Sebastian Lind, 2013

Foto: Carsten Bundgaard
Del dette indlæg
Bedøm dette indlæg
Tilbage
1 - 2
Frem

Lind er Fyns største pophåb

Fyn har fostret et poptalent med internationalt potentiale. Men 24-årige Sebastian Lind har til tider selv svært ved at turde tro på, at han er så god, som andre siger
 
Musikbranchen er et buldrende tog, det gælder om at holde fast i, hvis man ikke vil efterlades håbløst agterud. 24-årige Sebastian Lind fra Svendborg er på nippet af det endegyldige gennembrud, men han var lige ved at miste grebet og modet sidste år, da han blev ramt af enhver sangers ultimative forbandelse: Omfattende stemmeproblemer netop som et tilbud fra et af verdens største pladeselskaber tikkede ind.
 
- Jeg havde lige udgivet albummet "I Will Follow", da Sony i Tyskland begyndte at vise interesse. Jeg ville bare ned og give den gas og vise, hvad jeg kunne. Men min stemme haltede for vildt, og efter hver koncert måtte jeg holde en uges pause. Det gik slet ikke, fortæller Sebastian Lind.
 
Stemmeproblemerne havde voldsom betydning for ham mentalt, da han ikke anede, hvad der foregik. I et helt år gik han rundt og var konstant i dårligt humør, da halsspecialister tilsyneladende ikke kunne hjælpe ham.
 
- De første fire læger sagde blot, at mine stemmelæber så røde ud, og at jeg skulle stoppe med at ryge. De kunne ikke give mig noget konkret svar andet end en "irritation". Det bliver man irriteret over, siger Sebastian Lind.
 
Droppede smøgerne
 
Stemmeproblemerne blev hastigt værre, og en dag konstaterede han, at han slet ikke var i stand til at nå de høje, lyse toner, som gør hans stemme særegen. Dem, der får folk til at sammenligne ham med amerikanske Justin Timberlake.
 
Mange af sangene fra hans første album blev af samme grund fravalgt til hans koncerter.
Først efter et helt års op- og nedture fandt en halsspecialist ud af, at Sebastian Lind havde en svulst på stemmebåndet.
 
- På det tidspunkt frygtede jeg virkelig, at jeg aldrig ville komme til at synge igen. Men jeg fik fjernet svulsten operativt, og efter få uger, hvor jeg overhovedet ikke måtte snakke, kunne jeg synge toner, som ellers havde været fortrængt i to år. Jeg havde den største optur over at kunne synge for fuld styrke igen. Derfor har den også fået fuld slæde lige siden, fryder Sebastian Lind sig.
 
Han droppede smøgerne for blot tre dage siden for at holde stemmeformen ved lige.
 
- Jeg har røget 20 smøger om dagen, siden jeg var 12 år, så måske var det en me- get klog beslutning af flere grunde end min stemme, siger han modent.
 
Maniodepressiv tendens
 
Det var først, da Sebastian Lind begyndte på efterskole, at han for alvor fornemmede, at der gemte sig en stor stemme i en "petite" krop. En ting var, at han selv kunne bruge sin vokal til noget, noget andet var, at andre også fik glæde af den.
 
- Det er let at gå og hidse sig selv op, hvis det kun er ens mor eller bedste ven, der roser en til skyerne. Men på efterskolen var der flere, der indikerede, at jeg havde et talent. Det besluttede jeg mig for at prøve af, fortæller Sebastian Lind.
 
Da pladeselskabet Universal et par år senere tilbød ham en kontrakt, var han endegyldigt overbevist om, at stemmen og musikken kunne blive hans levevej.
 
- Jeg tvivler dog indimellem stadigvæk meget på mig selv, og det kan nærmest virke maniodepressivt at tænke den ene dag: "Hold kæft, hvor er jeg bare fed" og den næste: "Hvorfor gider folk overhovedet lytte til mig?". Jeg kan stadig ikke give et helt klart svar på, hvorfor man skal høre min musik, men jeg er glad for, at så mange gør det, konstaterer Sebastian Lind.
 
For tiden glæder han sig over, at han netop har været Ugens Uundgåelige på P3, hvilket er en blåstempling, de fleste musikere er taknemmelige for. En udsolgt koncert på Lille Vega trækker også i smilebåndene.
 
- Det er sindssygt fedt og et bevis på, hvor svært det er at aflæse noget i den her branche. Efter forrige album lavede jeg stort set ikke et eneste interview, og nu vil alle snakke med mig. Jeg forsøger at tage det helt roligt, for hvis man regner med noget, sker det helt sikkert ikke, konkluderer Sebastian Lind.
 
En hvid løgn
 
Sebastian Lind bruger sin sparsomme fritid på at stå på skateboard. Det er den eneste måde, han holder sig i form på, og der er da heller ikke antydningen af fedt på kroppen hos den spinkle fyr, der har oplevet en støt stigende interesse fra både medier og det modsatte køn. Faktisk har opmærksomheden været så omfattende fra yngre kvinder, at han har løjet om sin succes.
 
- Jeg har stået i en bar og sagt til en pige, at jeg var arbejdsløs og ikke havde nogen uddannelse, fordi jeg ville se, om jeg kunne score hende alligevel, fortæller Sebastian Lind.
 
Pigen kaldte ham "bums" og ville stort set ikke snakke med ham. Indtil han fortalte sandheden, og at han rent faktisk havde optrådt på hendes gymnasium. Så fik pigen end anden lyd.
 
Den oplevelse inspirerede ham til sangen "Fake", der handler om at være falsk. At ville fremhæve sig selv på bekostning af andre. At jagte de berømte og dem med penge. Og at ville gå urimeligt langt for at høste anerkendelse og omtale.
 
- Jeg kan dog heller ikke helt fralægge mig et ansvar, for en af grundene til, at jeg spiller musik, det er da for at få accept. Og score damer. Jeg skal ikke sætte mig selv op på en piedestal, for jeg endte faktisk med at være sammen med pigens veninde senere på aftenen, ler Sebastian Lind.

Skriv kommentar

Max 250 tegn.
 
Kommentar 
Navn  

Email  


Kategorier

Sebastian Lind
Svendborg
Fyn
I Will Follow
Universal
P3
Ugens Uundgåelige
Rejser Kultur

Profil

Simon Staun

Velkommen til mit private arkiv over rejse- og kulturartikler. Størstedelen af rejsereportagerne, portrætterne og anmeldelserne er bragt i Fyens Stiftstidende, hvor jeg er musikanmelder og storleverandør til rejsetillægget. Stor tak til min arbejdsgiver og de mange dygtige fotografer, der har bidraget til siden. God læselyst - kommenter endelig de enkelte artikler. Mvh Simon Staun

Fritekst søgning





Kontakt

Skrift & foto: Simon Staun

Design: Allan Sørensen

Webudvikling: Kim Larsen

Copyright på alle artikler tilhører Simon Staun og Fyens Stiftstidende. Billeder på kulturdelen er lånt med tilladelse fra Fyens Stiftstidende samt diverse pladeselskaber.