Sharon Jones, 2014

Foto: Kyle Dean
Del dette indlæg
Bedøm dette indlæg
Tilbage
1 - 1
Frem

Soulen healer sårene

Amerikanske Sharon Jones er det seneste årtis mest iørefaldende soulsanger. I maj 2013 fik hun et gevaldigt knæk, da hun fik konstateret kræft. I seks måneder sang hun ikke en tone. Hun har netop fået sin sidste omgang kemo og udgiver denne uge sit sjette album med bandet The Dap-Kings

70 millioner hits får søgningen "Sharon Jones" på Google. 13 millioner, hvis man tilføjer "cancer". Det er på ingen måde en hemmelighed, at den amerikanske soulsanger ser tilbage på 2013 med en vis skepsis. I stedet for at blive året, hvor hun udgav sit med egne ord "stærkeste" album i karrieren, blev det året, hvor hun skulle kæmpe indædt for overhovedet at overleve.

- Livet er uforudsigeligt på godt og ondt. Da jeg indledte min professionelle musikkarriere som 40-årig, havde jeg været chauffør for en bank i flere år. Ved et tilfælde blev jeg opdaget, da jeg sang kor for soulmusikeren Lee Fields, siger Sharon Jones, der siden har udgivet fem albummer og er blevet tæppebombet med ros for sit sangtalent.

"Give People What They Want" er titlen på hendes sjette album, der udkom i mandags. Den titel rejser spørgsmålet om, hvorvidt hendes lyttere ikke har fået det, de ville, med de første fem plader?
- Sådan skal den heldigvis ikke forstås. Det handler mere om, at jeg nu har forpligtet mig til at give alt, jeg har i mig. Det er forhåbentlig det, "folk" ønsker, konkluderer Sharon Jones.

Ingen fortjener kræft

Sangene til albummet var indpillet og færdigproduceret, da Sharon Jones fik sin sjældne kræftdiagnose i begyndelsen af maj. Udgivelsen blev skubbet på ubestemt tid, mens hun fik kemobehandling og restituerede på skift. Løber man sangtitlerne på albummet igennem, springer det i øjnene, hvor dobbelttydige de kan fremstå.

- En sang som "People Don't Get, What They Deserve" handlede egentlig om, hvor hårdt mange fattige knokler i det her land uden at få løn som fortjent. Men nu har den sang en helt anden mening. Jeg havde ikke fortjent at få kræft. Det har ingen. Men hvorfor mig?, spurgte jeg ofte mig selv uden at få svar, siger Sharon Jones.

Hun mener, at én af styrkerne ved sange i det hele taget er, at det i så høj grad er lytteren, der afgør, hvad ordene handler om.

- Åbningsnummeret "Retreat!" handler overordnet om tilbagetog. Om at overvinde og bekæmpe en fjende, man selv kan definere. Det kan både kan være et dårligt forhold og sygdom. Det er naturligvis ikke sådan, at indholdet af hver eneste af de 10 sange direkte kan overføres på min kræftsygdom. Men når først man begynder at lede, finder man også lettere flere sammenfald, forklarer Sharon Jones.

Da hun fik stillet diagnosen galdegangskræft, frygtede hun at dø. Men hun har for få uger siden fået det, der gerne skulle vise sig at være sidste kemobehandling. Den forsøger hun nu at få ud af systemet, selv om hun ikke kan skjule, at den ud over syge celler også har slået hendes krusede hår ihjel.

- Jeg har så mange fans, jeg har en forpligtigelse over for. Skal jeg optræde med paryk, gør jeg det. Mine fans skal ikke vente et år på at se mig med mit eget hår på hovedet. De skal være med på hele rejsen og derfor også dette kapitel, hvor jeg indimellem har set forfærdelig ud, fordi jeg kæmpede for mit liv. Jeg har ikke tænkt mig at gå gennem forløbet alene, og jeg mærker tydeligt, at det betyder meget for mine fans, at jeg deler så meget med dem, fortæller Sharon Jones.

En fan stoppede tilfældigt Sharon Jones forleden på gaden i New York. Han ville indvie hende i, hvor ekstremt hårdt han havde været ramt af kræft.

- Han havde været dødsyg i mere end to år, ligget i koma flere måneder og var blevet opereret talrige gange. Han viste mig billeder af sig selv, før han fik sygdommen, og fortalte, hvor meget han værdsatte hver eneste dag nu. Det inspirerede mig lige så meget, som han sagde, at min musik inspirerer ham, siger Sharon Jones.

Sangen healer sårene

For en kvinde, der lever af sin stemme, har det seneste år været en katastrofe. I knap seks måneder sang Sharon Jones ikke så meget som en strofe. Derfor var det en befrielse, da hun for første gang havde styrken og overskuddet til at synge.

