Simon Staun
PR-foto

Værd at elske igen

Peter Sommers spritnye album "Alt forladt" springer i øjnene på bordet foran ham. Det er endda et lp-cover, hvor hans ansigt nærmest har samme størrelse som i virkeligheden. På coverbilledet er han iført hat, solbriller og har et svært tolkeligt ansigtsudtryk. Grubler han, eller er det et smil, der kørte af sporet? Den 38-årige sanger foran mig er kun iført smilet. Både hat og briller er gemt væk. Men det betyder ikke, at han ikke grubler.

- Min forrige plade handlede meget om mit forrige forhold set indefra: "Hvordan arbejder vi os ud af problemerne og får sagt nogle ting, der kan være vilde og voldsomme for at få tegnet linjerne op". På dette album har jeg skrevet teksterne meget sent i forløbet og altså lang tid efter det endegyldige brud. De er skabt i en periode, hvor jeg faktisk er landet på benene igen og har indledt et nyt forhold. Dermed har det ikke været en "forfærdelig proces", fordi jeg ikke længere har haft så meget grimt på hjerte, fortæller Peter Sommer i mødelokalet hos pladeselskabet Sony Music i København.

Han slår fast, at bruddet ikke er det vigtigste i albumsammenhæng. Det er måske afsættet, men albummet handler mere om at finde troen på, at man er værd at elske. Også i forhold til sit barn.

- Jeg har været præget af voldsom dårlig samvittighed over ikke at kunne levere "pakken" med den lykkelige kernefamilie. I begyndelsen var jeg meget flagellantisk (selvpinende, red), selv om jeg ikke er typen, der ligger sammenkrøbet og græder. Selv om andre måske ser anderledes på det, har jeg aldrig opfattet mig selv som en super-deprimeret type. Vi har jo alle sammen vores slagsider, men man må selv tage ansvar og komme videre og i gang med at tilgive. I første omgang sig selv, først derefter kan man bede andre implicerede om tilgivelse, fortæller Peter Sommer.

Peger på sig selv

Det er først nu,da han er på vej videre i et nyt forhold, at han kan se, hvor han fejlede, og hvor han blev efterladt i det forrige.

- Jeg har forsøgt flere gange at indlede noget nyt, men indtil nu har jeg været alt for smadret i føle-roen til at gennemføre det. Det er lige som med Klovborg-osten, det tager den tid, det tager, konstaterer Peter Sommer.

Hverken som sangskriver eller privatperson er han typen, der kun peger fingre ad andre. Den peger også indad. Han irriterer sig blandt andet over, at han har været så dårlig til at tage imod hjælp.

- Jeg stopper med at lukke andre ind, når det er svært. Det er trist at registrere om sig selv og nærmest en lidt umenneskelig egenskab. En af mine erkendelser er, at der går nogle procent af det at være menneske, hvis man ikke tør bede om eller tage imod hjælp, fordi man vil fremstå uindtagelig, siger Peter Sommer.

Det er ikke kun som menneske, han har udviklet sig siden 2008, hvor "Til rotterne, til kragerne, til hundene " udkom. Det musikalske univers har i den grad fået en overhaling.

Løber ikke efter nogen

- I forbindelse med mit projekt med Simon Kvamm, De Eneste To, har jeg talt meget med hans bror Stefan Kvamm. Han sendte mig nogle melodi-skitser, som han mente, jeg burde tjekke ud. Med det samme kunne jeg høre, at det trak i mig. Fraværet af rockguitar, buldrende trommer og Beatles-referencer tiltalte mig, og hans melodier besad en helt anden æstetik end mine egne. De er inspirerede af Portishead, Massive Attack, Ian Brown og Damon Albarns måde at tænke musik på, forklarer Peter Sommer.

Hans album er druknet i posten og aldrig nået frem til Fyn. Derfor har undertegnede ikke haft mulighed for at lytte til mere end singlen. Det finder Peter Sommer resolut en løsning på. Han smutter op til anlægget i mødelokalet og smider "Alt forladt" på. Og skruer rigtig højt op. Da første sang, "Pænt goddag, pænt farvel", begynder at dunke i gulvet, smiler han og nikker veltilfreds, mens han trommer rytmen på sine lår.

Det tog ham lang tid at formulere for sig selv, hvordan han skulle skrive tekster til melodierne, der havde en helt anden opbygning og stemning end tidligere. Han definerede selv de nye toner som elektronisk dance. Uden at man kan danse til det.

- Det må gerne være lidt trippet at lytte til. Mit sproglige ærinde har derfor været at arbejde langt mere med gentagelser, hvilket jeg altid har været for snobbet til. I den her genre fungerer det bevidstløse og "laden sig føre med" langt bedre, og jeg har accepteret værdien af repetitioner, hvilket teksterne skulle understrege, fortæller Peter Sommer.

Historierne er ikke så snorlige som tidligere, men mere ord båret af en bestemt stemning. Peter Sommer ser spændt frem til modtagelsen af stilskiftet.

- Jeg vil gerne lave noget på den danske musikscene, hvor det er mig, der knækker nødden og bringer mig et sted hen på det musikalske landkort, hvor der ikke står nogen i forvejen. Der er ikke meget dansksproget elektronisk musik fra en herre tæt på de 40. Jeg løber sgu ikke efter nogen andre i Danmark og har forladt en succesfuld formel netop for at lade andre løbe efter mig, siger Peter Sommer.

En syret følelse

Hans adelsmærke har altid været de sproglige tvetydigheder. Dem har han forsøgt at nedtone uden helt at eliminere dem.

- Jeg kan ikke helt slippe det finurlige, for det er netop det, det danske sprog kan så godt. Men jeg har forsøgt at skrive de her sange mere rene og præcise, så de ikke kæntrer, fordi de er for overlæssede med metaforer, siger Peter Sommer.

Han har en meget klar fornemmelse af, hvornår hans ord virker, og hvornår de bliver lidt for meget eller lidt for flade.

- Jeg kan tydeligt mærke, hvordan jeg skal dosere mine ord. Men jeg minder også mig selv om, at jeg stadig skal have modet til at tone rent flag, understreger Peter Sommer.

Han skal snart hjem til sin nye hybel i et kollektiv i Skanderborg. Et hjem, han er faldet godt til i.

- Det fungerer ret godt, og så er det pissebilligt. Men det er sgu lidt syret at sidde som 38-årig delefar i en lille lejlighed til 3800 kroner og være alene halvdelen af tiden. Heldigvis har jeg fået skabt mig et perfekt øvelokale og studie på byens nedlagte listefabrik, hvor jeg tilbringer megen tid omgivet af musikere og producere, fortæller Peter Sommer.

Det er et superfedt sted med den helt rigtige "vibe" til den type musik, han laver nu. Selv om han flyttede til den anden ende af landet, ville han beholde det studie. Selv københavnerne, der har været på besøg, var dybt imponerede, siger han sarkastisk.

I lang tid gik han og nussede med indretningen af lokalerne. Han skøjtede rundt i genbrugsbutikker for at købe alt fra teskeer til tæpper og møbler. Satte radiatorer op og fiksede køkkenet. På et tidspunkt måtte han sande, at nu var det på tide, at det handlede om musik og ikke indretning. Og det ligger der vel egentlig også en del erkendelse i, siger Peter Sommer med et bredt smil.