Sigur Rós, 2017

PR-foto Spencer Miller
Del dette indlæg
Bedøm dette indlæg
Tilbage
1 - 1
Frem

Paralyseret af Sigur Rós

Avisen Danmark var som eneste danske medie inviteret med til Sigur Rós-koncert i London. Musikredaktør Simon Staun mødte et britisk ægtepar, som kaldte koncerten en af de største oplevelser i deres liv.

Det er de færreste bands, der kan sælge ud tre aftener i træk på det legendariske London-spillested The Hammersmith Apollo med plads til 3600 siddende tilskuere. Men billetterne til Sigur Rós blev revet væk af det, der skal vise sig at være et sjældent euforisk publikum.

Den imposante sal i art deco-bygningen fra 1932 har huset nogle af musikhistoriens allerstørste navne. David Bowie, der blev født i London-kvarteret Brixton, gav sin sidste Ziggy Stardust-koncert her.

The Beatles optrådte her 38 gange. AC/CD, Queen, The Who, Black Sabbath og Bruce Springsteen har også stået på scenen, som Sigur Rós på det nærmeste har proppet med instrumenter og løjerlige stativer, som kommer til at spille en hovedrolle i den visuelle del af showet.

Jeg har kun oplevet Sigur Rós optræde udendørs på festivaler. Og der er ikke kun en verden til forskel inden døre. Det er nærmere et univers. På bagtæppet flyver man med hen over islandske fjorde og barske klippeformationer.

Man suges med ned i ulmende vulkaner, bevæges af sitrende nordlys og lader sig opsluge af gnister, flammer og lavastrømme.

Det er næsten ironisk, at naturkræfterne for alvor folder sig ud under tag og bag mursten. Men den visuelle del af showet er så ekstravagant, at det kun kan blive overjordisk at overvære i Forum i København lørdag aften.

Prominent historie

I pausen falder jeg i snak med ægteparret Cassy og Joe Witts fra Kent.

De står og nyder en ale i den umådeligt smukke foyer, der for nylig er blevet restaureret og har farver, former og paneler, som flugter med art deco-stilen.

- Det er imponerende, hvordan Sigur Rós' visuelle effekter fungerer i et rum som dette. Det er en meget forunderlig kombination af en sal, der ser ud, som den gjorde i 1930'erne, og et futurisk lysshow. Jeg er ret lav, så til mange stå-koncerter kan jeg ikke se en pind. I dag har jeg perfekt udsyn til alt, der foregår på scenen, hvilket er med til at løfte oplevelsen. Når bassen buldrer i gulvet og forplanter sig op i kroppen, får man instinktivt gåsehud. Det er så enormt smukt, at jeg har svært ved at sætte ord på det, siger Cassy Witts.

Kombinationen af helt sagte passager og eksplosive momenter, der vækker minder om vulkanudbrud, er en disciplin, Sigur Rós mestrer til perfektion.

Og dagens publikum viser respekt ved at holde fokus på musikken.

Under første afdeling var der nærmest ikke én eneste mobiltelefons display, som lyste op.

- Vi var til koncert herinde med Bayreuth, hvor folk i salen snakkede, sms'ede og i det hele taget ikke var opmærksomme på det, der foregik på scenen. I dag er det helt anderledes. Det er det mest respektfulde publikum, jeg har oplevet længe. Men det handler også om, at det er umuligt ikke at blive draget af musikken og sceneshowet, siger Joe Witts.

Han fortæller, at han har et særligt forhold til Hammersmith Apollo, hvor hans bedstemor gik til fester i 1950'erne.

- Hun har fortalt mig, at der var dans herinde om fredagen, da hun var ung. Det er sjovt at tænke på stedets historie, når man sidder inde i salen, siger Joe Witts.

Hans kone har arbejdet over for Apollo, inden de flyttede til Kent. Hun har altid fulgt nøje med i, hvilke bands, der optrådte, og holdt øje med køerne med koncertgæster.

- Det er uden tvivl ét af de steder i London, hvor de fleste prominente bands har spillet. Derfor er det også det oplagte sted for et band som Sigur Rós, siger Cassy Witts.

