Sort Sol, 2017

Foto: Morten Rode
Del dette indlæg
Bedøm dette indlæg
Tilbage
1 - 2
Frem

Forløst af forliset

Rockgruppen Sort Sol udgiver dens første album i 16 år med "Stor langsom stjerne". Det altafgørende omdrejningspunkt er sangen "K-141 Kursk" om den russiske ubåd, der forliste i 2000. Gruppen brugte flere år på at komponere den 10 minutter lange sang, der på mange planer har været gruppens redningsplanke og samtidig var med til revolutionere bandets lyd.

På døren ind til hjertet af Sort Sols studie på Amager hænger et sort-hvidt print med et foto af Dmitri Kolesnikov. Den blot 27-årige kaptajnløjtnant på den russiske atomubåd K-141 Kursk skrev et afskedsbrev, som blev fundet, da de omkomne besætningsmedlemmer blev bjærget. Brevet gjorde så stort indtryk på guitarist Lars Top-Galia og forsanger Steen Jørgensen, at de i årevis tumlede med idéen om at bruge det til en sang uden sidestykke.

Arbejdet med sangen, der fik titlen "K-141 Kursk", begyndte først i kølvandet på bandets genforeningsturné i 2011. Flere år og ufatteligt mange hovedbrud senere fik bandet med hjælp fra den amerikanske producer Randall Dunn endelig knækket koden. Sangen, der er skrevet i fem satser, er en grænseoverskridende musikalsk fortælling, der bryder normerne for en rocksang. Resultatet blev en åbenbaring for bandet.

- Kursk-forliset skete på et tidspunkt, da Sort Sol var i gang med at færdiggøre produktionen af det seneste album, "Snakecharmer", i 2000. Faktisk den sidste uge. Vi optog ironisk nok albummet i en nedlagt atombunker med ubådsdøre og kunne mærke, at bandet var tæt på at forlise i den daværende konstellation. Lars og jeg blev derfor tændt på idéen om at lave en sang inspireret af Kursk, fordi det på mange måder mindede om Sort Sol. Men vi havde ikke overskuddet til at kaste os over den på daværende tidspunkt, siger forsanger Steen Jørgensen og tilføjer, at forliset som tema altid har været dragende.

- Mange store digte og romaner handler om skibsforlis, fordi det er noget stærkt fascinerende over dem. Når man så tager et forlis i en ubåd med atomvåben, bliver det ikke mindre spændende. Da K-141 Kursk sank, var det et uafrysteligt drama, der krævede 118 ofre. Det var så horribelt at tænke på, hvordan de først blev ramt af en eksplosion og efterfølgende kunne sidde og vente på langsomt at blive kvalt. Vi følte en akut trang til at skrive en sang om det. Ikke som et minde. Men for at udtrykke os kunstnerisk om en oplevelse, som påvirkede os enormt meget, siger Lars Top-Galia.

Der skulle gå 12 år, før bandet kastede sig over sangen.

- Sort Sol gik selv ned efter udgivelsen af "Snakecharmer". I mange år fandtes Sort Sol ikke. Men det gjorde tanken om Kursk-sangen, som på en måde forfulgte os. Jeg kunne i hvert fald ikke slippe den. Og på én måde blev det den sang, som fik samlet Sort Sol igen. Den skulle forløses, før vi kunne blive genfødt, siger Lars Top-Galia.

Da bandet endelig fik Kursk-sangen landet, satte den nye standarder for Sort Sol. Opbygget af fem satser med titlerne: Udsejling, ulykke, død, begravelse og genopstandelse. Båret af et strygerarrangement og masser af stemningsskabende lydeffekter. Væk var tanken om et klassisk album med trommer, guitar og bas indspillet på samme tid. Alle andre demoer og idéer blev derefter kynisk skrottet.

- Vi havde fundet et nyt rum, som vi havde søgt efter i årevis. Derfor blev vi lidt ramt af granatchok, da vi erkendte, hvad der skulle til for at opholde sig i det rum. Det sker ikke hvert år for en kunstner, at man redefinerer sig selv. Det er muligvis den største transformation i Sort Sols historie. Jeg kan i hvert fald ikke komme i tanke om så fundamental og afgørende en forandring i måden at skrive og indspille på, siger Lars Top-Galia.

