Forsangeren og indpiskeren i Gnags har først inden for de seneste år accepteret lyden af sin egen vokal
Selv om det er 45 år siden, glemmer Peter Andreas Gjerluff
Nielsen aldrig, hvordan han for første gang optog og hørte sin egen
stemme på en båndoptager i 1963. Han havde købt den fantastiske
maskine for at kunne lytte til sit første kassettebånd med Four
Jacks og deres fortræffelig vokaldyder på klassikeren
"Mandalay".
- Jeg husker helt tydeligt, da jeg hørte min egen stemme. Det
var så mærkeligt, og jeg kunne slet ikke finde ud af, hvordan jeg
skulle reagere. Senere kom jeg til at hade lyden af min egen
stemme, fortæller Peter A.G. Nielsen.
Siden erfarede han, at rigtig mange sangere slås med samme
problem som ham: At de simpelthen ikke kan affinde sig med lyden af
deres egen stemme.
Det skisma har dog ændret sig de seneste år, og for at
understrege det begynder Peter A.G. spontant at synge brudstykker
fra "Mandalay". Højstemt og ærefuld kaster han sig over andet vers:
"Hvisker palmesuset ikke, synger templets klokker ej".
- Den måde at synge på har været en enorm inspiration for den
måde, vi bruger stemmerne på i Gnags. Vi forsøger på samme måde at
male ordene i en naturalistisk farve. Når man synger "klokker",
"stjerne" og "tårer", skal det lyde som netop det. Det var det, jeg
blev så glad for at opdage, da jeg hørte "Mandala" første gang,
fortæller Peter A.G. Nielsen.
Historisk maskine
Han kan sagtens huske, hvordan han og storebroderen Jens G.
Nielsen eksperimenterede med båndoptageren, når de lavede sjove
stemmer og pruttelyde.
- Vi pjattede jo som alle andre drenge. Men på sin vis var der
tale om en historisk begivenhed, da båndoptageren kom. Aldrig før
havde mennesket i det omfang haft mulighed for at høre sig selv. Og
desværre brød jeg mig så ikke om lyden af min egen stemme de første
50 år, konstaterer Peter A. G. Nielsen.
Først i en moden alder begyndte han at synge frit, selv om
publikum og fans skulle have troet noget andet.
- Det er kun inden for de seneste år, at jeg er begyndt at skide
på, om jeg kan lide min egen stemme. Tidligere har jeg holdt mig
stramt til melodien, hvilket er sket på bekostning af nuancerne.
Derfor er det en langt bedre løsning at lære at leve med sig selv
hen ad vejen, siger Peter A. G. Nielsen, hvis stemmeleje afslører,
at den lærdom ikke nødvendigvis kun gælder hans stemmebånd.
Kirken hjalp
En af årsagerne til Peter A. G. Nielsens forligelse med sin
stemme skal findes i de danske kirker. Ikke at han er blevet
nyreligiøs, kirkerummet er bare et af de få steder, hvor der er
legitimt at synge med helt sit eget næb.
- Jeg kan godt lide at synge i kirken nu. Da jeg var ung, syntes
jeg, det var pinligt. Men efterhånden har jeg lært at synge mere og
mere frit, netop fordi jeg har givet mig selv lov i kirken.
Tidligere har jeg altid været melodisanger og ikke fraseret, fordi
jeg ikke har haft vovemodet. Nu er jeg mere fri og har derfor
genfundet glæden ved at synge eller i hvert fald acceptere tingenes
tilstand, siger Peter A.G. Nielsen.
Gnags seneste plade "Dr. Legepladsen" er den første plade efter
Peter A.G. Nielsens opgør med sin stemme. Og den første efter
"Skitsernes Drøm" fra 2003, der med hans egne ord desværre blot var
skitser.
- Gnags havde været helt nede efter Wigwam-kollapset, hvor al
branchens råddenskab smed grus i maskineriet. "Skitsernes Drøm" var
vores forsøg på at komme hurtigt i sadlen igen. Det eneste positive
er, at titlen på en måde retfærdiggør albummet, ler Peter A.G.
Nielsen.
Det var efter det album, at bandet for alvor skulle beslutte, om
de ville fortsætte. Og i givet fald hvordan.
- Jeg spekulerede meget på, hvad jeg kunne tilbyde i den her
branche og kom til den beslutning, at jeg SKAL det her. Derfor
konkluderede Gnags i samme ombæring, at vi var bedst til det, vi
altid har lavet. Vi skulle blot gøre det på en ny måde. Og hvis det
er sjovt for én selv, er det typisk også livgivende og inspirerende
for andre, forklarer Peter A.G. Nielsen.
Sange kan være monstre
Selv om forsangeren ikke føler, at han nogensinde er blevet
nedgjort på grund af sine vokale evner, har han erfaret, at sange
er nemme at pille ned og latterliggøre.
- Sange rummer jo enormt meget vovemod. Det er en satsning på
samme måde, som det er sætte børn i verden. Det kan jo vise sig at
være et monster, siger Peter A.G. Nielsen med dramatiske
armbevægelser.
"Dr. Legepladsen" har et grundlæggende tema om at være det, man
siger. Derfor har anfører A.G. og resten af holdet tilstræbt, at
musikken også efterlevede det.
- Alle instrumenter er indspillet sammen. Det liv, som de skaber
sammen, kan ikke slukkes. Man kan ikke bare lave samlebåndsarbejde
og putte liv i bagefter, lige som man ikke kan lave otte interviews
per dag. Jeg vil have tid nok og vise respekt, fortæller Peter A.G.
Nielsen.
Syv gode år
Og det med respekten og tiden understreger han i den grad. Den
time, der var sat af til interviewet, mere end fordobles. Peter
A.G. Nielsen viser bybilleder fra København på sit digitale
lommekamera, fortæller om sine mange interessante øjenåbnende
vandreture i hovedstaden samt om den korte periode, hvor han forlod
Gnags i slutningen af 1960'erne, fordi stemmen gik i overgang, og
han og storebror Jens blev uvenner. Hele tiden boblende engageret
og tæt på at skumme over som en champagne nytårsaften.
- Sådan har "Dr. Legepladsen" påvirket mig. Det er ren
"dynamite". Og som sang skal den nok overleve sammen med andre
klassikere som "Vilde kaniner" og "Mr. Swing King". Og Gnags
overlever også. Netop nu tilgodeser tidsånden os. De unge tager
afstand fra al den materialisering og afgudsdyrkelse. Tidligere var
vi yt, fordi vi havde et budskab. Det er heldigvis omvendt nu, så
vi går forhåbentlig syv gode år i møde, hvor jeg kan få lavet alle
de plader, jeg drømmer om, håber Peter A.G. Nielsen.