Simon Staun
Foto: Kim Rune

Boogierockens førstemand

For første gang i mange år får Status Quo masser af omtale og spilletid på radiostationerne i hjemlandet. De havde ellers i en lang årrække på det nærmeste boykottet gruppen, der har solgt 120 millioner albummer og haft 68 hit-singler på den britiske hitliste. 16 flere end The Rolling Stones og 28 flere end U2 ...

- Jeg aner ikke, hvad der sker for tiden. Jeg har givet bunkevis af interviews, og radiostationerne er vilde med os. Igen. Alle snakker om, hvor energien på vores nye album "Quid Pro Quo" stammer fra. Vi har altså ikke planlagt, det skulle fremstå energisk. Det ville være noget "bullshit" at påstå. Jeg mener egentlig blot, vi fortsætter, hvor vi slap på "In Search Of The Fourth Chord" fra 2007, fortæller forsanger og guitarist Francis Rossi, der som det eneste medlem har været med gennem samtlige 43 år.

Hestehalen røg

Han mener, den eneste markante forskel på de to seneste udgivelser er, at trommeslageren Matt Letley har fundet en bedre balance i sit spil.

- Tidligere har han været meget kontrolleret, men har nu fundet den gyldne mellemvej mellem at holde sig i baggrunden og gå fuldstændig amok. Han har det simpelthen sjovere, og det smitter af på os, der står forrest på scenen. Lidt det samme kunne jeg fortælle om vores bassist John Edwards, forklarer Francis Rossi.

Siden forrige album er hans efterhånden tyndslidte og grånende hestehale røget. Han nævner selv det bibelske navn Samson, inden det kommer op i det planlagte næste spørgsmål.

- Nej, jeg har ikke mistet min styrke. Snarere tværtimod. Jeg fatter ikke, jeg er 61, når jeg hører den begejstring og attitude, jeg lægger for dagen, siger Francis Rossi spøgefuldt.

Fysikken presset

Han har lige været i gang med at filme videoen til første nummer på det nye album, "Two Way Traffic. Et hæsblæsende nummer, hvor man skal holde tungen lige i munden for at synge med på den hektiske tekst.

- Bare det at mime det ... Fuck! Jeg skulle virkelig være koncentreret og yde mit allerbedste. Men igen, så er det præcis det, Status Quo gør på scenen. Og jeg synes faktisk, jeg klarer det meget godt af en mand på 61, konstaterer Francis Rossi.

Han begynder dog så småt at fornemme, at der skal geares en lille smule ned, hvis han skal fortsætte med at give så meget los på scenen. Derfor har Status Quo droslet en smule ned på koncertaktiviteten det seneste halve år.

- Det er især i England, vi har skåret lidt ned. Men tidligere har vi også spillet ufatteligt mange koncerter, og i forhold til for tre år siden, kan jeg mærke, at det kræver mere at
være så fysisk, som jeg er på scenen. Derfor bruger jeg lidt mere tid på at restituere, siger Francis Rossi.
Noget for noget

Titlen på albummet er latin og betyder "noget for noget". Til at begynde med, var Francis ikke så tilfreds med valget, men efterhånden begynder han at finde den ganske fornuftig.

- Man kan jo sige, at publikum får et album, og vi får deres penge. Så der kan man roligt tale om noget for noget. Derudover er man jo ikke i tvivl om, hvilket band, der står bag albummet, når Quo indgår i titlen. Der er jo ingen andre bands ved deres fulde fem, der ville vælge den titel, konstaterer Francis Rossi tørt.

Næste år kan han fejre 50 års-jubilæum som professionel musiker, da han begyndte i forløberen til Status Quo, The Spectres, allerede i 1962.

- Jeg har ærlig talt svært ved at kapere, at jeg gav min første koncert med Alan Lancaster og John Coghlan for snart 50 år siden. Fuck. Jeg bryder mig ikke om jubilæer, men det her slipper jeg nok ikke uden om at deltage i, puster Francis Rossi og sunder sig.

En rock-institution

Med otte børn og masser af børnebørn burde han slet ikke have tid til at turnere og indspille.

- Alle fortæller mig, hvor fantastisk det er at have børnebørn. To af mine var på besøg i går, men det siger mig sgu ikke så meget endnu. Jeg har prøvet at have babyer selv, og det er ikke andet end lort og bleer. Jeg satser på, børnebørnene bliver sjovere på et senere tidspunkt, siger Francis Rossi.

Han ved godt, at han ikke kan vente for evigt, inden han skal spille bedstefarrollen.

- Jeg kan jo kun håbe, jeg bliver 25 år ældre. Men jeg kan ikke vide det med sikkerhed. Det kan da godt gøre mig lidt ked af at tænke på, men på den anden side har jeg oplevet mere end de fleste. Jeg mærker dog stadig det "drive", man skal besidde, for at forblive i showbusiness så mange år. Status Quo er jo en institution inden for rock'n'roll, og jeg er på en måde blevet en institution i institutionen. Fuck. Det havde jeg ikke set komme.