Chok-terapi og svampetrip

For at hjælpe med forløsningen havde Lars Top-Galia fundet præcis den mand, der skulle agere fødselshjælper i studiet. Guitaristen havde udset sig den amerikanske producer Randall Dunn, som især er kendt for sit samarbejde med Sunn O))) og andre drone-rockbands.

- Jeg havde mødt Randall Dunn til en koncert med Sunn O))) i 2005, hvor vi talte sammen om hans arbejde med at forme deres helt særlige, filosofiske lyd, der næsten er et arkitektonisk værk. Det er sindssygt fascinerende. Mens jeg stod i en jungle i Belize med abe- og papegøje-skrig, slog det mig, at han var manden, vi havde brug for. Jeg lånte en satellit-telefon af et australsk ægtepar og ringede til Steen. Han var med på idéen, så derefter ringede jeg til Randall, som undrende spurgte mig, hvor fanden jeg befandt mig, siger Lars Top-Galia.

Han fik forklaret, hvem han var, og hvorfor han ringede. Randall Dunn, der var i gang med at producere for et andet band, skulle lige tygge på tilbuddet og lovede at ringe tilbage. Det gjorde han næste dag, hvor han fortalte, at han havde aflyst alle aftaler den kommende uge og ville flyve til København.

- Jeg sad stadig i Belize og fik pludselig travlt med at finde et fly hjem og få styr på alle tropperne, så vi kunne være klar til at gå i studiet ugen efter. Og så kom Kursk endelig til os i den version, vi havde drømt om i over et årti, siger Lars Top-Galia.

Både han og Steen Jørgensen kalder Randall Dunn for ét af de mest kompromisløse mennesker, de har arbejdet sammen med.

- Han tager ingen kommercielle hensyn, er komplet ligeglad med, hvordan forrige plade lød og er ikke angst for det grænseoverskridende. Uden at tale ned til tidligere producere har vi aldrig oplevet et lignende slægtskab med en producer. Han kunne se tidligt i processen, hvor vi gerne ville hen og havde redskaberne til at bringe os derhen, siger Lars Top-Galia.

Randall Dunns talent for dronerocken, der er ekstrem fysisk betonet, har sat sit markante præg på "Stor langsom stjerne".

- Der er en helt konkret fysisk tilgang i hans måde at arbejde på. Alt, han gør, er håndlavet. Når han vil ændre noget, drejer han på rigtige knapper. Han hiver ikke bare i en bjælke på en skærm eller taster noget ind. Han har et helt særligt greb, hvor han skiftevis næsten rykker knapperne af for derefter at dreje meget forsigtigt. Han bruger sit udstyr, som en musiker bruger sit instrument. Han modellerer simpelthen en lydskulptur, siger Steen Jørgensen.

- Randall Dunn har tilført præcis det, vi håbede på. Jeg kunne mærke det tydeligt allerede under indspilningerne, hvor jeg blev grebet fysisk i højere grad, end jeg nogensinde har prøvet før, siger Lars Top-Galia.

Han kommer til at skraldgrine. Og må lige indskyde en oplevelse, der understreger, at Dunn virkelig er uortodoks i sine arbejdsmetoder.

- Da vi skulle finde ud af, hvilken rækkefølge sangene skulle have på albummet, tog han et svampetrip og lavede et indiansk ritual for at finde svar. Han er meget spirituel og gjorde det udelukkende som en del af sit arbejde. I sin fritid kunne han aldrig finde på det. Jeg har sgu aldrig oplevet nogen tage et trip for at mærke, om en sang passer bedre som nummer seks end otte. Det var ganske fascinerende at overvære, konstaterer Lars Top-Galia.
Randall Dunn havde også andre opsigtvækkende arbejdsmetoder, som tenderer chok-terapi.

- Jeg kunne komme ned i studiet for at se, hvordan det gik med en sang, som jeg først skulle indsynge to dage senere. Så gennede han mig i studiet, selv om jeg ikke havde teksten med. Jeg forsvarede mig med, at jeg ikke kunne huske ordene, men han var helt kold i røven. "Det er nu, du har den. Ind i boksen og syng", kommanderede han. Den slags tricks brugte han konstant. Han kunne simpelthen læse os, siger Steen Jørgensen.

100 apparater i skammekrogen

Det er ikke kun Randall Dunn, som har bidraget med sit særlige talent. Timm Mason, der medvirker på flere af albummets sange og er med på den igangværende turné, formåede at få synthesizere fra seks årtier til at tale sammen.

