Peter AG, 2008

Foto: Carsten Bundgaard
Del dette indlæg
Bedøm dette indlæg
Tilbage
1 - 2
Frem

Peter A.G. hadede lyden af sin stemme

Forsangeren og indpiskeren i Gnags har først inden for de seneste år accepteret lyden af sin egen vokal

Selv om det er 45 år siden, glemmer Peter Andreas Gjerluff Nielsen aldrig, hvordan han for første gang optog og hørte sin egen stemme på en båndoptager i 1963. Han havde købt den fantastiske maskine for at kunne lytte til sit første kassettebånd med Four Jacks og deres fortræffelig vokaldyder på klassikeren "Mandalay".

- Jeg husker helt tydeligt, da jeg hørte min egen stemme. Det var så mærkeligt, og jeg kunne slet ikke finde ud af, hvordan jeg skulle reagere. Senere kom jeg til at hade lyden af min egen stemme, fortæller Peter A.G. Nielsen.

Siden erfarede han, at rigtig mange sangere slås med samme problem som ham: At de simpelthen ikke kan affinde sig med lyden af deres egen stemme.

Det skisma har dog ændret sig de seneste år, og for at understrege det begynder Peter A.G. spontant at synge brudstykker fra "Mandalay". Højstemt og ærefuld kaster han sig over andet vers: "Hvisker palmesuset ikke, synger templets klokker ej".

- Den måde at synge på har været en enorm inspiration for den måde, vi bruger stemmerne på i Gnags. Vi forsøger på samme måde at male ordene i en naturalistisk farve. Når man synger "klokker", "stjerne" og "tårer", skal det lyde som netop det. Det var det, jeg blev så glad for at opdage, da jeg hørte "Mandala" første gang, fortæller Peter A.G. Nielsen.

Historisk maskine

Han kan sagtens huske, hvordan han og storebroderen Jens G. Nielsen eksperimenterede med båndoptageren, når de lavede sjove stemmer og pruttelyde.

- Vi pjattede jo som alle andre drenge. Men på sin vis var der tale om en historisk begivenhed, da båndoptageren kom. Aldrig før havde mennesket i det omfang haft mulighed for at høre sig selv. Og desværre brød jeg mig så ikke om lyden af min egen stemme de første 50 år, konstaterer Peter A. G. Nielsen.

Først i en moden alder begyndte han at synge frit, selv om publikum og fans skulle have troet noget andet.

- Det er kun inden for de seneste år, at jeg er begyndt at skide på, om jeg kan lide min egen stemme. Tidligere har jeg holdt mig stramt til melodien, hvilket er sket på bekostning af nuancerne. Derfor er det en langt bedre løsning at lære at leve med sig selv hen ad vejen, siger Peter A. G. Nielsen, hvis stemmeleje afslører, at den lærdom ikke nødvendigvis kun gælder hans stemmebånd.

Kirken hjalp

En af årsagerne til Peter A. G. Nielsens forligelse med sin stemme skal findes i de danske kirker. Ikke at han er blevet nyreligiøs, kirkerummet er bare et af de få steder, hvor der er legitimt at synge med helt sit eget næb.

- Jeg kan godt lide at synge i kirken nu. Da jeg var ung, syntes jeg, det var pinligt. Men efterhånden har jeg lært at synge mere og mere frit, netop fordi jeg har givet mig selv lov i kirken. Tidligere har jeg altid været melodisanger og ikke fraseret, fordi jeg ikke har haft vovemodet. Nu er jeg mere fri og har derfor genfundet glæden ved at synge eller i hvert fald acceptere tingenes tilstand, siger Peter A.G. Nielsen.

Gnags seneste plade "Dr. Legepladsen" er den første plade efter Peter A.G. Nielsens opgør med sin stemme. Og den første efter "Skitsernes Drøm" fra 2003, der med hans egne ord desværre blot var skitser.

