Poul Krebs, 2014

PR-foto
Del dette indlæg
Bedøm dette indlæg
Tilbage
1 - 1
Frem

Asfaltrejse blandt ildsjæle

Poul Krebs har i over 30 år turneret Danmark tyndt Han sætter stor pris på spillesteder som Magasinet i Odense, men de helt særlige oplevelser kan sagtens komme i sorte tjæreskure i Vestjylland eller i en bokseklub på Lolland

Når Poul Krebs for gud ved hvilken gang forlader hjemmet i Aarhus for at køre på arbejde, er det ikke kun et nødvendigt onde, der skal overstås for at nå frem til spillesteder og forsamlingshuse i hver eneste afkrog af landet.

- Det er aldrig "bare" transport for mig. Hvis det var det, var jeg sgu gået død i det for længe siden. Den anden dag kørte vi rundt i Thy i det mest fantastiske solskin og ærgrede os over, at vi ikke var kommet af sted end time før, så vi kunne have stoppet ved Frøstrup-lejren og kigget os lidt omkring. Det er nogle gange de spontane indfald, der kaster store oplevelser af sig, siger Poul Krebs.

Det oplevede han også, da han for et år siden skulle optræde i Horsens. Den legendariske koncertarrangør Frank Panduro spurgte, om Poul Krebs ikke ville med op at se det gamle statsfængsel, der nu er omdannet til kulturhus.

- Det endte med, at jeg gik rundt for mig selv en time. Jeg luskede simpelthen rundt og mærkede på murene, mens jeg forestillede mig, hvordan det må have været at sidde inde. Det mundede ud i sangen "Langs muren" på mit seneste album "Asfalt", fortæller Poul Krebs.

Han tager ikke hjemmefra med en naiv tro på, at der er en sang gemt alle steder, bandbussen måtte trille hen. Men han har gennem årene trænet sig op til at studse over det finurlige og opsigtsvækkende, der måtte dukke op.

- Jeg arbejder faktisk meget som en journalist, der skal undre sig og suge lyde og dufte til sig. Det er jo en form for research, jeg udfører. I stedet for at lukke øjnene eller have blikket stift rettet mod målet, giver det mere mening at være åben for de indtryk, der falder af på vejen. Der går også sport i det efterhånden, og det er i hvert fald medvirkende til, at jeg stadig har det job, jeg drømte om som dreng, siger Poul Krebs.

Suger til sig af råstyrken

Der er masser af steder i landet, han gerne ville tilbringe mere tid. Ikke mindst for at snakke med de mange arrangører og frivillige, hvis arbejde og dedikation påvirker ham dybt.

- Det er jo netop disse mennesker, der gør en forskel i deres lokalområde. De er ildsjælene, der har en råstyrke og en substans, man sjældent støder på. De kæmper i trods for at redde stumperne af deres byer, der er ved at falde sammen om ørerne på dem. Jeg vil så gerne indvies i, hvordan fanden landet ser ud med deres briller, siger Poul Krebs.

Hans ærinde er også at forsøge at udjævne det forvrængede billede af Danmark, man møder i medierne. Det land, han oplever på Nordals, i Vestjylland og på Lolland-Falster er ingenlunde det samme, som det aviserne eller tv, beretter om.

- Man kan jo tydeligt læse i anmeldelser og reportager, når en journalist og en fotograf er sendt til provinsen og allerede er trætte af det, inden de er ude af København. Det giver sjældent et særligt nuanceret billede af virkeligheden, konkluderer Poul Krebs.

Hvor Krebsen vender

Et mere nuanceret billede kunne man få, hvis man tog med Krebs til Nakskov, hvor han spillede støttekoncert til fordel for en lokal bokseklub.

- Der er flere nationaliteter samlet i Nakskov end i nogen anden dansk by. Vel at mærke en by, det er hårdt ramt i forvejen. Jeg blev voldsomt rørt over, hvilke udfordringer de her mennesker i bokseklubben stod overfor. De kæmper jo mod stærkere kræfter, end de fleste af os aldrig står over for. Som kunstner åbner min verden sig oven på sådan en oplevelse og giver mig mod og lyst til at skrive om det. Som person bliver jeg bare rørt, hvilket måske skyldes, at man bliver mere sentimental med årene, konstaterer han muntert.

Traditionen med at komme ud til alle koordinater på landkortet er ikke et nyt fænomen. Gasolin' og Gnags turnerede myreflittigt i begyndelsen af 1970'erne. Gasolin' optrådte på den skole på Lolland, Poul Krebs' kone gik på, og der er ikke en sportshal i landet, Gnags ikke har stået i.

- Det er ikke sundt at få for lille en radius på sine turneer og udelukkende spille på de statsstøttede spillesteder i storbyerne. Det er så let kun at spille tæt på motorvejen, derfor har jeg en mission om at optræde derude, hvor de færreste kommer. Alle siger, det er enestående at optræde på Magasinet i Odense, og jeg er helt enig. Men jeg vil også gerne kunne sige, at det er enestående at spille i "De Sorte Huse" i Agger ude ved Vestkysten. Jeg gav koncert der på Allan Olsens opfordring, og det var en gribende, nærværende oplevelse, jeg ikke ville have været foruden.

Skriv kommentar

Max 250 tegn.
 
Kommentar 
Navn  

Email  


Kategorier

Magasinet
Poul Krebs
Lolland Falster
Asfalt
Nakskov
Vestjylland
De sorte huse
Agger
Horsens Statsfængsel
Frank Panduro
Rejser Kultur

Profil

Simon Staun

Velkommen til mit private arkiv over rejse- og kulturartikler. Størstedelen af rejsereportagerne, portrætterne og anmeldelserne er bragt i Fyens Stiftstidende, hvor jeg er musikanmelder og storleverandør til rejsetillægget. Stor tak til min arbejdsgiver og de mange dygtige fotografer, der har bidraget til siden. God læselyst - kommenter endelig de enkelte artikler. Mvh Simon Staun

Fritekst søgning





Kontakt

Skrift & foto: Simon Staun

Design: Allan Sørensen

Webudvikling: Kim Larsen

Copyright på alle artikler tilhører Simon Staun og Fyens Stiftstidende. Billeder på kulturdelen er lånt med tilladelse fra Fyens Stiftstidende samt diverse pladeselskaber.