Mø, 2013

Foto: Carsten Bundgaard
Del dette indlæg
Bedøm dette indlæg
Tilbage
1 - 3
Frem

Forvandlingskuglen fra Ubberud

24-årige Karen Marie Ørsted er udråbt af den samlede danske musikpresse til det næste store eksport-håb under navnet Mø. Hun begyndte karrieren som rendyrket pop-pige, blev senere teenage-punk-rocker med hang til hiphop for i dag er være grebet af den elektroniske indiepop
 
Da Karen Marie Ørsted fik sit første album som syv-årig, var hun solgt til krydret britisk stanglakrids. Spice Girls' debutalbum "Spice" fra 1996 satte gang i lillepigedrømmen om selv at indtage scenen foran et kæmpe publikum og opvarte dem med renhjertede popsange.

Derfor plantede Karen Marie Ørsted sig resolut ved familiens klaver, hvor hun stædigt begyndte at klimpre skæve brudstykker til sine egne sange. Hendes sult efter at skabe musik fortsatte med uformindsket styrke, da hun begyndte i ungdomsskole og senere stiftede pigebandet Mor, der gik planken ud med eksperimenterende punkrock.
 
- Jeg har spillet i utrolig mange bands både inden ungdomsskolen, i ungdomsskolen og efter ungdomsskolen. Men Mor var det første band, hvor der for alvor skete noget. Vi turnerede, udgav vinylplader og blev en smule kendte i undergrunden. Rent musikalsk var vi nok så langt fra Spice Girls, som man kan komme. Det var totalt smadrede elektroniske beats tilsat punk, siger Karen Marie Ørsted og smiler over sine musikalske præferencer anno 2007.
 
Efter et par år i den boldgade blev hun grebet af hiphop, hvilket ansporede hende til at begynde at rappe. Den fascination blev indgangen til hendes heftigt omtalte soloprojekt, Mø, der musikalsk blev lanceret ekstremt hårdt og beatfunderet på grænsende til det dubsteppede, hvor den ultratunge bas kan give organskader ved overdrevet brug.
 
- Jeg voksede hurtigt fra den brutale tilgang, da jeg kunne mærke, jeg havde behov for at finde ind til kernen i sangene. Musik kan røre én, hvis den består af gode tekster og melodier. Ikke kun, hvis den er spillet hurtigt, højt eller hårdt. var bundet op på attitude i begyndelsen, men når sangene ikke for alvor ramte mig, kunne jeg heller ikke forvente, at andre blev det, konstaterer Karen Marie Ørsted.
 
Inden Spot-festivalen i 2012 mødte hun sin nuværende producer Ronni Vindahl, der fik en a cappella-version af en sang-skitse, hun havde syslet med gennem længere tid.
 
- Det var en af de første sange, der kom fra hjertet og ikke bare var en kraftudladning med "fucking" hardcore beats. Ronni var begejstret for "den nye " og satte sig for at producere sangen. Da jeg hørte resultatet, var det en åbenbaring. Det var sådan, skulle lyde. Han kunne krystalklart fornemme min vision, fortæller Karen Marie Ørsted.
 
Antistylet kunstner
 
Man kan ikke anklage Karen Marie Ørsted for at være en pyntedukke. Modsat mange af sine unge, kvindelige kolleger er hun nærmest antistylet. Der er ikke antydningen af mascara, eyeliner, lipgloss eller foundation i hendes forårsblege ansigt. Håret er sat op i en knold holdt sammen af en sort elastik, der matcher hendes striktrøje, og det eneste ekstravagante er en helt klassisk ørering i højre øreflip.
 
Hendes sparsomme tid bruges ikke foran spejlet eller på jagt i klædeselskabet. Den spenderer hun langt hellere på at finde balancen mellem det personlige og private i de sange, der er i gang med at blive færdigsnedkereret til hendes debutalbum.
 
- Hvis musik bliver for privat, fungerer det ikke. Det tager noget tid at finde ud af, hvad der er interessant for mig at skrive om, og hvad der er spændende for andre at lytte til. Helt overordnet har jeg besluttet mig for at være meget ærlig i min musik, og derfor må jeg aldrig lade mig begrænse af at skulle ramme en bestemt "hookline" eller noget trendy i tidsånden. Min tilgang til sangskrivningen er nærmest spirituel i sin renhed, og jeg har absolut ingen kommercielle bagtanker, når jeg skaber mine sange, understreger Karen Marie Ørsted.
 
Fik afløb i Odense
 
Selv om hun har skiftet genre flere gange undervejs, kan man stadig spore reminiscenser af punk-attituden og "street-viben" fra hiphoppen, som hun først blev introduceret for, da hun som 18-årig flyttede fra Ubberud til Odense.
 
- Det var dér, jeg mødte alle de seje drenge og begyndte at tage til en masse koncerter og fik øjnene op for gadekulturen med skatere, graffiti og ikke mindst musikken. Hiphop-miljøet og punkscenen i Danmark kan til tider forbindes, muligvis fordi begge genrer har tendens til at være venstreorienterede og anarkistiske. I hvert fald i de miljøer, jeg færdes. Det politiske aspekt tiltrak mig, men det var dog musikken, som fyldte mest, understreger Karen Marie Ørsted.
 