Fans i 10 år

Ægteparret har et nært forhold til Sigur Rós, som de lyttede meget til, dengang de mødte hinanden for 10 år siden.

- De første udgivelser kender vi ikke så godt, men plader som "Takk ..." og "()" hørte vi meget. Vi kender ikke helt så godt de seneste udgivelser, derfor er det fedt, at de har spillet en del af de nye sange i første afdeling, siger Joe Witts.

Selv om ægteparret ikke forstår ét eneste ord af islandsk, har de en god idé om, hvad teksterne handler om.

- Vi har faktisk aldrig sat os ned for at finde ud af, hvad Jónsi synger om. For sangene er så emotionelle og stemningsladede, at man instinktivt fornemmer, hvad de handler om. Når man så samtidig kan se Jónsi på scenen, giver det endnu mere mening, konstaterer Cassy Witts.

Ægtemanden er enig.

- Der er hundredvis af bands, der synger på engelsk, som ikke har noget interessant på hjerte. Jeg foretrækker at høre Sigur Rós synge på islandsk, fordi jeg på en eller anden måde bedre forstår det, de vil fortælle mig, siger Joe Witts, inden en klokke indikerer, at andet sæt snart begynder.

Uforglemmelig koncert

Anden afdeling er én lang magtdemonstration.

Allerede under de første tre sange "Óveður", "Sæglópur" og "Ný Batterí" sprænger Sigur Rós de visuelle rammer og løfter de voldsomme arrangementer til et endnu højere niveau end i første sæt. Det gælder om at holde godt fast i armlænet, sænke paraderne og gå all in.

Efter koncerten slutter, og Sigur Rós har labbet flere minutters stående ovationer i sig, støder jeg tilfældigvis ind i Cassy og Joe. De har begge rødsprængte øjne.

- Jeg er fuldstændig tom for ord. Anden afdeling var guddommelig fra ende til anden. Det er uden tvivl én af de smukkeste koncerter, jeg har hørt i mit liv. Hvis ikke den allersmukkeste, konstaterer Joe Witts.

Den visuelle del har også sparket benene væk under fru Witts.

- Det visuelle niveau var overdådigt. Jeg har aldrig nogensinde set noget, der kommer i nærheden. Jeg var komplet paralyseret under de første tre sange. Vi tager generelt til mange koncerter og har været her på Apollo flere gange. Intet kommer i nærheden af det, Sigur Rós leverede i aften. Den koncert kommer vi aldrig til at glemme, sukker Cassy Witts.

I resten af foyeren kan man høre lovprisningerne fyge på både tysk, svensk, spansk, japansk og islandsk. Hvis nogen hylder oplevelsen på Sigur Rós-sproget "Hopelandic", vil det ikke vække opsigt.

 

--------------------------------------------

 

- Svært at blive bedre end nu

Sigur Rós er kendt for ikke at give interviews. Alligevel lykkedes det for avisen Danmark som eneste danske avis at få forsanger Jón Þór "Jónsi" Birgisson i tale inden bandets danske koncert i Forum i aften.
- I optrådte tre aftener i træk på The Hammersmith Apollo i London. David Bowie spillede sin sidste Ziggy Stardust-koncert der, Beatles spillede 38 koncerter der og Johnny Cash, Queen og Springsteen har også optrådt der. Påvirker det dig at optræde på samme scene som disse musikalske ikoner?

- Ikke rigtigt, nej. Men hold nu kæft, jeg anede ikke, at The Beatles optrådte der. Det er for vildt. Jeg ville ønske, jeg havde vidst det, så havde jeg måske alligevel strammet mig endnu mere an.

- I en koncertsal som på Apollo er de visuelle effekter mere fremtrædende end til en udendørs festivalkoncert som på Roskilde Festival eller Northside, hvor I har optrådt de seneste år. Hvordan påvirker den visuelle del af showet jer på scenen?

