Simon Staun
PR-foto

Steens dystre skrig om hjælp

Den 54-årige sanger Steen Jørgensen har medvirket på nogle af dansk rockhistories væsentligste plader gennem karrieren. Men det er først nu - efter en karriere på knap 40 år - at han udgiver sit første soloalbum fyldt med fortolkninger af de sange, der inspirerede ham til at forfølge musikerdrømmen som knægt.

- Det var ikke svært at vælge de sange ud, jeg skulle synge på albummet "Standards For Living". Mit udgangspunkt er de sange, som prægede mig i min barndom og tidlige teenageår. Sange, som ubevidst skubbede mig i retningen af selv at blive udøvende musiker, længe inden jeg overvejede at gå den vej, siger Steen Jørgensen.

Der knytter sig nostalgi og minder i metermål til samtlige 12 sange, men da The Beatles-albummet "Help" var hans første lp, har den alligevel en særlig plads.

- Det er langtfra min yndlingsplade, men det er dog det første album i min pladesamling, hvilket naturligvis giver mig et nært forhold til den, siger Steen Jørgensen.

Titelnummeret var derfor oplagt at indspille, og som det eneste nummer på albummet sad den i skabet allerede efter første gang.

- "Help" er meget munter i sin oprindelige version, men jeg havde en klar idé om, at jeg gerne ville have sangen til at lyde som et reelt skrig om hjælp. Det synes jeg, vi rammer ret godt i vores dystre dekonstruktion af sangen. Det er ikke nødvendigvis en flot fortolkning, da der er flere fejl - blandt andet i min vokal. Men vi søgte netop det uperfekte, så den version, der kom med på pladen, er "first take" med de knaster, den nu har, forklarer Steen Jørgensen.

Ingen kendte Steen

At albummet blev indspillet i Abbey Road Studios, hvor The Beatles indspillede størstedelen af gruppens plader, har i sagens natur påvirket både Steen Jørgensen og hans hold af danske musikere.

- Det gjorde det på mange måder sjovere, end hvis vi havde optaget i et af Københavns mange studier, hvor alle ved, hvem jeg er. I London anede ingen, at jeg var Steen fra Sort Sol. Derfor havde de heller ikke en forudindtaget holdning til mig eller min musik. Det var ret skægt at træde ind i studie uden at have hele sin fortid med, siger Steen Jørgensen.

Det er en anden type sanger, man møder på "Standards For Living". En mere afdæmpet og rolig røst, der ikke konstant giver los.

- Det er på ingen måde en rockplade, som dem Sort Sol udgiver. Albummet besidder en langt mere kølig og neddæmpet stemning, der tiltaler mig lige så meget som det kraftfulde og brutale, jeg normalt er forbundet med, siger Steen Jørgensen.

Fanget i en mandeverden

Det nummer, der voldte ham størst kvaler, var Van Morrison-sangen "In the Garden".

- Mange af sangene spiller næsten sig selv, og det er som sådan ikke sange, jeg behøver øve mig på. Men når man står med et orkester, og det skal ned på bånd, er det en anden snak. Der var svære overvejelser ved alle numre, men netop "In the Garden" står som det nummer, der krævede mest tid og flest gennemspilninger, før vi var tilfredse med resultatet, siger Steen Jørgensen.

Han elsker Van Morrison, og derfor var det noget "prekært stads" at rode sig ud i fortolkning af den legendariske sang.

- Det er ekstra ømtåleligt, når det er materiale, der knytter sig tæt til mit liv. Så kan ordene næsten komme for tæt på. Men netop udfaldet af den sang betyder, at det er et af de numre fra "Standards For Living", som jeg bedst kan lide, siger Steen Jørgensen.

Selv om han har levet et helt liv med de 12 sange, har flere af dem foldet sig ud og vist sider af sig selv, han ikke tidligere har bemærket.

- James Browns "It's a Man's Man's Man's World" er et nummer, alle kender. Men der bliver sagt nogle vigtige ting, som jeg havde overset eller overhørt. I slutningen synger han: "He's lost in the wilderness. He's lost in bitterness". Den pointe havde jeg sgu ikke fanget, før vi stod med teksten i studiet, fortæller Steen Jørgensen.