Ubberud er hverken kendt for sin punk- eller hiphop-undergrund, så gennem Karen Marie Ørsteds teenageår var det i Odense, hun skulle have afløb.
 
- Jeg brugte Odense vildt meget, og jeg elsker virkelig den by. Jeg har optrådt nærmest alle tænkelige steder i byen og havde et par rigtig gode år, inden jeg flyttede til København sidste år, fortæller Karen Marie Ørsted.
Hun er dog fortsat med at frekventere Odense jævnligt, da hun studerer på kunstakademiet indtil maj, hvor hun afslutter fem års uddannelse.
 
- Sideløbende med musikken knokler jeg med mit afgangsprojekt, der er en sammensmeltning mellem kunst og musik. I min verden kan de to ting ikke skilles ad. Som artist handler det mere om udtryk end at sætte ord på, om det er musik tilsat kunst eller omvendt, siger Karen Marie Ørsted.
 
Da hun blev optaget på kunstakademiet, var hun nærmest ekstatisk. Det gav hende en stor portion kreativ selvtillid at få lov til at følge sine instinkter og ikke blive påduttet en bestemt måde at gøre tingene på.
 
- De opfordrede os alle sammen til at finde os selv som kunstnere. Underviserne lærte mig ikke at fokusere så meget på resultatet, men i stedet at tage ved lære af vejen derhen. At reflektere over mine beslutninger og have frie tøjler har været altafgørende for, hvor jeg befinder mig i dag. At få grønt lys til at være skæv og anderledes er fantastisk motiverende, konstaterer Karen Marie Ørsted.
 
En rowdy kvinde
 
Hele virakken omkring hende har ikke bundfældet sig endnu. Meget forståeligt, da det er nærmest uhørt, at en musiker med blot tre sange på gaden har været på forsiden af flere musikmagasiner og turneret i både USA og England.
 
- Når jeg forhåbentlig om kort tid er færdig på kunstakademiet, tager det virkelig fart. Det begynder faktisk allerede inden, for jeg optræder på Posten 2. maj nogle uger inden min eksamen, fortæller Karen Marie Ørsted.
 
- Mit afgangsværk er stort set færdigt, da jeg har arbejdet lidt forud for at kunne koncentrere mig om at færdiggøre mit debutalbum. Når der er så meget "buzz" omkring mit navn, skal man også benytte det momentum, selv om jeg aldrig kunne finde på at forcere min kunst, siger Karen Marie Ørsted og kigger afventende.
 
Hun spørger flere gange under interviewet, om hendes sætninger er forståelige og tilbyder hjælpsomt at gentage vigtige pointer, hvis de har fremstået for knudrede.
 
Selv om hun er begyndt at give en del interviews, er hun stadig ikke så skolet, at man kan tale om rutine eller automatsvar. Sætningsopbygningen er lettere anarkistisk og meget i tråd med den "street-vibe" hun flere gange omtaler. Det engelske slangord "rowdy", der betyder noget råt, larmende og utøjleligt, bruger hun mindst 10 gange, inden hun venligt spørger, om ordets betydning giver mening. Det gør det bestemt, når man lytter til hendes musik.
 
- Jeg er meget inspireret af ungdommen og den umiddelbarhed, den symboliserer. Når man er teenager, er man ofte mega-egoistisk foruden bundnaiv og superdum.
 
- Teenagere gør jo nogle helt hjernedøde ting, fordi de ikke kan overskue konsekvenserne af dem. Forhåbentlig er jeg ikke så selvcentreret og rastløs længere, håber Karen Marie Ørsted.

Den ekstreme bevågenhed har allerede sat sine spor på den 24-årige kunstner, men hun vil faktisk helst ikke roses alt for meget, før hendes musikalske eksamen - debutalbummet - er landet på censorernes bord. Altså anmeldernes og lytternes anlæg.
 
- Jeg har lidt svært ved at fatte den ekstreme interesse, når mit "værk" ikke er udgivet endnu. Der er kun tre numre tilgængelige på nettet, og det er fedt, at de har fået så stor opmærksomhed. Men jeg venter lige lidt med at klappe mig selv på skulderen, konstaterer Karen Marie Ørsted.
 
Hun kan dog godt begynde at varme håndfladerne op, hvis man skal tro på reaktionerne fra USA og responsen på hendes optræden til P3 Guld i slutningen af marts.
 

Skriv kommentar

Max 250 tegn.
 
Kommentar 
Navn  

Email  


Kategorier

P3 Guld

Karen Marie Ørsted
Ubberud
Mor
Ronni Vindahl
Rejser Kultur

Profil

Simon Staun

Velkommen til mit private arkiv over rejse- og kulturartikler. Størstedelen af rejsereportagerne, portrætterne og anmeldelserne er bragt i Fyens Stiftstidende, hvor jeg er musikanmelder og storleverandør til rejsetillægget. Stor tak til min arbejdsgiver og de mange dygtige fotografer, der har bidraget til siden. God læselyst - kommenter endelig de enkelte artikler. Mvh Simon Staun

Fritekst søgning





Kontakt

Skrift & foto: Simon Staun

Design: Allan Sørensen

Webudvikling: Kim Larsen

Copyright på alle artikler tilhører Simon Staun og Fyens Stiftstidende. Billeder på kulturdelen er lånt med tilladelse fra Fyens Stiftstidende samt diverse pladeselskaber.