Simon Staun
Foto: Simon Staun

Hammondorglet ramte Palle med orkanstyrke

Første gang Palle Hjorth hørte lyden af et hammondorgel, var der tale om en åbenbaring. Et af den slags livsændrende øjeblikke, som kiler sig fast i kroppen for tid og evighed.

Den østjyske purk med det lange pandehår og de lettere nørdede briller var 15 år, da han hørte radioprogrammet "Jazznyt" i 1991. Den danske hammondorganist Kjeld Lauritsen var med i studiet til et tema om hammondorgler og spillede sine favoritnumre med de amerikanske hammond-ikoner.

- Da jeg hørte Jimmy McGriff spille hammondorgel på "Everyday I Have the Blues", var jeg solgt. Det var så intenst, at jeg stadig har svært ved at finde ord, der helt beskriver det. Jeg tror, det var som at møde Gud, siger Palle Hjorth ved et gammelt kantinebord i sit øvelokale i den midtfynske by Årslev.

Hans 15-årige jeg ilede hen for at trykke "record" på sin båndoptager, da suset af hammondorglet og de vitale Leslie-forstærkere ramte ham med orkanstyrke.

- Jeg tror, jeg har hørt det kassettebånd en milliard gange. Jeg kan stadig mærke fornemmelsen af eufori i kroppen, og intet andet instrument i hele verden påvirker mig på samme måde som hammondorglet, siger Palle Hjorth.

Efter at have hørt radioprogrammet besluttede han prompte at spare sammen til et hammondorgel. Da han havde delt reklamer nok ud i fødebyen Hadsten, tog han turen til Silkeborg, hvor han investerede lommepengene i et orgel hos legendariske Hammond Hardy, som er berømt for sin viden om det amerikanske instrument.

- Når jeg tænker tilbage, kunne jeg spille på orglet fra den dag, jeg købte det. Måske fordi jeg havde leget lidt med min mormors stueorgel. Jeg har også gemt en båndoptagelse fra allerførste gang, jeg spiller på mit eget orgel. Det vilde er, at når jeg lytter til båndet i dag, kan jeg høre, at der er nogle musikalske træk, som åbenbart sad i mig fra begyndelsen. Nogle helt særlige måder at slå tonen an på. Det er ret flippet, siger Palle Hjorth.

Ville smadre sit første instrument

Den 43-årige musiker, der i dag bor i midtfynske Højby, begyndte at gå til hammond-undervisning i Randers hos Jodle Birgers organist Henning Hammer.

- Vi var fire elever på et hold, som havde 25 minutters undervisning tilsammen. Det blev til lidt mere end fem minutter én gang om ugen. Til trods for den relativt korte tid har Henning lært mig stort set alt, jeg kan. Det er stadig den eneste regulære hammond-undervisning, jeg nogensinde har fået. På konservatoriet i Aarhus havde jeg alt for travlt med at spille koncerter med alverdens bands til at møde op til undervisningen, siger Palle Hjorth og ryster på hovedet.

Han bliver ved med at grave sig længere tilbage i tiden og kommer i tanke om, at han begyndte at spille på instrument allerede som syvårig.

- Jeg kom i tanke om et billede af mig selv, hvor jeg får en guitar i gave. Jeg har fået fortalt, at jeg truede med at smadre den, fordi jeg hellere ville have en violin. Den fik jeg lidt senere og endte med at spille på en del år, inden jeg fik mit orgelkald, siger Palle Hjorth.

Debuterede til byfest

Han går hen til den ene endevæg i det store øvelokale og henter en plastikkasse. Den er fyldt med gamle kassettebånd med håndskrevne noter. Båndene gemmer på optagelser af hans første møde med hammondorglet, uforglemmelige indspilninger med efterskolebandet Ba'huze samt demoer med en lang række Aarhus-bands, som han var en del af, mens han i begyndelsen af 1990'erne gik på konservatoriet.

Han finder båndet med Ba'huze frem og er nødt til at tilslutte en båndoptager til stereoanlægget for at høre det. Han er færdig af grin, da han hører sig selv spille klaver på Bob Marleys "No Woman, No Cry".

- Hold kæft, hvor er det sjovt at høre sig selv spille i en 30 år yngre udgave ... Det var med mit første band Ba'huze på efterskole i Havbro i Himmerland, at jeg fandt ud af, jeg skulle være musiker. Dengang var der ikke musik- og sportsefterskoler. Bare efterskoler, hvor man både kunne dyrke idræt, spille musik og lave teater. Jeg spillede i øvrigt min allerførste offentlige koncert til byfest i Aars, fortæller Palle Hjorth og smiler.

At den detalje er særlig interessant for journalisten, skyldes, at undertegnede er født og opvokset i netop Aars. Hvilket betyder, at jeg i teorien kan have overværet debutkoncerten med Palle Hjorth i 1993. Eller have stødt ind i Palle i den lokale genbrugsbutik Læsehesten, hvor vi begge jagtede gode tilbud på brugte plader.

- Jeg tror seriøst, jeg har købt flere hundrede plader i den butik. Jeg slæbte dem hjem i posevis, når jeg skulle til Hadsten i weekenderne. Mange af pladerne har jeg faktisk stadig. Jeg har også bevaret kontakten til flere af underviserne, som var med til at skabe grundlaget for min glæde for musik, siger Palle Hjorth.

