Robert Plant, 2017

PR-foto
Del dette indlæg
Bedøm dette indlæg
Tilbage
1 - 1
Frem

Ilden brænder stadig i Plant

Robert Plant udsendte fredag sit 11. soloalbum, "Carry Fire". Det handler blandt andet om, at mennesker er en flok primitive dyr, og at den 69-årige sanger er afklaret med, at han om ikke så lang tid skal banke på porten hos Sankt Peter. Avisen Danmark fik som eneste danske medie interview med den tidligere Led Zeppelin-forsanger.

De fleste musikere ville formentlig undlade at udsende et nyt album fredag den 13. Men det bekymrer ikke Robert Plant, der med "Carry Fire" udsender sit 11. album, siden Led Zeppelin blev opløst i 1980.

- Hvis du ser på det liv, jeg har levet, er det vist ret tydeligt, at jeg ikke er den overtroiske type, siger Robert Plant og griner afvæbnende.

Fra sit hjem i det vestlige England tæt på den walisiske grænse fortæller han, at albummet "Carry Fire" handler om at bevare gnisten i livet.

- Man kan naturligvis indvende, at musik er så indgroet en del af livet, at albumtitlen også gælder om at bevare gnisten som musiker. Men min grundtanke har været at skabe et lidenskabeligt tilbageblik på livet. Og som en... moden fyr har jeg forsøgt at ræsonnere ærligt over, hvilke forhold, vi alle sammen lever vores liv under. Det har været spændende, kraftfuldt og oprivende at dykke ned i, siger Robert Plant.

På sangen "Carving up the World Again" synger han blandt andet om en mur, som ikke kan være andet end Trumps planlagte mur mellem USA og Mexico.

- Det er ikke tænkt som en politisk motiveret sang. Men mere mit forsøg på at skildre, at mennesker er primitive dyr. Fra hus til hus, fra gade til gade, fra by til by og land til land. Vi er os selv nærmest, hvilket ikke løser nogle af de kolossale problemer, vi alle står overfor. Derfor ville jeg være ked af, at det blev tolket som om, at sangen handler om nationalisme, da det er et ord, man skal være yderst varsom med i disse tider. Især fordi medierne fryder sig over at bruge termen "nationalistisk". Sangen handler om, at vi i stedet for at kigge indad, burde kigge udad og omfavne hinanden for tid og evighed, siger Robert Plant.

Bandet gror som et træ

Robert Plant har arbejdet sammen med sit band, Sensational Space Shifters, i 15 år. Men det aktuelle album "Carry Fire" er blot andet udspil med bandmedlemmerne, der med tiden har udviklet sig til at være som familie for den engelske sanger.

- Vi har udviklet os sammen og vokset som en enhed. Vi er en gruppe mennesker, der efterhånden har lært at læse hinandens tanker. Hvis man hører sangen "Hey Joe" fra albummet "Dreamland" fra 2002, kan man høre begyndelsen på rejsen, siger Robert Plant.

Selv om der er skiftet ud på mange pladser, hersker den samme ånd i bandet.

- Den største forskel på bandet anno 2017 i forhold til 2002 er, at de fleste af os har fået gråt hår, siger Robert Plant og ler.

Efter en kort pause samler han op og sætter lidt flere ord på udviklingen fra at være et hold håndplukkede musikere til et nærmest familiært foretagende.

- Vi tilbringer så meget tid sammen, at jeg betragter bandmedlemmerne som brødre. Når man har spillet tusindvis af koncerter sammen, kan man bruge hinandens musikalske kvaliteter og input som en trampolin til at springe endnu højere. Det er næsten ekstravagant så mange ideer, der konstant udspringer. Vi lærer konstant nye teknikker, opdager nye lyde og gror på mange måder som et træ, hvis grene skyder i alverdens retninger, siger Robert Plant.

En flodbølge af bullshit

Når man taler om nationalisme med en brite, er det nærliggende at spørge ind til brexit. Et valg, der for mange briter tilsyneladende handlede mere om at få lukket grænserne for andre end at skulle krydse dem selv. For mange engelske bands betyder brexit blandt andet, at det bliver markant vanskeligere at turnere i Europa.

- Jeg synes, det er snæversynet og selvoptaget at brokke sig over, at det bliver sværere at rejse gennem Frankrig, hvis man skal spille i Tyskland. Situationen er alt for alvorlig til den slags ligegyldige problemer. Jeg tror ikke, at det for alvor er gået op for mange briter, hvad brexit resulterer i. De aner det simpelthen ikke. Og det peger igen tilbage på medierne, som ikke har informeret englænderne om, hvilke konsekvenser brexit får, siger Robert Plant.

