Søren Huss 2, 2010

- Hvis jeg var vvs'er, havde jeg nok smadret rimelig mange vandrør de seneste tre år. Det er lidt en kliché, at musikken kan heale og være terapi. Men klichéer opstår jo ofte, fordi det de handler om noget, der har hold i virkeligheden, fortæller Søren Huss, mens han kigger ud over den falmende skov i Teglværksskoven ved Nyborg.

For første gang siden ulykken åbner han for sluserne og giver adgang til sine inderste og mest private tanker.

- Jeg har aldrig haft et behov for at dele mit privatliv med andre mennesker eller iføre mig laksko og være med i Vild med dans. Sådan var det også før ulykken. Jeg er klar over, at rigtig mange mennesker har sendt mange tanker min vej, hvilket jeg er glad for, men jeg har stadig ikke behov for at fortælle den samme historie igen og igen. Derfor giver jeg også kun tre interviews og fire koncerter i første omgang, forklarer Søren Huss.

En trofast kumpan

Nyborgenseren, der efter ulykken vendte hjem til fødebyen og et gammel bindingsværkshus fra 1761 på Slotsgade, har brugt halvandet år på de 11 sange til sit solodebutalbum "Troen & Ingen", der fik seks stjerner og flere tårer med på vejen i denne avis. Samtlige sange er gennemarbejdet ned til hvert eneste lillebitte ord.

 - Jeg har reageret på den mindste tvivl i min krop, når jeg har skrevet teksterne. Da det udelukkende er mit udtryk og min smag, kan jeg stå ved alt. Jeg krummer ikke tæer på noget tidspunkt, og alt det, der ikke kunne komme ordentligt ud af min mund eller gav mig ondt i maven, fordi det lød forkert, blev ændret. Jeg har på intet tidspunkt sprunget over, hvor gærdet var lavest, som jeg må erkende er sket i Saybia-sammenhæng et par gange. Det har været benhårdt arbejde, som jeg har været i og er blevet i, indtil der var fuldstændig ro i min krop, fortæller Søren Huss og tilføjer, at musikken gennem hele det tragiske forløb har været en yderst trofast kumpan, der aldrig har veget fra hans side.

- Allerede dagen efter ulykken satte jeg mig ved et klaver. Derfor er der ingen tvivl om, at musikken har været en redningsplanke for mig på samme måde som familien, forklarer Søren Huss.

En autentisk rejse

Alvoren i hans liv er omsat til seriøsitet i hans ekstremt direkte og ærlige tekster. Men selv om sangene kan virke meget harmdirrende og desperate, har afmagten, skylden og vreden ikke fået tilkæmpet sig særlig meget plads.

- Det er nogle ekstremt lidt konstruktive følelser, men det var nødvendigt at få disse følelser med. De sange, der handler om vrede, skulle fandeme også være vrede. De skulle nå helt ind til kernen, hvor det virkelig kan mærkes. Jeg havde lyst til at plante lytteren op mod væggen og råbe: "Nu skal du fandeme høre efter". Flere i bandet var også forbavsede, da de læste teksten til den brutale sang "Fra tanke til ...", der er med til at gøre pladen til en autentisk rejse, konstaterer Søren Huss og rejser sig spontant fra pladsen ved det eneste besatte bord på Restaurant Teglværksskoven.

Det er tid til én af de 40 daglige smøger.

En lang metafor

Søren Huss har været fascineret af at skrive sangene på dansk, fordi det bliver mere personligt og præcist så nærværende, som han altid har ønsket sig, Saybias sange skulle være.

- Det har jeg bare aldrig formået i de engelske tekster. I hvert fald ikke i tilnærmelsesvis samme grad. Uanset hvad man skriver om på dansk, er der et større nærvær, så det spor har jeg lyst til at følge noget mere. "Troen & Ingen" bliver med garanti ikke nogen enkeltstående soloplade, garanterer Søren Huss.

Billedsproget kan virke en anelse overmættet. Ind imellem har Søren Huss ikke kunnet sige det, han ville, og så har han været nødt til at pakke det ind i godt med metaforer. Det mest mættede sprog er i sangen "Svigt", der stort set er en lang metafor.

- Jeg har ikke nogle favorit-metaforer på albummet. Men i hver sang er der nogle billeder, hvor sangen springer ud, som jeg er glad for. De bruges ofte til at sætte scenen i sangene, hvilket jeg også ofte gør i Saybia. På "Troen & Ingen" føltes det logisk først at sætte scenen og derefter beskrive følelsen af at være midt i skæbnens ironi, fortæller Søren Huss.

Han frygter ikke, at Saybia tekstmæssigt kommer til at læne sig for meget op tematikken på "Troen & Ingen". Primært fordi han befinder sig et helt andet sted, end da han skrev de 11 sange.

