Simply Red, 2010

Foto: Asbjørn Sand
Del dette indlæg
Bedøm dette indlæg
Tilbage
1 - 4
Frem

Jeg dør en smule til hver koncert

Mick Hucknall takker af efter over et kvart århundrede i front for Simply Red. Han kalder det en vemodig, men nødvendig beslutning. Han vil fortsat skrive sange, men de bliver markant anderledes end de radiovenlige kærlighedssange, han er verdensberømt for

Der er knap tre timer til koncerten i Arena Fyn begynder. Mick Hucknall tager gemytligt imod i sit omklædningsrum, der minder om en veldesignet dansk stue med dæmpet belysning. Efter at have givet hånd sætter han sig til rette i en magelig lædersofa og lader sine bare fødder sænke ned i et ventende fodbad. Han puster langsomt ud, mens et smil breder sig på hans læber. Nu kan vi begynde at snakke.

- Jeg har vandret de sidste tre dage, så mine fødder er lidt slidte. Men ikke mere end et fodbad kan klare, forklarer Mick Hucknall, der står foran en af sit livs største beslutninger. Et farvel til det band, der har bygget hans karriere op.

Om godt en måneds tid går den 50-årige sanger for sidste gang på scenen for at synge sine mest berømte numre som "Something Got Me Started", "Holding Back The Years" og "If You Don't Know Me By Now".

- Jeg lover af hele mit hjerte, at denne "Farewell Tour" ikke er et stunt for at sælge billetter. Der kommer ikke en reunion-turné om fem år. Det her er den definitive ende på Simply Red. Jeg kan ikke skrive den slags sange mere, og jeg gider faktisk heller ikke. Jeg vil ikke lade mig begrænse eller diktere af radiostationer, der kræver, at jeg lyder, som Simply Red altid har gjort. Derfor må jeg sige dette job op og få mig et nyt, hvor jeg starter på en frisk, fortæller Mick Hucknall.

I én af hans sange, "Every Time We Say Goodbye", der er skrevet af Cole Porter, lyder første linje: "Every time we say goodbye I die a little". Helt så slemt står det ikke til.

- Det handler mere om, at jeg ikke længere kan være en mand, der turnerer jorden rundt. I stedet skal jeg være en mand, der bliver hjemme hos sin familie og skriver en anden type sange end hidtil. Jeg er midt i en forandringsproces, som jeg ikke kan stoppe, medmindre jeg skal forvolde smerte på mig selv. Men for lige at runde af, kan man helt konkret indvende, at vi alle dør langsomt og konstant. Selv en nyfødt baby bliver jo ældre, så jo, en lille smule dør jeg da til hver af mine sidste Simply Red-koncerter, fortæller Mick Hucknall.

Har aldrig søgt berømmelse

Han har ingen anelse om, hvor han bevæger sig hen efter den 19. december, hvor sidste koncert er planlagt. Det fryder ham

- I 25 år har jeg vidst, hvad jeg skulle lave i morgen, i næste uge, næste måned og næste år. For første gang i mit voksenliv vil jeg stå i en situation, hvor jeg ikke aner, hvad der skal ske i morgen. Det er en fantastisk fornemmelse, siger Mick Hucknall, der ikke frygter at blive glemt.

Han har aldrig stilet efter at blive berømt og være i rampelyset. Det fulgte bare i kølvandet på successen.

- Jeg har aldrig spillet "The celebrity game". Jeg kommer ikke alle de steder, hvor man forventer, at berømte dukker op. Jeg sætter stor pris på mit privatliv, og det samme gør min kone. Sådan har det altid været. Jeg er i den her branche, fordi jeg elsker at synge og skrive sange. Intet andet, understreger Mick Hucknall.

Han har allerede sagt farvel i Mexico, Chile, Brasilien, Indonesien, Australien, Kina og en bunke andre lande. Nu er turen kommet til hjemmebanen, der i hans øjne er hele Europa.

- Jeg er generationen efter Beatles. Dén, der i stedet for Elvis, æbletærte og romantiske Hollywood-film havde Nixon og Vietnam-krigen. Derfor har jeg aldrig forsøgt at blive amerikaniseret. Jeg er meget stolt af at være britisk og europæer, derfor vil jeg bruge de sidste 25 år af min karriere på at fokusere på Europa. Det er her, hjertet i min karriere er, forklarer han og tager sig til brystet.

Bunkevis af hits

Hucknall håber, at Simply Reds fans også fremover vil nyde gruppens musik og se på Simply Red som et band, der var enormt konsistent.

- På hver eneste af vores 10 udgivelser er der tre-fire hits, hvilket man ikke ser hos mange andre bands. Vi har optaget en del livekoncerter, så jeg håber, det er nok til, at vi vil leve videre i folks bevidsthed. Det skal være nok, siger han og folder hænderne.

Han erkender, at der venter ham en stor udfordring i at træde ud af Simply Reds skygge, når han vil stå på egne ben. Men chancen er værd at tage, mener han.

- Jeg satser ikke på, at mit næste projekt bliver lige så stort. Men det bekymrer mig ikke. Dét, jeg fokuserer på, er at skrive nogle sange med andre akkorder, med andre melodier og i helt andre genrer. Jeg er af keltisk oprindelse, så historien fra de britiske øer kommer helt klart til at forme min musik. Hvad det reelt betyder, aner jeg faktisk ikke. Men det er hele idéen, fortæller Mick Hucknall og ler hjerteligt.

Når det bliver den 19. december og lyset slukkes i O2 Arena i London, er det uigenkaldeligt slut. Men Mick Hucknall er forberedt.

- Jeg har haft to år til at vænne mig til tanken. Beslutningen føles stadig rigtig, og så vil jeg gerne understrege, at jeg ikke lader mig pensionere. Jeg skifter som sagt blot job, understreger han, før han lader sig falde tilbage i sofaen, hvor der er tid til et par timers afslapning, inden han siger farvel til 5200 danske fans.

PR-foto: Hamish Brown

Skriv kommentar

Max 250 tegn.
 
Kommentar 
Navn  

Email  


Kategorier

Simply Red
Mick Hucknall
Every Time We Say Goodbye
Farewell Tour
Something Got Me Started
If You Don't Know Me By Know
Rejser Kultur

Profil

Simon Staun

Velkommen til mit private arkiv over rejse- og kulturartikler. Størstedelen af rejsereportagerne, portrætterne og anmeldelserne er bragt i Fyens Stiftstidende, hvor jeg er musikanmelder og storleverandør til rejsetillægget. Stor tak til min arbejdsgiver og de mange dygtige fotografer, der har bidraget til siden. God læselyst - kommenter endelig de enkelte artikler. Mvh Simon Staun

Fritekst søgning





Kontakt

Skrift & foto: Simon Staun

Design: Allan Sørensen

Webudvikling: Kim Larsen

Copyright på alle artikler tilhører Simon Staun og Fyens Stiftstidende. Billeder på kulturdelen er lånt med tilladelse fra Fyens Stiftstidende samt diverse pladeselskaber.