Han kalder sine landmænd for lemminger eller en flok kuede får, der lader sig føre ud til kanten af en kløft uden at forstå alvoren.

- Hvis man skal have en jordisk chance for at forholde sig kritisk til noget, kræver det fakta. I stedet for fakta har vi fået serveret kaos i medierne. Nu skal vi bruge tid på at bekymre os om brexit, mens vi i virkeligheden burde fokusere på klimaproblemer og andre mere presserende udfordringer, siger Robert Plant.

Jeg lover ham, at jeg nok skal give mine kolleger en opsang på hans vegne. Og beklager på de danske mediers vegne.

- Det skal du have tak for. Kan du ikke sige til dem i samme ombæring, at de ikke skal være så tilbøjelige til at skrive om alverdens ligegyldigheder. Og stoppe med at bruge ukendte, ekstremistiske politikere som kilder til overskrifter uden hold i virkeligheden. Der mangler balance i flodbølgen af bullshit. Vi skal have medierne beroliget, så de igen fokuserer og tænker rationelt. Det er vi alle bedre tjent med, siger Robert Plant.

Mindes dansk kæreste

Inden interviewet er det blevet understreget, at det er forbudt at stille spørgsmål om Led Zeppelin, genforening af bandet eller fjendskab mellem Plant og de øvrige medlemmer. Den slags krav skal naturligvis respekteres, men Robert Plant bringer selv det legendariske band på bane, da jeg spørger, om man kan forvente danske koncerter i kølvandet på "Carry Fire".

- Jeg har da svært ved at forestille mig, at vi ikke gæster Danmark på næste års turné. Jeg har mange gode minder om koncerter i Danmark, hvor jeg har optrådt et utal af gange. Faktisk forelskede jeg mig i en dansk pige, der hed Thora, da jeg optrådte med Led Zeppelin i Danmark i 1968, siger Robert Plant.

Koncerten i 1968 foregik 7. september på Egegård Skole ved København, hvor der hver lørdag var bal i Gladsaxe Teen Club. Faktisk hed bandet The New Yardbirds, men det var reelt første koncert nogensinde med besætningen Robert Plant, John Bonham, John Paul Jones og Jimmy Page, der kort tid efter skiftede navn til Led Zeppelin.

Mere snak om det ikoniske rockband bliver det ikke til. Men Robert Plant anno 2017 er bestemt heller ikke uden bid. Hans svar er ekstremt velformulerede og proppet med engelske ord af den kaliber, man som dansker kun kan misunde: "Parity, eloquent, prone, ravines, resonate" er bare et lille udpluk af de ord, der efterfølgende kræver et ordbogsopslag.

På "Carry Fire" er en sang passende døbt "A Way with Words", men Robert Plant mener ikke, at han kan noget særligt med ord. Hverken talt eller skrevet.

- Jeg laver stadig de samme fejl, som jeg gjorde for 40 år siden. Mit ordforråd er vokset en smule over årene, men ellers synes jeg ikke, at mit talent for ord er unikt, siger Robert Plant beskedent.

De magiske vestkyster

Sensational Space Shifters' glimrende musikere giver sangene på "Carry Fire" uventede nuancer. Som "Season's Song", hvor trommeslageren Dave Smith får sin lilletromme til at lyde som et gammeldags lokomotiv, hvor drivakslerne trækker hjulene i gang. Det er noget nostalgisk over lyden af et tog, og vi kommer til at snakke om, hvor Robert Plant gerne ville køre med tog.

- Det er sjovt, jeg har slet ikke tænkt på togrejser, selv om lyden af tog er så tydelig. Men hvis jeg skulle køre en længere tur med tog, ville jeg køre langs med vestkysten hvor som helst, siger Robert Plant og citerer andægtigt sine egne ord fra én af rockhistoriens mest berømte sange: "There is a feeling I get, when I look to the west".

Jeg er lige ved at udbryde: "And my spirit is crying for leaving", men stopper mig selv i det, da Robert Plant fortæller, at han altid har været betaget af vestkyster. Både den skotske, irske og sågar den danske.