Fik Gasolins gamle elklaver

I øvelokalet har Palle Hjorth alle sine instrumenter stående. Ud over en håndfuld hammondorgler er her flygler, elorgler, keyboards og finurlige tangentinstrumenter, som får lokalet til at minde om et tangentmuseum.

Det er umuligt for ham at pege på sin favorit, fordi de alle bærer på særlige historier. Et af orglerne har stået i en amerikansk kirke i årtier. Et andet elklaver - et RMI Electra 368 X - har tilhørt Gasolin' og blev brugt på nummeret "Rabalderstræde" og flere andre af de ikoniske rocksange.

- Jeg fik det foræret af Wili Jønsson, som jeg turnerede med for nogle år siden. Det stod og samlede støv nede i en kælder på Christianshavn, hvor det har stået opmagasineret, siden bandet gik i opløsning. Man kan stadig se på et påklistret stykke gaffatape, hvordan bassen skulle indstilles på forskellige numre. Wili sagde til mig, at jeg bare kunne male "Gasolin'" på fronten over med sort maling. Det er nok det sidste, jeg kunne finde på at gøre, siger Palle Hjorth.

Han går over til et andet orgel, som ikke har været tændt længe. Et Hammond M100. Kendere vil vide, at det var netop det orgel, Matthew Fisher benyttede på Procol Harums "A Whiter Shade of Pale". Palle Hjorth sætter stikket i kontakten og tænder. Man kan høre det knitre og summe i det kommode-store instrument.

- Et orgel er på mange måder som en bil. Det skal have olie for at kunne køre. Da først jeg fik smurt dette vidunder, spandt det som en mis, selv om det havde stået og samlet støv i 20 år, siger Palle Hjorth og begynder at spille den legendariske intro til "A Whiter Shade of Pale". Måske burde den omdøbes til "A Whiter Shade of Palle".

Bagefter sætter han sig over bag et Hammond B100, som han har fået foræret. Eller lånt på ubestemt tid.

- Jeg blev kontaktet af en mand, som havde købt det, men aldrig lært at spille på det. Han mente, det ville blive brugt mere, hvis det stod hos mig. Det har han ret i. Det er 50 år gammelt, men står nærmest som nyt. Prøv lige at se håndværket, siger Palle Hjorth, mens han lader fingrene løbe hen over det flotte, mørke mahognitræ.
Der varer ikke længe, før tonerne af Booker T. & The M.G.'s "Green Onions" fylder øvelokalet. Palle forsvinder ind i en verden, hvor han er helt alene med musikken.

45 festivaljob i 2019

2018 har - lige som de seneste 15-20 år - været yderst travlt for Palle Hjorth. Han har medvirket på Peter Sommers hyldede album "Elskede at drømme, drømmer om at elske", turneret sammen med ham i duoen "Alene med Palle i verden", spillet bunkevis af koncerter med Poul Krebs og turne- ret med projektet "Mit liv er alles" med udgangspunkt i digteren Morten Nielsens lyrik. Derudover har han samarbejdet med den lokale duo Lunau & Sund og spillet med flere soul- og bluesbands.

Et andet stort projekt, der startede i 2018, er arbejdet på en fællesskabs-sangbog, som Palle laver sammen med hustruen Karina, som skriver teksterne.

- Jeg er altid bange for, at jeg glemmer nogen, når jeg remser op. Men jeg kan med hånden på hjertet sige, at jeg altid forsøger at prioritere mit arbejde lige højt, uanset hvem jeg spiller sammen med, siger Palle Hjorth.

Hvis han skal nævne noget, som skiller sig ud i 2018, må det være albummet "Wall to Wall", som han har lavet sammen med sin gode ven, amerikanske Egil Dennerline, som han mødte på Testrup Højskole i 1997.

- Albummet har været otte år undervejs, så glæden skyldes også, at der er sat et smukt punktum. Vi har skiftet kurs mange gange undervejs, fordi mantraet hele tiden har været at skabe den fra vores udgangspunkt bedste plade, siger Palle Hjorth.

Når et projekt løber over så mange år, giver det næsten sig selv, at man ender et helt andet sted end forventet. Blandt andet droppede produceren de mix, Palle Hjorth havde siddet og puslet med i seks år.

- Sangene landede et helt andet sted end forventet, men det gør mig ikke mindre begejstret for udfaldet. "Wall to Wall" er baseret på digte, Egil har skrevet om vores venskab, hvilket vejer tungt. Musikalsk skiller det sig ud fra alt andet, jeg laver, selv om jeg spænder ret bredt, konstaterer Palle Hjorth.

Kalenderen for 2019 er allerede pænt fyldt ud. 45 danske festivaler er foreløbig noteret. Dertil kommer en turné med foreløbig 35 skolekoncerter. Plus alle de løse småjob og turnéer.

- Året begynder for alvor om et par uger, når jeg skal i studiet med Poul Krebs og norske Henning Kvitnes. Ugen efter skal jeg på turné med Peter Sommer og Søren Huss. Hold kæft, jeg glæder mig, siger Palle Hjorth og begynder at spille usynlige akkorder på det slidte kantinebord.