- Han er søn af en far, der er robotprofessor, og en mor, der skriver algoritmer. Det fornægter sig ikke. Vi taler om en mand, der spontant skrev software i studiet, hvis en maskine fra 1970'erne ikke talte sammen med en fra 2010'erne. Det er et kæmpe privilegium at arbejde sammen med så dygtige mennesker, siger Lars Top-Galia.

På gulvet mellem os står en sort læder-attachémappe. Det ligner sådan en, der indeholder en rød knap, som den amerikanske præsident helst ikke skal trykke på. Men Lars Top-Galia beroliger med, at det er en vintage-synthesizer fra 1971, som opbevares i den.

- Den koster 150.000 kroner og er magen til den, som Brian Eno brugte på Roxy Musics første plade. En EMS-synthesizer fra England, der lyder som intet andet. Det var blandt andet den, der ikke talte samme sprog som synthesizerne fra dette årti. Vi har i det hele taget brugt sindssygt mange forskellige synthesizere og apparater under arbejdet med "Stor langsom stjerne". De 100 apparater derinde på hylderne er kun dem, der er kommet i skammekrogen, siger Lars Top-Galia og peger mod maskinparken på den anden side af en lydisoleret rude.

Fortiden er passé

Der findes masser af musikere og bands, der har dyrket den samme lyd og stil i 40 år. Og trives fint med det. Den tilgang ligger slet ikke til Sort Sol.

- Hvis ikke vi flytter os som kunstnere, hvad i himlens navn skal vi så gøre det for? Hvis der ikke er en kunstnerisk og personlig udvikling, hvad skal andre mennesker så bruge det til? Derfor er vi ikke fortidsfikserede. Vi kigger altid frem og bliver rastløse, hvis vi befinder os et sted, vi har været. Fortiden er passé, siger Lars Top-Galia.

Den filosofi kræver en vis portion frygtløshed. Og modet til at gå nye veje. Det udmøntede sig blandt andet i flere interessante samarbejder med musikere og bands, som kunne bidrage med særlige kompetencer.

- Vi har turdet ringe til folk og bede om hjælp. Vi har turdet lukke dem ind i vores univers og givet dem plads til at gøre det, de er gode til. Lige som Randall og Timm. Det samme gjorde sig gældende for den islandske komponist Jóhann Jóhannsson, den amerikanske sanger Chelsea Wolfe samt det danske band Lydmor, hvoraf sidstnævnte sang kor i Marmorkirken, da sangen "Søøre" blev optaget, siger Steen Jørgensen.

Lars Top-Galia har været med til at arrangere flere avantgarde-koncerter i den spektakulære kirke, så da Sort Sol skulle bruge et kirkeorgel og et rum med unik rumklang, var den oplagt.

- Vi kunne tydeligt mærke rummets sjæl påvirke os under optagelserne. Vi lånte desuden kirkens egen organist, som naturligvis kender orglet ud og ind. Han kendte også Olivier Messiaens orgelmusik, som vi er meget inspirerede af. Organisten benyttede en teknik, hvor man slukker og tænder konstant for orglet, så det nærmest ånder. Det giver det en puls, som er ret vild at opleve. Specielt under hvælvingerne i en kirke. Det giver også sangen "Søøre" en helt særlig plads i hierarkiet, at vi fik stoppet metrobyggeriet nede i undergrunden, mens vi optog. Der var både kontakt til den øvre og nedre dimension, siger Lars Top-Galia.

Steens særlige ord

Når man læser sangteksterne igennem, springer flere særlige ord i øjnene. Skeletons, nocturnal, stagirite, microscanner og psychotronic. De emmer af science fiction og dystopi, og en sang som titelsangen kunne snildt have været med på soundtracket til "Rumrejsen 2001".

- Jeg er ret begejstret for science fiction som genre, og det kan sgu godt være, at disse ord er særlige Sort Sol-ord. Det er ekstremt vigtigt for mig, hvordan et ord smager i en tekst. I min optik balancerer den gode tekst helt ude på kanten af afgrunden. I et krydsfelt mellem det konstruerede og sansende. Eller det sansede, siger Steen Jørgensen.

- Steen skriver på en helt særlig måde, som er letgenkendelig. Hvis man tager en sang som åbningsnummeret "The Weightless", kunne jeg sagtens se for mig, at det kunne være soundtracket i en science fiction-film. Det understreger blot, at vi alle er begejstrede for Stanley Kubrick og Arthur C. Clarke og måske derfor laver sange, hvor man rejser i tid og rum. Og skaber en illusion af følelser og tanker, indskyder Lars Top-Galia.

