Simon Staun
PR-foto Universal

Et trip uden stoffer

1972 var på mange måder et skelsættende år i Danmark: Vi kom med i EF, kong Frederik 9. døde og prinsesse Margrethe blev indsat som dronning, Jens Otto Krag trådte tilbage som statsminister og overlod roret til Anker Jørgensen. 
 
På den musikalske scene udkom albummet "Den store flugt", der var Sebastians debut på dansk. Den dengang blot 22-årige sanger og sangskriver havde samlet et sjældent musikalsk stjernehold bestående af blandt andre trommeslageren Alex Riel, guitaristen Paul Banks og bassisten Peter Ingemann. De skabte sammen med de øvrige musikere og korsangere 10 sange, hvoraf flere har sikret sig ubetinget klassiker-status.
 
Albummet har "kun" solgt 60.000 eksemplarer, men det er efterfølgende kanoniseret som et af de bedste danske albummer nogensinde. Derfor rejser Sebastian sammen med et kuld kompetente musikere hele landet rundt for at markere jubilæet til stor glæde for de fans, der har flygtet med i alle 40 år og dem, der har fulgt trop undervejs.
 
- For ordens skyld spiller vi ikke hele albummet kronologisk, men plukker en håndfuld sange ud, hvoraf flere ikke er brugt live siden 1970'erne. Faktisk er en af dem aldrig nogensinde fremført på en scene, så der venter noget af en overraskelse, som jeg helst ikke vil røbe alt for meget om, fortæller Sebastian kryptisk.
 
At han også medbringer numre fra sine mange andre hyldede udgivelser, mener han er helt naturligt.
 
- For det første er "Den store flugt" jo ikke mere end 40 minutter samlet, så vi ville få et problem med at gennemføre en helaftenskoncert. Derudover mener jeg ikke, at man kan kalde det mit "uomtvistelige mesterværk". Jeg synes, jeg har lavet mange andre plader, der har et vist format. Faktisk vil jeg mene, at jeg har begået syv-otte plader på samme niveau. Derfor får publikum også sange fra dem, forklarer Sebastian.
 
Kan aldrig overgås
 
Tidsløs er et ord, der ofte er hæftet på "Den store flugt". Sebastian kan godt se hvorfor.
 
- En sang som "Rose" står jo soleklart efter 40 år. Den er aldrig overgået som min mest koncertønskede sang, og siden 1972 har folk henvendt sig til mig for at fortælle, hvad den handler om for dem. Det er meget forskellige historier, jeg hører, hvilket stemmer godt overens med min holdning om, at jeg aldrig kan bestemme, hvad publikum får ud af mine sange. Mine ord kan ikke andet end være et oplæg til folks egen fantasi, konstaterer Sebastian.
 
Hvorfor nogle sange fra albummet har haft en ufattelig gennemslagskraft, mens andre har levet et liv i skyggen, har han aldrig helt gennemskuet årsagen til.
 
- Jeg er selv forbløffet over, hvordan jeg dengang kunne skrive en sang som "Når lyset bryder frem". Jeg vil ikke tro på, at jeg i dag var i stand til at indspille noget, der kunne matche eller overgå den. Det er en tilfældig blanding af valg af musikere, studiet, måden vi var på dengang og stemningen iblandt os. Jeg ved ikke, hvordan magi opstår. Men det gjorde den der, forklarer Sebastian.
 
Alt falder i hak
 
Han kan ikke sætte en finger på, præcis hvilke detaljer der definerer sangens lyd. Men han kommer med flere eksempler på elementer, der ville være katastrofale at undlade.
 
- Tag bare pigekoret på "Når lyset bryder frem". Uden det ville sangen miste enormt meget identitet. Sådan er det med flere elementer, der tilsammen betyder, at alt falder i hak. Jeg tror sgu ikke, jeg kan komme det så meget nærmere, siger Sebastian og klør sig i skægstubbene.
 
En af de sange fra "Den store flugt", som journalisten har et nært forhold til er "Hvor går du hen". Den knytter der sig en helt speciel historie til.
 
- Det er et meget spartansk nummer, som jeg skrev, mens jeg boede hos et lærerpar, der også tog sig af narkomaner på nedtrapning. Der kom jeg meget tæt på de her mennesker, som levede et rigtig hårdt liv. Og ikke altid havde et sted at gå hen. Jeg var også påvirket af værtshus-miljøet omkring Smedegade på Nørrebro, hvor jeg også boede i den periode, fortæller Sebastian.
 
Han ejede intet dengang og boede et utal af steder i ofte korte perioder. Så "Den store flugt" beskriver også hans egen omskiftelige tilværelse.
 
En påmindelse
 
- "Den store flugt" er baseret på mit eget liv og mange af de historier, jeg fik fortalt i den periode, hvor jeg flakkede rundt i København. Den røde tråd handler om at gå fra at være barn i en tryg drømmeverden til pludselig at være voksen og erkende livets barske realiteter. At vågne op i en dyster virkelig, hvor mange går ned med flaget som i "Hvis du tror, du er noget". Derefter ender de på gaden i "Hvor går du hen?" for til sidst at tage deres eget liv, som "Rose" handler om. Pladen er helt konkret et dårligt trip uden stoffer, forklarer Sebastian.
 
"Hvis du tror, du er noget" har ikke kun været en sangtitel siden 1972. Det har også været en form for påmindelse til Sebastian om at holde benene på jorden.
 
- Jeg kan sagtens være lidt højtflyvende til tider, men en ting er at drømme om at blive stor og rent faktisk blive det. Noget andet er at vigte sig så meget, at man træder på andre. Vi skal alle sammen være her, og i Danmark er der jo heller ikke nogen, der bliver større, end de kan ligge ned, konkluderer Sebastian muntert.