Rasmus Walter, 2014

Foto: Morten Rygaard
Del dette indlæg
Bedøm dette indlæg
Tilbage
1 - 1
Frem

Walter har endelig fundet hjem

”Verden i stå” er 36-årige Rasmus Walters tredje soloalbum. Det er skrevet i en periode af hans liv, hvor han for første gang i sit voksenliv er faldet til ro

Et spritnyt album er grunden til, at jeg sidder over for en formiddagstræt Rasmus Walter. Han er blevet holdt vågen det meste af natten af sin knap toårige søn med gummebetændelse.

At farmand er urimeligt træt, mærker man ikke på popsangeren, der kronisk smilende indvilliger i at blive stillet 10 spørgsmål med udgangspunkt i kronologiske punktnedslag i hans 10 nye sange.

- Det lyder som en spændende idé. Jeg kan dog ikke garantere, at jeg kan svare på alle spørgsmål, da jeg ikke altid ved, hvor ordene i mine tekster kommer fra. Men lad os bare køre, siger Rasmus Walter og læner sig frem i stolen i køkkenet i pladeselskabet Playground Musics lejlighed på Strøget i København.

"Kamp til stregen" - hvornår har du sidst fået det og af hvem?

- Det er først og fremmest mig selv, der dømmer og vejer min musik, fordi jeg har store ambitioner. I det her fag er man tvunget til at præstere, hvis man vil overleve. Da jeg spillede i bandet Grand Avenue, levede jeg i lange perioder af muggent rugbrød, fordi jeg insisterede på først og fremmest at ville være musiker. Ikke vuggestuemedhjælper, der spillede musik i sin fritid. Med den tilgang gav jeg mig selv så meget kamp til stregen, at jeg indimellem måtte ringe hjem til mine forældre for at få sendt 500 kroner til mad. At gå solo gav også et stort pres, fordi det er mit navn på plakaten. Men jeg havde behov for at stå på egne ben, selv om jeg følte mig helt og aldeles nøgen i starten. Nu er det heldigvis gået rigtig godt, og det er fint at få rosen selv. Men hvis det var gået skidt, havde det udelukkende været mit ansvar.

"Alt det, vi længes efter" - Hvad ser du for dit indre, når du synger om længsel?

- I virkeligheden synger jeg nok mere om udlængsel end længsel. Jeg har altid været ekstremt rodløs og måske endda dyrket det. Engang rejste jeg med min bror til Frankrig, hvor vi havde planlagt at tilbringe en uge. Vi endte med at rejse fra by til by hver eneste dag og endte langt nede i Spanien. I dag er det diametralt modsat. Jeg har fundet det sted, jeg hører til, og så kan man for min skyld sætte hele verden i stå. Jeg skal ingen steder.

"Vi slipper ud i tide" - hvornår er du senest sluppet ud i tide?

- Puha ... Jeg tror, det må være i forbindelse med det vilde liv med byture tre-fire gange om ugen, som sluttede, da jeg mødte min kæreste for tre år siden. Vi er en generation, der er angst for at forlade natklubberne og havne ude i forstæderne med kone og børn. Der er en mani med at gå i "baggy" jeans og hiphop-tøj, til man bliver 40, og det punkt nåede jeg aldrig til. Hvis jeg havde befundet mig samme sted i dag som for fire år siden, havde det været ynkeligt. Min kæreste reddede mig på målstregen.

"Om og om igen" - er det opskriften på at blive en bedre sangskriver?

- Sangskrivning er for mig et håndværk. Alene ordet håndværk føles rart i munden. Og når man gør noget om og om igen, øver man og forbedrer sig. Jeg arbejder konsekvent fra 9 morgen til 16 eftermiddag, fordi jeg ikke lever op til den romantiske tanke om sangskriveren, der sidder om natten med en flaske whisky. Hvis ikke jeg skrev sange, ville jeg sikkert være blevet snedker, hvor jeg kunne fordybe mig i arbejdet med et bord eller en reol. Det er fedt at kunne et håndværk, uanset om man har en guitar eller en høvl i hænderne.

"Når alting fungerer og intet sker" - er det en "græsset er grønnere"-metafor?

- Fuldstændig. Der havner alle mennesker på et tidspunkt, men det handler om at erfare, at græsset ikke er grønnere på den anden side og at sætte pris på dér, hvor man er. Tidligere har jeg været dårlig til at være i nuet, og jeg stillede mig aldrig tilfreds. Det har forandret sig markant de senere år. Jeg er blevet bedre til at sætte pris på, hvad jeg har opnået. Og bedre til at være til stede. Men jeg skal da heller ikke spille hellig, jeg tager tit mig selv i at svare på sms eller mail, mens min søn sidder og bygger Lego på gulvet og burde få min opmærksomhed.

Hvornår har du sidst "råbt himlen ned"?

