Simon Staun
PR-foto

De skotske maratonmænd

Lyt til skotske Simple Minds' plader fra 1979 og frem til 1982. Sæt derefter irske U2's "The Unforgetable Fire" fra 1984 på anlægget og bedøm selv, om det skotske band kopierede det irske eller omvendt.
I midten af 1980'erne var den helt store diskussion, om det var Simple Minds eller U2, der var datidens største band. Præcis som fans af The Beatles og The Rolling Stones i 1960'erne diskuterede, hvilket band der befandt sig øverst på rocktronen.

En af grundstenene til Simple Minds' succes var albummet "Sons and Fascination/Sister Feelings Call" fra 1981. Grunden til, at det er oplagt at bringe den udgivelse på banen 34 år senere, er navnet på produceren. Steve Hillage stod nemlig bag gruppens seneste udspil "Big Music" fra efteråret 2014. At det netop blev ham, handlede ikke om at søge tilbage til lyden fra en svunden tid. Det skyldtes bare én af den slags tilfældigheder, der gør livet - og soundtracket til det - uforudsigeligt.

- Helt tilfældigt mødte jeg Steves hustru under et besøg i London. Jeg havde ikke set ham i årevis og spurgte, hvad han gik og nussede med for tiden, siger Jim Kerr med en skotsk accent, der kunne gøre en tjære-whisky blød i knæene.

- Hun fortalte, at han havde et lille studie, hvor han arbejdede med mindre projekter. Jeg fik lyst til at besøge ham og gjorde det egentlig uden tanke på, at vi skulle arbejde sammen. Det var en venskabelig visit, hvor vi svingede godt sammen. Derfor inviterede han mig tilbage en uge senere, så vi kunne lege lidt med stumperne til de nye sange. Helt uforpligtende. Stille og roligt voksede det fra hyggelig leg til en egentlig aftale om, at han skulle producere albummet, siger Jim Kerr.

Det er ikke det samme Simple Minds, Steve Hillage arbejdede sammen med i 1981. Man kan roligt sige, at Simple Minds har været på en utrolig rejse. Bandet har udgivet 12-13 albummer og skiftet stort set samtlige medlemmer ud flere gange.

- Vi har oplevet ufattelige succeser og nedture, mens Steves liv og karriere har haft et mere konsistent forløb. Når vi har siddet over for hinanden, har han i store træk mindet om den fyr, jeg sad overfor dengang. Han repræsenterer de samme værdier, det samme udsyn og er stadig fokuseret på at eksperimentere, siger Jim Kerr.

Snapshots af en rejse

Hvis der er ligheder mellem "Big Music" og "Sons and Fascination/Sister Feelings Call", har det en simpel forklaring.

- Det er jo stadig Burchill og Kerr, der gemmer sig inde i sangene. Derfor er jeg sikker på, at man kan finde ligheder, hvis man leder efter dem. Men sange og albummer er jo udsprunget af forskellige faser af livet, og derfor vil der være markante forskelle på to plader med 34 års mellemrum. Pladerne er snapshots af en rejse, der begyndte i 1977, men stadig fortsætter, fortæller Jim Kerr.

Han er sammen med Charlie Burchill det eneste tilbageværende medlem fra den originale besætning. Det er ikke nogen hemmelighed, at der undervejs har været en del personlige sammenstød i bandet. Men Jim og Charlie har holdt hinanden ud i mere end 50 år.

- Vi voksede op på samme gade i Glasgow-­forstaden Toryglen. Vi har utroligt mange ting til fælles, lige fra vores familiestruktur til de værdier, vi har levet vores liv ud fra. Vi anskuer ofte tingene på samme måde, selv om der naturligvis også er store forskelle på os som mennesker. Vi er på mange måder et klassisk rockband-par, da en lang række af de største britiske bands består af skolekammerater og barndomsvenner, der har holdt sammen gennem hele karrieren, siger Jim Kerr og nævner The Rolling Stones som et oplagt eksempel.

Den skotske forsanger understreger, at blot fordi de to barndomsvenner har været med hele vejen, er det bestemt ikke udelukkende deres fortjeneste, at Simple Minds er nået så langt.

- Bandet har været velsignet med en lang række kompetente musikere, der alle har medbragt gode ting til festen. Men de andre har været sprintere, mens Charlie og jeg er maraton-mænd, siger Jim Kerr og ler over sin metafor.