- Jeg lægger faktisk ikke mærke til alle effekterne, fordi jeg altid har front mod publikum. Nogle gange bliver jeg dog "blindet by the light". Vores trommeslager Orri kastede op ude i den ene side af scenen forleden i slutningen af showet, fordi stroboskoplyset var blevet rettet lidt skævt, hvilket havde gjort ham desorienteret. Men ellers påvirker den visuelle del os ikke.

- I virkede meget glade efter den sidste koncert i London. Hvad er I specielt tilfredse med på denne turné, og er der noget, I kan forbedre til koncerten i Forum?

- Det har været rigtigt sjovt indtil videre på denne turné. Vi havde en god pause, før vi gik i gang med de europæiske koncerter, så vi følte os udhvilede og klar til at spille. Efter flere end 100 koncerter det seneste års tid tror jeg, at vi har fået styr på de fleste småfejl, så jeg har svært ved at pege på noget, vi kan forbedre.

- Hvis Sigur Rós var et 23-årigt menneske og ikke et band, hvordan ville du så beskrive dets tilstand for tiden?

- Præcis som min 23-årige lillesøster Sigurros, som bandet er opkaldt efter.

- I optræder som trio efter at have været både en kvartet og kvintet. Hvad er fordelene og ulemperne ved denne konstellation?

- Det er superdejligt at være tilbage ved udgangspunktet uden det drama og besvær, der kommer i kølvandet på at være mange personer på turné. Nu er det kun tre mands drama og besvær, vi skal bekymre os om.

- Sigur Rós har udviklet sig fra album til album, siden debutalbummet udkom for 20 år siden. Er I bange for at stagnere kunstnerisk?

- Nej, for at være helt ærlig tænker vi i bandet ikke over det.

- I bruger mange backing tracks på den aktuelle turné. Hvordan finder I den rette balance mellem forudindspillet og live musik?

- Vi har brugt virkelig meget tid på at forberede backingsporene, så de smelter sammen med liveinstrumenterne. Når vi vælger ikke at have blæsere og strengeinstrumenter med på scenen, betyder det naturligvis, at der er områder, der skal kompenseres for. Men vi forsøger at undgå at have lydspor med, hvor vi åbenlyst ikke har instrumenterne med på scenen. Eksempelvis strygere. Orri har også været nødt til at lære at spille bedre på klaver end før, netop fordi vi har valgt at have et klaver med på scenen.

- Hvilket sted i Island er mest helligt for dig?

- Mit hus!

- Hvilke bands har overrasket eller overvældet dig de seneste år?

- Hvis du vil vide, hvilke bands vi selv lytter til, foreslår jeg, at du tjekker vores festival i Island mellem jul og nytår ud. Der er masser af vores yndlingsmusikere, som kommer og optræder. Stars of the Lid, Kevin Shields, Dan Deacon, Mogwai, Johann Johansson, Mary Lattimore og Jarvis Cocker er nogle af dem. Tjek hjemmesiden www.nordurognidur.is ud!
Kategori: 

Skriv kommentar

Max 250 tegn.
 
Kommentar 
Navn  

Email  


Kategorier

Sigur Rós
The Hammersmith Apollo
Óveður
Ný Batterí
Sæglópur
Hopelandic
Jón Þór "Jónsi" Birgisson
Ziggy Stardust
Rejser Kultur

Profil

Simon Staun

Velkommen til mit private arkiv over rejse- og kulturartikler. Størstedelen af rejsereportagerne, portrætterne og anmeldelserne er bragt i Fyens Stiftstidende, hvor jeg er musikanmelder og storleverandør til rejsetillægget. Stor tak til min arbejdsgiver og de mange dygtige fotografer, der har bidraget til siden. God læselyst - kommenter endelig de enkelte artikler. Mvh Simon Staun

Fritekst søgning





Kontakt

Skrift & foto: Simon Staun

Design: Allan Sørensen

Webudvikling: Kim Larsen

Copyright på alle artikler tilhører Simon Staun og Fyens Stiftstidende. Billeder på kulturdelen er lånt med tilladelse fra Fyens Stiftstidende samt diverse pladeselskaber.