- Jeg er sgu nok mere typen, der beder en stille bøn. Men jeg tror, de fleste mennesker kender til trangen. Da jeg var yngre, kunne jeg ikke få afløb for al min indestængte energi, så jeg overvejede at tage ud og smadre en række drivhuse med en baseball-kølle bare for at få den uplacerede ungdomsvrede ud. Jeg gjorde det naturligvis ikke, og generelt er vi danskere nok ikke typen, der går ud og råber himlen ned, som man gør sydpå.

Det lægger godt op til sangtitlen "Dit nordlige sind". Er der en sammenhæng mellem de to sange?

- Nej, den sang er skrevet til min færøske kæreste. Det er en hyldest til hendes nordlige sind, uden at hun skal hænges ud som specielt melankolsk. Ha ha ... Men det nordlige sind kan jeg selv mærke i dag, hvor regnen siler ned, og det er gråt udenfor. Vi danskere er lige midt i skiftet mellem at være ekstremt udfarende, udadvendte og glade til at blive lidt triste og tilbageholdende. Det positive er til gengæld, at man kan have jakke på konstant. Jeg elsker mine jakker, og Steen Jørgensen fra Sort Sol har lært mig, at "sjælen sidder i jakken". Så der er også noget positivt ved efteråret.

"Har ventet så længe på dig" - hvad er det længste, du har ventet, inden du slog kløerne i en pige?

- Ha! Der skal vi tilbage til folkeskolen, hvor jeg var sindssygt genert. Min mor tog et billede af mig i første klasse, hvor jeg var kravlet ned under bordet, fordi pigen ved mit bord var så smuk, at jeg slet ikke magtede det. Jeg spiste pigernes viskelæder, fordi det var den eneste måde, jeg turde komme i kontakt med dem. Det var en ret kikset måde at få opmærksomhed på, og senere i livet fandt jeg på bedre strategier end at gå så længe om den varme grød, at den blev kold. Og i dag er der alligevel ingen piger, der ved, hvad et viskelæder er.

"Kom nu, vis mig hjem" - hvordan har betegnelsen "hjem" ændret betydning for dig de seneste fem år?

- Min forestilling om hjem har ændret sig 180 grader. Hjem for mig er der, hvor min kæreste og søn er. Vi bor i en fin lejlighed, men uden de to ville det ikke være hjem. Det handler om tryghed, og hvor musikken for nogle år siden var mit altoverskyggende fokus, er der noget, der kommer før. Hvis jeg stod ved den berømte krydsvej og skulle vælge mellem musikken og familien, var jeg ikke et sekund i tvivl. Det har også været sundt for mig at få andre forpligtigelser og ikke pille mig selv i navlen i et konstant egotrip. Bare se på bunken af plakater på gulvet med mit ansigt. Mit job handler meget om mig, mig og mig, derfor føles det faktisk rart, at jeg har ligget vågen det halve af natten, fordi et andet menneske har haft brug for mig.

"Samvittigheden intakt" - hvornår har du senest haft dårlig samvittighed?

- Aaarh, nu rammer du mig. Sidst jeg optrådte på Bornholm, havde min søn også betændelse i munden. Jeg var væk seks-syv dage og kunne ikke lige tage hjem, så samvittigheden havde det ikke for godt. Heldigvis er det ikke min kæreste, der giver mig dårlig samvittighed, men mig selv. Hun er ekstremt forstående over for min karriere, fordi hun arbejder som stylist og kender alt til skæve arbejdstider. Heldigvis, og det kommer måske til at lyde forkert, har jeg ikke fået stor succes internationalt, blandt andet fordi jeg synger på dansk. Koncerter i Nordjylland er det fjerneste, jeg kommer hjemmefra. Og så savner jeg sgu alligevel at gramse på min søns små, fede lår og se lykken stråle i hans øjne, når han løber mig i møde.

Skriv kommentar

Max 250 tegn.
 
Kommentar 
Navn  

Email  


Kategorier

Rasmus Walter
Verden i stå
Kamp til stregen
Alt det vi længes efter
Vi slipper ud i tide
Rejser Kultur

Profil

Simon Staun

Velkommen til mit private arkiv over rejse- og kulturartikler. Størstedelen af rejsereportagerne, portrætterne og anmeldelserne er bragt i Fyens Stiftstidende, hvor jeg er musikanmelder og storleverandør til rejsetillægget. Stor tak til min arbejdsgiver og de mange dygtige fotografer, der har bidraget til siden. God læselyst - kommenter endelig de enkelte artikler. Mvh Simon Staun

Fritekst søgning





Kontakt

Skrift & foto: Simon Staun

Design: Allan Sørensen

Webudvikling: Kim Larsen

Copyright på alle artikler tilhører Simon Staun og Fyens Stiftstidende. Billeder på kulturdelen er lånt med tilladelse fra Fyens Stiftstidende samt diverse pladeselskaber.