- Saybia er også et andet sted nu, men man skal huske på, at jeg ikke er alene om at bringe idéer med ind i fællesskabet. Vi er fem mand i bandet, så musikalsk har jeg ikke eneråderet, desværre, siger han og bryder i latter.

- Det er et kollektiv, og jeg har heller ikke lyst til at trække min historie ned over hovederne på de andre. Jeg er også klar til at gå deres vej og blive inspireret af dem og det, de står med, understreger Søren Huss.

Monogamien er brudt

De fire øvrige medlemmer i Saybia har trippet længe for at komme i gang. Men de har haft fuld forståelse for, hvad Søren Huss har været igennem og har aldrig presset på.

- De ved, jeg stadigvæk står op til en verden, der ikke er intakt, selv om jeg har accepteret mine kår. Derfor har de givet mig tid til at afslutte mit soloprojekt, fordi de kunne se, jeg skulle ud med det her, før jeg kunne stille mig op sammen med dem igen, fortæller Søren Huss.

Det bliver en udfordring at vende tilbage til Saybia og det engelske tekstunivers. Men Søren Huss er allerede begyndt at skrive på engelsk igen til det Saybia-album, der efter planen udkommer i 2011.

- Jeg har faktisk glædet mig til at begynde igen, men det er samtidig lidt irriterende at føle sig sprogligt begrænset. Men netop fordi jeg har arbejdet med sproget mere intenst, seriøst og med større fordybelse, kan jeg tage det med hen i den proces og få et mere klart sprog på engelsk. Det er i hvert fald, hvad jeg går efter, siger Søren Huss.

Ikke kun liv og død

Det passer ham glimrende, at det netop er nogle mere hverdagsagtige emner, der kommer på tapetet og ikke udelukkende "liv og død"-tekster.

- Det er også en udfordring at skrive om det simple og dagligdags. Jeg har slet ikke lyst til at lave så tung en plade igen som "Troen & Ingen". Den har sit eget rum og lukker sig efter sidste nummer. Derfor ser jeg mig meget mere omkring nu for at finde de muligheder og de døre, der har åbnet sig i mit liv, hvor jeg før kun så lukkede døre, og hvor der intet eksisterede. Nu er albummet færdigt, og jeg skal igen finde ud af, hvad der pirrer mig. Det er en form for opdagelsesrejse, hvor jeg afsøger mulighederne. I og med jeg også skriver på dansk, åbner det også muligheden for at samarbejde med andre danske sangskrivere, fortæller Søren Huss, der allerede har skrevet med Julie Maria og efter planen skal kokkerere med Anne Linnet.

- Jeg har levet et ret monogamt liv i Saybia, men efter at have fundet mit eget rum, er det blevet væsentligt nemmere at samarbejde med andre. Jeg befinder mig stadig i de voldsomme ords land, så derfor kan det være fint med lidt feminin afsmitning, siger Søren Huss.

Når han analyserer sine tekster, er det ikke C.V. Jørgensen og Steffen Brandt, han sammenligner sig med. Det er Anne Linnet.

- Det er hende, jeg har lyttet mest til og føler mig mest i familie med. Jeg blevet meget glad for hendes plade "Her hos mig", og på en eller anden måde er hun den første danske sangskriver, jeg føler mig beslægtet med. Men under skriveprocessen med "Troen & Ingen" begyndte jeg også at lytte til C.V. Jørgensen, da han nu er så dygtig en tekstforfatter, fortæller Søren Huss.

Intuitionen styrede

En af de ting, han tilstræbte, var, at "Troen & Ingen" ikke blev for romantisk, selv om det er en afskedplade og et farvel.

- Jeg ønskede at lave noget, der var nøgternt, og det synes jeg, Anne Linnet formår. Hun kan skrive noget ekstremt smertefuldt og emotionelt, uden at sprogbillederne kammer over. Den tilgang har jeg ladet mig inspirere af, siger Søren Huss.

Han har desuden brugt sin intuition flittigt, når han skulle finde ud af, om hans sange kammede over. Derudover har hans storesøster, der er dansklærer, løbende peget ting ud, hun ikke synes fungerede efter hensigten eller blev for private til at bibeholde.

- Senere havde jeg Michael Falch og Peter Sommer på besøg, hvor jeg spillede nogle af sangene. Jeg har dyb respekt for begge to som sangskrivere, og jeg anser Peter Sommer som min generations bedste tekstforfatter sammen med Simon Kvamm. Falch og Sommer gav mig en positiv tilbagemelding og sad ikke og brækkede sig i lårtykke stråler. Det tog jeg som et tegn til for alvor at stille mig op bag sangene både på plade og foran et publikum, forklarer Søren Huss og bevæger sig ned mod vandet, der som ham er i godt humør denne livsbekræftende, solrige efterårsdag.

Medier

Søren Huss-pdf 2

Kategorier