Steen Jørgensen støver "sine" ord op i digtsamlinger, romaner og generelt bare ved at trawle internettet tyndt.

- I gamle dage måtte man ty til bøger, men det er ufatteligt nemt at søge på ting i dag på nettet. Så det gør jeg som alle andre, siger Steen Jørgensen og ler så hæst og dybt, at det er umuligt at skildre på skrift.

Forsangeren har dog læst fysiske digte af lyrikeren Ole Sarvig, som har resulteret i albummets poetiske navn. Der vil sikkert være en del læsere og lyttere, der ikke kender Sarvig, som døde i 1981.

- Vi tror ikke, at det er nødvendigt at kende alle referencerne på albummet for at få udbytte af det. Vi bruger bare lidt samme greb, som Bowie benyttede, når han introducerede sine lyttere for digtere og musikere, han var inspireret af. Her er Burroughs, her er Eno og her er Aleister Crowley. Jeg kan godt lide at anspore vores lyttere til at gå på opdagelse de samme steder, der har inspireret mig. Det er med til at give albummet noget massefylde.

Men det kræver også, at man lytter det igennem mere end én gang, hvilket de foreløbige tilbagemeldinger indikerer er tilfældet. Det er jo en drøm for enhver kunstner, at modtageren ikke kan slippe deres værk, konstaterer Steen Jørgensen.

Sanger af særlig kaliber

Hans stemme er nok det mest vitale af alle instrumenter på "Stor langsom stjerne". Den er placeret så langt fremme i lydbilledet, at man i flere sange nærmest bliver skræmt. Og så umådelig tør, at Gobi-ørkenen føles våd til sammenligning.

- Randall har som mange amerikanske producere en tendens til, at vokalen skal være ekstrem tør. Han meldte ret hurtigt op, at det var sådan, det blev. Selv om jeg var lidt modstander af det i begyndelsen, må jeg bøje mig i dag. Han har gjort et fremragende stykke arbejde. Han har lært mig at bruge min stemme på en anden måde, end jeg tidligere har gjort, siger Steen Jørgensen.

Lars Top-Galia bakker op.

- Jeg synes aldrig, at Steen har sunget bedre. Randall sagde flere gange, at Sort Sol har en vokalist af en helt særlig kaliber og med international klasse. Jeg er helt enig. Jeg er ret sikker på, at Randall kommer til at reklamere for Sort Sol, lige som vi anbefaler ham på det varmeste, siger Lars Top-Galia.

Steen Jørgensen og Lars Top-Galia håber, at den lange rejse og det årelange arbejde med "Stor langsom stjerne" bliver vel modtaget.

- Selv om vi som nævnt ikke har skelet til, hvad vores fans, radiostationer eller anmeldere måtte ønske sig, håber vi som alle andre musikere, at der bliver taget godt imod vores nye sange. Det er en ordentlig luns af vores liv, vi har brugt på albummet, og forhåbentlig er der andre end os selv, der får noget ud af den enorme personlige og professionelle udvikling, der har formet albummet, siger Lars Top-Galia.

Skriv kommentar

Max 250 tegn.
 
Kommentar 
Navn  

Email  


Kategorier

Sort Sol
Steen Jørgensen
Lars Top-Galia
Tomas Ortved
Stor langsom stjerne
K-141 Kursk
Sunn O)))
Snakecharmer
Randall Dunn
Rejser Kultur

Profil

Simon Staun

Velkommen til mit private arkiv over rejse- og kulturartikler. Størstedelen af rejsereportagerne, portrætterne og anmeldelserne er bragt i Fyens Stiftstidende, hvor jeg er musikanmelder og storleverandør til rejsetillægget. Stor tak til min arbejdsgiver og de mange dygtige fotografer, der har bidraget til siden. God læselyst - kommenter endelig de enkelte artikler. Mvh Simon Staun

Fritekst søgning





Kontakt

Skrift & foto: Simon Staun

Design: Allan Sørensen

Webudvikling: Kim Larsen

Copyright på alle artikler tilhører Simon Staun og Fyens Stiftstidende. Billeder på kulturdelen er lånt med tilladelse fra Fyens Stiftstidende samt diverse pladeselskaber.