Potent fantasi

Hvis man ser videoklip fra karrierens første år og de senere år, er det tydeligt, at der er gået knap fire årtier. Løve-frisuren og det vemodige drengeblik er afløst af en korthåret mand med stålsat blik. Forandringen gør sig også gældende i sangskrivningen.

- Jeg har levet et helt liv, siden jeg skrev vores første sange. Emotionelt og fysisk har jeg rejst nærmest uafbrudt i snart 40 år. Jeg har mødt de fleste af verdens kulturer og oplevet ufatteligt mange ting både som privatperson og musiker. Jeg er blevet voksen på mange planer, og det kan man ikke undgå at bringe med ind i sine sange, konstaterer Jim Kerr.

Hvis han skal analysere sig selv som sangskriver, ser han en langt mere selvsikker mand foran sig anno 2015 end i 1977, 1987 eller 1997.

- Hvis jeg havde været tømrer, havde det sikkert været det samme. I dag ved jeg instinktivt, hvad der passer eller ej. I forhold til sangskrivning betyder det, at jeg ud fra konteksten lynhurtigt kan høre, hvilke ord eller linjer der virker eller ikke virker. Håndværksdelen er meget vigtig i dag, mens min tilgang til sangskrivning i begyndelsen mere var drevet af ungdommeligt mod og potent fantasi. Samt fornemmelsen af, at man intet havde at tabe. Når man forener de elementer, har man potentialet til at gøre et stort indtryk, siger Jim Kerr.

Musikkens magi

Simple Minds var en del af new wave-bølgen, der skyllede hen over de britiske øer omkring årtiskiftet mellem 70'erne og 80'erne. Siden dengang har adskillige bølger rullet den ene eller den anden vej over Atlanterhavet, uden at Jim Kerr har taget synderligt notits af det.

- For at være helt ærlig, bekymrer jeg mig ikke om bølger eller trends i musik. Det er meget lettere at dele op i to bunker: God musik og dårlig musik. Jeg har aldrig brugt tid på at spekulere på, om den musik, jeg lyttede til, var en del af en bølge. Jeg bliver til stadighed ramt og rørt af ny musik, og lige før vores interview gik jeg og lyttede til reggae med Toots and the Maytals. Reggae i februar i Glasgow. Hvor syret er det lige ... Jeg kunne mærke solskinnet ramme mig i ansigtet med det samme, jeg satte pladen på. Det føltes fantastisk, og så sparer man pengene til flybilletten. I aftes så jeg en reklame, hvor musikken var en pianoversion af Steve Winwoods "Higher Love". Jeg bryder mig ikke engang om originalen, men jeg sad næsten og græd foran tv'et. Det er musikkens magi og unikke kraft, at vi ikke kan sætte den på formel og regne ud, hvornår vi bliver rørt, siger Jim Kerr.

At der vitterligt er tale om "Big Music" på albummet af samme navn understreger Jim Kerr. Simple Minds har tilbragt de seneste uger i øvelokalet for at forfine de nye sange og pudse de ældre af til den europæiske turné.

- De nye sange har en gennemslagskraft, der imponerer os, selv om vi har så mange år på bagen. De få gange, vi har spillet en ny sang live, har der været en spontan og meget stærk reaktion fra publikum, hvilket er sjældent med sange, man aldrig har hørt før. Det kræver trods alt en del af en ny sang at kunne holde til at blive klemt inde mellem to sange, publikum har kendt i mere end 20 år, konstaterer Jim Kerr.

Simple Minds var et af firsernes ubetinget største stadionbands. Deres koncert på Wembley i 1989 blev overværet af 75.000 tilskuere. Det gør ikke Jim Kerr mindre begejstret for at stå foran under 1000 mennesker på Posten i Odense.

- Hør her. Simple Minds begyndte med at optræde foran tre mand og en hund på et værtshus. Det er netop de bands, der formår at spille sig fuldt ud foran sådan et publikum, der ender på et fyldt stadion. Hvis man har talentet, bør man kunne underholde både til en fødselsdagsfest og på Wembley, siger Jim Kerr.

Han undskylder, at han ikke kender Posten, da bandet aldrig har spillet der. Men han kommer med et løfte til det fynske publikum:

- Jeg garanterer, at Simple Minds kommer til at svede for publikum oppe på scenen. Selv om jeg har sagt det før, må du gerne understrege, at det altid er særligt at optræde i Danmark. I tog Simple Minds til jer fra starten, hvilket gav os modet til at fortsætte. Den slags glemmer man aldrig.