille scene.

- Men de skulle også meget gerne komme på grund af musikken, fortæller Kevin Bacon, der blot er én af mange amerikanske skuespillere, som har kastet sig over musikken.

En liste, der blandt andet tæller Steven Seagal, Bruce Willis, Eddie Murphy, Billy Bob Thornton, River Phoenix, Kevin Costner, Russel Crowe, Clint Eastwood og Don Johnson.

Intet bliver perfekt

Selv om der indledningvist er adviseret om, at interviewet skal handle om The Bacon Brothers og ikke Kevin Bacons skuespillerkarriere, er der ingen sure miner, da et enkelt spørgsmål om dette emne sniger sig ind.

Det går på, hvad forskellen er på at udfolde sig som musiker foran et publikum og spille en rolle foran et filmhold.

- Oplevelsen til en koncert er meget anderledes, fordi dét, man skaber der, kun kan opleves i nuet. Det kan ikke tages om igen og igen, indtil det er perfekt.

- Det er faktisk det unikke ved livemusik, at det handler så meget om at gribe øjeblikket både som musiker og publikum.

- Derfor holder jeg så meget af det, og derfor er det også en mere ægte Kevin Bacon, folk oplever til en koncert end på lærredet i biografen. Det er i hvert fald markant tættere på det "rigtige" mig, da jeg hverken har kostume på eller benytter en eller anden sjov accent, forklarer Kevin Bacon.

Selv om både han og Michael har sideløbende karrierer, er der ingen masterplan for, hvornår de turnerer eller indspiller. Det sker, når det sker.

- Vi har forsøgt at finde et tidspunkt at turnere på, hvor der ikke sker alt for meget.

- I New York sker der ingenting lige efter nytår, så det, regnede vi også med, var tilfældet i Danmark.

- At vi spiller så tæt på nytår, har ikke noget med titlen på vores seneste album, "New Years Day" at gøre. Det ville ellers have været glimrende som markedsføring, understreger Michael Bacon.

Den kærlige by

Kevin og Michael Bacon er født og opvokset i Philadelphia,der kaldes "City of Brotherly Love"

Når man hører om amerikanske byer, der emmer af musik og måske udvikler deres helt egen musikalske genre, er det typisk Los Angeles, New York, Chicago, Memphis, San Francisco, Seattle, Detroit, Austin og New Orleans, der nævnes. Byer, der er kendt for rock, blues, soul, grunge og country.

De færreste vil nævne Philadelphia fra staten Pennsylvania som en musikmetropol, men det skyldes uvidenhed og det faktum, at byen altid har holdt sig for sig selv. Sådan forklarer to af byens mest kendte sønner det i hvert fald, da de bliver spurgt, hvorfor man så sjældent hører om deres fødeby på den modsatte side af andedammen.

- Huha, det er et hårdt spørgsmål, men jeg skal gøre et forsøg på svare. Philadelphia kæmper ind imellem med at finde sin identitet og har i et eller andet omfang altid gjort det. Hvis ikke man befinder sig i den eller kender den, er det ekstremt svært at definere, hvad det er, den kan og er for en metropol. På en eller anden måde, er det netop det, der er med til at gøre den til den specielle by, den er, forklarer Kevin Bacon og erkender, at svaret blev en kende kryptisk.

Storebroren Michael Bacon er dog helt med på, hvad han mener. Han kalder selv USA's sjettestørste by en meget eklektisk - udvælgende - musikby med en stor jazz- og rockscene samt et af verdens bedste orkestre i Philadelphia Orchestra.

- Desuden opfandt Philadelphia på det nærmeste diskoscenen, hvilket mange ikke ved. Men modsat New York, der ligger blot 100 kilometer væk, er musikken mere intern kendt af byens egne. Selv om mange amerikanere og europæere kender Hall & Oates, Chubby Checker og Stan Getz, der stammer fra byen, er det alligevel svært at matche Chicago og New York, når man remser kendte musikere og bands op, fortæller Michael Bacon.

Han nævner i forbifarten, at byen var ramme for én af verdens første folkfestivaler i byen i 1950'erne. Så samlet set vurderer han, at Kevin og han har været udsat for omtrent lige så meget musik, som hvis de var født og opvokset i New Orleans eller New York.

Grundlagt af puritanere

Michael Bacon har for alvor fået talt sig varm, og man fornemmer, at hjembyens historie er et emne, de sjældent bliver stillet spørgsmål om.

