Simon Staun
Foto: Jørgen Hansen

Den blonde ravn

For 10 år siden drømte den danske duo The Raveonettes om at erobre hele verden. Det nydannede band havde ud over et ualmindeligt højt ambitionsniveau en blåøjet uskyldighed, som er falmet gradvist over årene.

- Vores ambitioner er stadig tårnhøje, men vi har modtaget de uundgåelige knubs i branchen, der betyder, at vi er lidt mere voksne, lidt mere realistiske og ikke så ubetinget entusiastiske som i begyndelsen, fortæller Sharin Foo.

Hvor karrierens første år var præget af lidt for meget fest, som fjernede fokus fra musikken, har The Raveonettes udviklet sig til et gennemprofessionelt band på godt og ondt.

- At blive for professionel kan faktisk indskrænke spillerummet for en musiker, fordi han eller hun netop erkender og lærer sine begrænsinger at kende. Det kan gå ud over den utilslørede og ungdommeligt umiddelbare tilgang til faget, forklarer Sharin Foo.

I dag afhænger hendes syn på The Raveonettes meget af, hvilken dag man spørger hende. Hun er nærmest skizofren i synet på bandets musik og berettigelse. Men det hænger igen sammen med, at hun stiller meget højere krav, end hun gjorde engang.

- Det er sundt at holde sig selv til ilden og være skeptisk, men der er altså også noget charmerende ved den der kæphøje, kække og nærmest arrogante tilgang til kunsten, som unge typisk har, konstaterer Sharin Foo.

Da The Raveonettes var helt spæde, var det hendes mandlige kollega Sune Rose Wagner alene, der havde det musikalske overblik og ansvar. Den rollefordeling har løbende ændret sig. Det er stadig ham, der har det overordnede musikalske ansvar, men Sharin Foo ejer til gengæld de friske ører, der guider ham på rette vej.

- Jeg vil beskrive min rolle lidt som en smagsdommer, der går ind og hjælper med at navigere mellem alle de fragmenter og idéer, som Sune kommer med. Jeg lytter til brudstykker af trommer, guitarriffs, vers og beats for at finde den røde tråd. Når den er fundet, går vi ind i processen sammen for at realisere den vision, stemning og lyd, vi har valgt til den specifikke udgivelse, fortæller Sharin Foo.

Dur midt i mørket

På The Raveonettes' seneste udspil "Raven in the Grave" fra april i år er den røde tråd et fuldbyrdet molunivers.

- Netop dén plade er en rigtig vinterplade. Sangene er skrevet i november og december 2010, hvilket de bærer tydeligt præg af. Selv om vores musik overordnet kan virke mørk og dyster, synes jeg faktisk, vi har mange sange med dur-akkorder. Vores forrige plade "In and Out of Control" har eksempelvis masser af glade omkvæd. Men det er korrekt, at vi har meget svært ved at lave rendyrket "go happy"-musik. Der skal være modsætninger og modpoler i musikken, før den er sjov for os at lege med, forklarer Sharin Foo.

Modpoler kan man også roligt kalde Sune og Sharin. Mørkhåret og blond. Mand og kvinde. Sønderjyde og østjyde.

- Hvis man skal være helt generaliserende, er vi visuelt meget den mørke og den lyse, hvilket stemmer godt overens med vores sindstilstand. Årsagen til, at vi stadig er sammen, er, at vi komplementerer hinanden godt. Der, hvor jeg er svag, har Sune ofte en styrke og omvendt. Derudover har vi det samme drive og fokus, der altid har været kernen i vores samarbejde, forklarer Sharin Foo.

Mere end en blondine

Af en eller anden grund er det ofte Sune Rose Wagner, der har udtalt sig om bandet, når det blev portrætteret. Muligvis på grund af, at han skriver sangene og har en fortid i 1990'er-bandet Psyched Up Janis.

- Specifikt i Danmark har der altid været større interesse for Sune, men vi har såmænd heller ikke prøvet at ændre det. Vi har blot studset over, at han ofte blev valgt til de mere seriøse interviews, mens jeg kommer med make up-råd i damebladene, forklarer Sharin Foo med et grin.

Det er kun i Danmark, at der har været det, hun kalder en "meget stædig kønsfordeling".

- I udlandet har jeg aldrig været "hende blondinen", der står ved siden af Sune. Det er ikke mit job at ændre ved det indtryk, da jeg udmærket selv ved, hvor jeg står i det her band. Men derfor har det ind imellem været svært at affinde sig med den rolle, siger Sharin Foo.

Det er en af årsagerne til, at hun for tiden ikke kun kan opleves på de danske spillesteder, men også i TV2 i primetime lørdag aften som coach i musikprogrammet "Voice - Danmarks største stemme".

- Tilbuddet kom på et tidspunkt, hvor jeg havde lyst til at prøve kræfter med noget andet end The Raveonettes. Det er meget interessant at beskæftige sig med andre menneskers musikalitet gennem sin egen. Jeg har haft en international karriere i 10 år og ville derfor gerne vide, hvad der rører sig herhjemme, selv om det foregår i et underholdningsprogram, fortæller Sharin Foo.

Hun benægter ikke, at hendes medvirken gerne skulle kaste lys på hendes rolle i et af de danske bands, der har høstet mest international ros og opmærksomhed.

- Måske er det godt for danskerne at lære mig og derigennem The Raveonettes lidt bedre at kende. Jeg vil gerne have, at der er så mange som muligt, der kender vores musik. Forhåbentlig får nogle af seerne lyst til at gå på opdagelse i det store sangkatalog, der ligger og venter på at blive udforsket. Eller komme til vores koncerter ...