- Tro mig, det var ikke af egen fri vilje, jeg ikke sang i et halvt år. Det var sygdommen, der tvang mig til stilhed. Når man er opereret i maven, skal jeg hilse at sige, at det sidste i verden, man har lyst til, er at synge og aktivere sine mavemuskler. Når man har plastikrør stikkende ud af maven og konstante smerter, halter det også med mentalt overskud til at bryde ud i sang. Derfor var det en befrielse, da jeg stod i min lokale kirke sidst på efteråret og mærkede, hvordan sangen igen piblede ud af mig. Mandagen efter var jeg i studiet med mit band The Dap-Kings, hvor vi øvede samtlige 10 sange fra albummet, husker Sharon Jones.

Hun har stadig svært ved at høre sin egen stemme, efter at den har været holdt i ro i så mange måneder. Hun synes, det lyder som en anden persons lyde, der kommer ud af hendes mund. Men efterhånden er hun ved at tune sig ind på, at det altså er hendes egen røst.

Hun er overbevist om, at sangen er med til at heale hendes fysiske og mentale sår samt give hende kræfter til at deltage i arrangementer, hun ikke burde have styrke til at være en del af.

- I november deltog jeg i Macy's Thanksgiving Day Parade. Det er en butikskæde, der nu for 87. år har afholdt en udendørs parade, der transmitteres til 300 millioner tv-seere. Det var frysende koldt, men det er en vigtig tradition i USA, hvor julemanden kommer "flyvende" i sin kane, så alle børnene er ellevilde. Jeg fløj lige efter julemanden, så det var en stor ære og en "once in a lifetime"-oplevelse for mig, selv om jeg er vant til at stå foran mange mennesker på en scene, forklarer Sharon Jones.

Den 57-årige soulsanger optræder i Danmark til maj, hvor det er Store Vega i København, der lægger scene til.

- Jeg er slet ikke begyndt at forberede mig på den turné endnu. Jeg har en række koncerter i januar, der skal overstås, selv om jeg stadig kan mærke kemoterapien hæmme mig. Men jeg har en stærk tro - og måske stærkere end nogensinde - på, at jeg klarer mig gennem denne krise og kommer ud på den anden side som et styrket menneske, siger Sharon Jones.

Vil ikke isolere sig

Det emmer lidt af kliché, men det kan man næsten ikke tillade sig at kalde det, når en kræftramt har erkendt, hvor dyrebart livet er.

- Når man ligger i en hospitalsseng og venter på at blive opereret og efterfølgende tilbringer ugevis i den, har man ufatteligt mange timer til at filosofere over livet. Til at spekulere på, hvor man er havnet og dernæst fundere over, hvorvidt det er det rigtige sted. Jeg brugte også lang tid på at analysere, hvordan jeg behandler andre mennesker. Hvordan taler jeg til mine medmennesker? Bliver jeg for let sur på andre? Der fløj så mange tanker gennem mit hoved, at det indimellem var overvældende, konstaterer Sharon Jones.

Hun besluttede sig for at tage livet mere seriøst, hvis hun overlevede. Det er hun i færd med at leve op til.

- Jeg tager hver dag hamrende alvorligt. Det betaler sig ikke at være frustreret eller vred, det er livet for kort til. Man skal sprede kærlighed og stræbe efter at nå sine mål i dag og ikke om fem år. Der er jo ingen af os, der i realiteten aner, hvor vi er om en time, konkluderer Sharon Jones.

Hun har dog en formodning om det.

- Jeg ligger med stor sandsynlighed stadig på sengen iført joggingbukser med benene oppe og en god pude under ryggen, indrømmer Sharon Jones, der sætter pris på, at vi taler sammen over telefon, da hun hører, at jeg har to døtre med smitsom halsbetændelse.

- Det er faktisk noget af det værste ved at møde så mange fremmede mennesker hele tiden. Jeg frygter meget af tiden, at en forkølelse tager livet af mig. Man ser jo ofte, at folk overlever kræft, men dør på grund af en simpel infektion. Men i forhold til mine egne ord om at se lyst på tingene og leve livet fuldt ud, kan jeg heller ikke isolere mig totalt. Koncerter uden publikum bliver aldrig det samme, konstaterer Sharon Jones og griner, så hele sengen må vibrere.

Skriv kommentar

Max 250 tegn.
 
Kommentar 
Navn  

Email  


Kategorier

Sharon Jones
The Dap-Kings
Give People What They Want
Retreat
Macy's Parade
Store Vega
Rejser Kultur

Profil

Simon Staun

Velkommen til mit private arkiv over rejse- og kulturartikler. Størstedelen af rejsereportagerne, portrætterne og anmeldelserne er bragt i Fyens Stiftstidende, hvor jeg er musikanmelder og storleverandør til rejsetillægget. Stor tak til min arbejdsgiver og de mange dygtige fotografer, der har bidraget til siden. God læselyst - kommenter endelig de enkelte artikler. Mvh Simon Staun

Fritekst søgning





Kontakt

Skrift & foto: Simon Staun

Design: Allan Sørensen

Webudvikling: Kim Larsen

Copyright på alle artikler tilhører Simon Staun og Fyens Stiftstidende. Billeder på kulturdelen er lånt med tilladelse fra Fyens Stiftstidende samt diverse pladeselskaber.