- Der er også en anden pointe, der nok er lidt mere højtragende men ikke desto mindre væsentlig, når man forsøger at forklare, hvorfor Philadelphia er blevet, som den er. Nemlig den, at Philadelphia er grundlagt af kvækerne, som faktisk er Kevins og mine forfædre, mens Boston blev grundlagt af puritanere. Kvækerne er kendt som meget innovative mennesker, der har en slags "os mod dem"-mentalitet, hvilket har betydet, at de forsøgte at skabe en selvstændig enhed, man helst ikke forlod. Pilgrimmene, der også slog sig ned i området omkring Boston, var langt mere fokuserede på handel og derfor mere udfarende. Derfor er Philadelphia kun center for sig selv, mens Boston er blevet det for hele New England, forklarer Michael Bacon.

Og så må vi hellere vende tilbage til musikken.

The Bacon Brothers' mål er ganske enkle. De vil gerne etablere en særlig kontakt med publikum på samme måde, som rock-, funk-, eller soulsange får dem selv til at reagere.

- Vi vil gerne spille noget, der giver publikum en speciel følelse, uanset om de bliver glade, kede af det eller bare får lyst til at danse. Hvis man som sangskriver kan lave en tekst, som bare én person knytter sig til, er det en fantastisk tilfredsstillende fornemmelse. Håbet er selvfølgelig at skrive noget, som en stor gruppe mennesker får et forhold til, siger Kevin Bacon, der skriver de fleste af teksterne.

Kevin bag ordene

Da de besluttede at danne et band i 1995, havde Michael Bacon en nogenlunde klar idé om bandets struktur. Han alliererede sig med en række musikere, han tidligere havde arbejdet sammen med, og de var med til at danne en akustisk kvartet, der har ændret besætning undervejs.

Musikstilen er stadig meget inspireret af roots, country og mere sydlandske stilarter, end man normalt forbinder den amerikanske nordøstkyst med. The Bacon Brothers har udviklet sig løbende, siden debutalbummet udkom i 1997.

Havde gruppen ikke formået det, havde den ikke eksisteret.

- Udvikling er brændstoffet for en musiker. Løber man tør for det, skal man kvitte musikken. Når jeg ser tilbage på os som musikere i 1997 og sammenligner med i dag, synes jeg, vi er kommet ret langt, siger Michael Bacon.
Kevin Bacon er enig. Han anser bandet for at være langt bedre på en scene end for 15 år siden.

- Vi føles os bedre hjemme foran et publikum, vores teknik er blevet bedre, og vi skriver bedre sange. Men jeg bekymrer mig ikke så meget om, hvor langt vi er kommet men mere, hvor langt vi kan komme herfra, forklarer Kevin Bacon.

Selv om der er ni år mellem brødrene, kan de ikke huske et tidspunkt, hvor de ikke havde det sjovt sammen som børn.

- Kevin havde fire ældre søskende, så da vores forældre fik ham, var de allerede godt brugte med hensyn til børneopdragelse. Så på en forunderlig måde endte vi andre med at være en slags reserve-forældre. Men vi havde det sjovt det meste af tiden, husker Michael.

Folk spørger altid brødrene, om aldersforskellen har været et problem. Det mener de ikke.

- Det gab, der var mellem os engang, er lukket. Og som en del af en søskendeflok på seks, fylder det endnu mindre. Det eneste tidspunkt, der måske har været mange år mellem os, var da jeg var 15, og Michael var 24, husker Kevin Bacon.

Da de dannede The Bacon Brothers, var de 38 og 47 år. Meningen var, at de skulle spille en enkelt velgørenhedskoncert.

- Vi har aldrig siddet og besluttet, at det var en god idé at danne et band. Det hele udspringer af et enkelt show, der endte med at sætte en hel kæde af koncerter i gang. De førte mere intensiv sangskrivning med sig, hvilket resulterede med en indspilning af vores første plade. På en måde har bandet haft sit helt eget liv, som vi aldrig har forsøgt at styre. Vi følger bare med, konstaterer Kevin Bacon, der lige som Michael bliver ført til Danmark for første gang.

Skriv kommentar

Max 250 tegn.
 
Kommentar 
Navn  

Email  


Kategorier

Kevin Bacon
The Bacon Brothers
Michael Bacon
Philidelphia
Rejser Kultur

Profil

Simon Staun

Velkommen til mit private arkiv over rejse- og kulturartikler. Størstedelen af rejsereportagerne, portrætterne og anmeldelserne er bragt i Fyens Stiftstidende, hvor jeg er musikanmelder og storleverandør til rejsetillægget. Stor tak til min arbejdsgiver og de mange dygtige fotografer, der har bidraget til siden. God læselyst - kommenter endelig de enkelte artikler. Mvh Simon Staun

Fritekst søgning





Kontakt

Skrift & foto: Simon Staun

Design: Allan Sørensen

Webudvikling: Kim Larsen

Copyright på alle artikler tilhører Simon Staun og Fyens Stiftstidende. Billeder på kulturdelen er lånt med tilladelse fra Fyens Stiftstidende samt diverse pladeselskaber.