- Gnags havde været helt nede efter Wigwam-kollapset, hvor al branchens råddenskab smed grus i maskineriet. "Skitsernes Drøm" var vores forsøg på at komme hurtigt i sadlen igen. Det eneste positive er, at titlen på en måde retfærdiggør albummet, ler Peter A.G. Nielsen.

Det var efter det album, at bandet for alvor skulle beslutte, om de ville fortsætte. Og i givet fald hvordan.

- Jeg spekulerede meget på, hvad jeg kunne tilbyde i den her branche og kom til den beslutning, at jeg SKAL det her. Derfor konkluderede Gnags i samme ombæring, at vi var bedst til det, vi altid har lavet. Vi skulle blot gøre det på en ny måde. Og hvis det er sjovt for én selv, er det typisk også livgivende og inspirerende for andre, forklarer Peter A.G. Nielsen.

Sange kan være monstre

Selv om forsangeren ikke føler, at han nogensinde er blevet nedgjort på grund af sine vokale evner, har han erfaret, at sange er nemme at pille ned og latterliggøre.

- Sange rummer jo enormt meget vovemod. Det er en satsning på samme måde, som det er sætte børn i verden. Det kan jo vise sig at være et monster, siger Peter A.G. Nielsen med dramatiske armbevægelser.

"Dr. Legepladsen" har et grundlæggende tema om at være det, man siger. Derfor har anfører A.G. og resten af holdet tilstræbt, at musikken også efterlevede det.

- Alle instrumenter er indspillet sammen. Det liv, som de skaber sammen, kan ikke slukkes. Man kan ikke bare lave samlebåndsarbejde og putte liv i bagefter, lige som man ikke kan lave otte interviews per dag. Jeg vil have tid nok og vise respekt, fortæller Peter A.G. Nielsen.

Syv gode år

Og det med respekten og tiden understreger han i den grad. Den time, der var sat af til interviewet, mere end fordobles. Peter A.G. Nielsen viser bybilleder fra København på sit digitale lommekamera, fortæller om sine mange interessante øjenåbnende vandreture i hovedstaden samt om den korte periode, hvor han forlod Gnags i slutningen af 1960'erne, fordi stemmen gik i overgang, og han og storebror Jens blev uvenner. Hele tiden boblende engageret og tæt på at skumme over som en champagne nytårsaften.

- Sådan har "Dr. Legepladsen" påvirket mig. Det er ren "dynamite". Og som sang skal den nok overleve sammen med andre klassikere som "Vilde kaniner" og "Mr. Swing King". Og Gnags overlever også. Netop nu tilgodeser tidsånden os. De unge tager afstand fra al den materialisering og afgudsdyrkelse. Tidligere var vi yt, fordi vi havde et budskab. Det er heldigvis omvendt nu, så vi går forhåbentlig syv gode år i møde, hvor jeg kan få lavet alle de plader, jeg drømmer om, håber Peter A.G. Nielsen.

Skriv kommentar

Max 250 tegn.
 
Kommentar 
Navn  

Email  


Kategorier

Peter A.G.
Gnags
Peter Andreas Gjerluff Nielsen
Mr. Swing King
Mandalay
Dr. Legepladsen
Skitsernes Drøm
Rejser Kultur

Profil

Simon Staun

Velkommen til mit private arkiv over rejse- og kulturartikler. Størstedelen af rejsereportagerne, portrætterne og anmeldelserne er bragt i Fyens Stiftstidende, hvor jeg er musikanmelder og storleverandør til rejsetillægget. Stor tak til min arbejdsgiver og de mange dygtige fotografer, der har bidraget til siden. God læselyst - kommenter endelig de enkelte artikler. Mvh Simon Staun

Fritekst søgning





Kontakt

Skrift & foto: Simon Staun

Design: Allan Sørensen

Webudvikling: Kim Larsen

Copyright på alle artikler tilhører Simon Staun og Fyens Stiftstidende. Billeder på kulturdelen er lånt med tilladelse fra Fyens Stiftstidende samt diverse pladeselskaber.