Simon Staun
PR-foto

Tyveknægtenes herpes smitter

Det skulle egentlig have været den mørke, kvindelige frontfigur Skin, der sad over for mig. Men et ildebefindende forhindrede hende i at lave interview blot halvanden time før koncertstart.

Heldigvis sprang bandets trommeslager, Mark Richardson, og guitarist, Martin Ivor Kent, til i sidste øjeblik. Det betød, at samtalen ikke kom til at handle om benhård feminisme og om være et lesbisk, sort forbillede.

I stedet kommer det til at handle om det, der sker for tiden i bandets hjemland. Og allerede efter åbningsspørgsmålet er de to musikere helt oppe i det røde felt.

- Det, der sker i England lige nu, er helt og aldeles ubegribeligt og tåbeligt. I mine øjne er det ikke politisk motiveret. Der er jo ingen, der står og svinger bannere og politiske slogans foran regeringsbygningerne eller laver demonstrationer med slagsange. Det er banderelateret massekriminalitet og handler i al sin enkelthed om at rage så meget til sig som muligt. Det er bandeanarki og opportunisme, når det er værst, svovler Martin Ivor Kent.

Stupide jubelidioter

Hverken han eller kollegaen mener, at optøjerne er et udtryk for den generelle holdning eller utilfredshed hos den britiske underklasse.

- Hvis man sammenligner med tidligere optøjer i England, handler det ikke om, at man protesterer imod uretfærdigheder eller politisk korruption. Der er tale om jubelidioter, der ødelægger deres egne byer, kvarterer og de virksomheder, hvor de måske kunne få et arbejde. I stedet resulterer deres hærgen i, at der bliver endnu færre jobs, fordi så mange butikker, restauranter og virksomheder er smadret. Hvad tænker de på, de stupide mennesker, spørger Mark Richardson og spænder musklerne i de træstammetykke underarme.

Han kalder optøjerne for "tyveknægtenes herpes", fordi det spreder sig så hurtigt.

- Urolighederne har jo bredt sig til rigtig mange byer. Selv mindre byer i provinsen, hvilket sikkert skyldes, at der er så meget fokus fra politiets side på London. Jeg forstår ikke mentaliteten. Bare fordi man er fattig eller arbejdsløs, giver det jo ikke en ret til at smadre alt omkring sig. Jeg har også oplevet at være fattig på tidspunkter i mit liv, men derfor har jeg da ikke stjålet joggingbukser og smadret butiksruder, fortæller Martin Ivor Kent.

Det giver ikke mening

- Jeg fatter ikke, at så mange vil risikerer at komme i fængsel på grund af et par joggingbukser eller et par nye løbesko. Det er jo ikke diamantbutikkerne, de røver. Det giver ikke mening, og det bekymrer mig også i forhold til De Olympiske Lege næste sommer i London. Hvad signalerer det, at politiet i England nærmest kigger på, mens folk smadrer hovedstaden, spørger Martin Ivor Kent.

- Politiet er jo hjælpeløse i England. De går jo ikke engang med pistoler, og selv om 16.000 politimænd lyder af meget, slår det jo slet ikke til i en by med 16 millioner mennesker spredt ud over et gigantisk areal, mener Mark Richardson.

Hvis Skunk Anansie skulle skrive en sang om optøjerne, har Mark Richardson allerede titlen.

- Faktisk har vi allerede skrevet den. Den hedder "I Had Enough". Men skulle vi lave en ny om de plyndringer, der foregår for tiden, ville vi kalde den "Stupide unge røvhuller". Den opsummerer det vist meget godt.