- Mange vestkyster rammes hårdt af vejret. Dér, hvor hav og land møder hinanden, skabes der ofte et drama, som er interessant at overvære. Eller se effekterne af i landskabet. Jeg har rejst langs den walisiske kyst, den skotske og endda den indiske og haft store oplevelser alle steder. Er det ikke forunderligt, at et diskret strejf med whiskers på en lilletromme kan skabe så mange billeder? Det understreger, hvor drømmende en sang, det er, konstaterer Robert Plant.

Stemmen må ikke stjæle fokus

På flere af sangene synger Robert Plant med en sjældent hørt skrøbelighed, som står i skærende kontrast til hans primalskrig fra velmagtsdagene. For ham handler det om at være i stand til at udtrykke det samme med sin stemme, som bandet gør med instrumenter.

- Min stemme er en nødvendig kompagnon til musikken. Men den skal ikke stjæle fokus. De to elementer er ligestillede. Derfor forholder jeg mig i langt højere grad til, hvad der foregår i sangene. Og indordner mig. Hvis sangen kræver mere attitude, som på "Keep it Hid", skruer jeg bare op. Men det handler i bund og grund om, at vokalen skal understrege den stemning, bandet skaber. James Brown gør det eksempelvis fænomenalt på "It's a Man's Man's Man's World" for bare lige at nævne den første sang, der popper op i mit hoved, siger Robert Plant.

At være i studiet med Sensational Space Shifters er inspirerende for kaptajnen på holdet.

- Den ene dag kan det være, at vi har lyst til at lyde som en Ramsey Lewis-komposition med Brother Jack McDuff-trommer anno 1962. Den anden dag bruger vi elektroniske elementer og sampler instrumenterne. Vi kan gøre, hvad helvede vi har lyst til. Vi skal ikke leve op til nogle normer eller forsøge at leve op til vores forrige hit, siger Robert Plant.

Tættere på Himmeriget

Ordsproget "Jo mere man ved, jo mere ved man, at man ikke ved" kan Robert Plant genkende, når det kommer til musik.

- Det ordsprog kan jeg sagtens bruge i forhold til min opdagelsesrejse i musikken. Men jeg har erkendt, at jeg hører hjemme, hvor jeg befinder mig nu. Jeg vil gerne dvæle lidt ved den tryghed og ikke nødvendigvis rejse til Mongoliet for at arbejde sammen med strubesangere, siger Robert Plant.

Han fortæller, at journalister for et par år siden havde en tendens til at spørge ham om, hvorvidt han kunne finde på at rejse til Afrika, Polynesien eller Asien for at finde inspiration.

- Jeg har ingen intentioner om at drage til Indonesien for at lære at spille gamelan-musik. Jeg er omgivet af musikere, der i forvejen er proppet med så mange musikalske inspirationskilder, at vi tilsyneladende aldrig får tømt Space Shifters-kilden, siger Robert Plant.

Han fylder 70 år i 2018 og erkender, at han begynder at nærme sig opløbsstrækningen i livet. Men hvilken sang på "Carry Fire" beskriver bedst, hvor han befinder sig i livet?

- Jeg er klar over, at jeg nærmer mig porten til Himmeriget. Den afklaring sætter jeg mest tydeligt ord på i sangen "Heaven Sent". Jeg er dog ikke skræmt ved tanken om livets ende. Faktisk føler jeg mig frigjort. Det tror jeg, er den eneste måde, jeg kan åbne porten på, når jeg står ved den, siger Robert Plant.

Skriv kommentar

Max 250 tegn.
 
Kommentar 
Navn  

Email  


Kategorier

Robert Plant
Led Zeppelin
Carry Fire
Carving up the World Again
Donald Trump
A Way with Words
Gladsaxe Teen Club
The New Yardbirds
Jimmy Page
Heaven Sent
Sensational Space Shifters
Rejser Kultur

Profil

Simon Staun

Velkommen til mit private arkiv over rejse- og kulturartikler. Størstedelen af rejsereportagerne, portrætterne og anmeldelserne er bragt i Fyens Stiftstidende, hvor jeg er musikanmelder og storleverandør til rejsetillægget. Stor tak til min arbejdsgiver og de mange dygtige fotografer, der har bidraget til siden. God læselyst - kommenter endelig de enkelte artikler. Mvh Simon Staun

Fritekst søgning





Kontakt

Skrift & foto: Simon Staun

Design: Allan Sørensen

Webudvikling: Kim Larsen

Copyright på alle artikler tilhører Simon Staun og Fyens Stiftstidende. Billeder på kulturdelen er lånt med tilladelse fra Fyens Stiftstidende samt diverse pladeselskaber.