Mew, 2010

"No More Stories/Are Told Today/I'm Sorry/They Washed Away/No More Stories/The World Is Grey/I'm Tired/Let's Wash Away"

Dette er såmænd titlen på Mews seneste album og de første 23 ord, forsanger Jonas Bjerre udgyder i dette interview. Det indledende spørgsmål er nemlig, om han frit fra hoften kan den fulde albumtitel, der må høre til blandt de længste i Danmarkshistorien. Retfærdigvis er det også et vers fra en sang på albummet. Men en regnfuld augustformiddag giver det stadig plus på kontoen.

- Det er faktisk lidt paradoksalt, at det endte med at blive titlen, da vi på forhånd gik efter noget ret simpelt og kortfattet. Men fordi vores bevidsthed var proppet med musik sent i indspilningsprocessen, kunne vi ikke finde et enkelt ord, der passede til vores følelse af pladen. Derfor blev det en meget improviseret tekst, som kom til verden i en garage under et studie på Brooklyn, der på en eller anden måde endte på coveret, fortæller Jonas Bjerre.

Det var mens han var placeret ved et gammelt klaver, der var stemt forfærdeligt, men lød godt, at han nærmeste improviserede ordene til den drømmende sang "Hawaii Dream". Gruppens guitarist Bo Madsen foreslog efterfølgende, at det skulle være albumtitlen.

- Først troede jeg, han mente de første tre ord: "No more stories", fordi det rejser en masse interessante spørgsmål. Men det virkede så absurd og ekstremt at have så lang en titel, at idéen var oplagt. Og så forudså jeg, at den blandt fans blot ville blive kendt som "No More Sto­ries" alligevel, fortæller Jonas Bjerre.

Nyt musikalsk landskab

Selve albummet fremstår også mere eksperimenterende end tidligere udgivelser, da de tre tilbageværende medlemmer trængte til at bryde den mere eller mindre fastlåste metode til at skrive sange, som de havde opbygget over en årrække.

- Da vores bassist, Johan Wohlert, forlod bandet, betød det, at jeg måtte spille bastonerne på klaver og keyboard. Det kørte jeg efterhånden lidt træt i, så i stedet forsøgte vi at vende lidt op og ned på metoderne, hvilket måske ikke er så tydeligt, når man hører resultatet. Selve eksperimentet var sådan set blot fraværet af en fast procedure i forsøget på at rive os ud af nogle indgroede vaner. Men skal ryste sig selv og betræde den tynde is for at fortsætte med at lære, forklarer Jonas Bjerre.

Et af pladens mest spektakulære og velfungerende eksperimenter er åbningsnummeret "New Terrain", der umiddelbart lyder som rablende volapyk, men viser sig af være en sjældent poetisk sang. Indsunget baglæns.

- Det var en idé om at lave et nummer, der både fungerede forlæns og baglæns, hvor teksten gav mening. Det er en grammatisk udfordring, der handler om fortolkning. Mit mål var, at lytteren skulle finde frem til nogle ret abstrakte ting, og dermed er fortolkningen af lydene poesien mere end sætningerne er det. Det har krævet mange timers arbejde at lave teksten, der dog ikke er et palindrom (ordrække, der er ens læst forfra og bagfra, red.). Men det giver lidt den samme følelse, fortæller Jonas Bjerre.

Underbevidstheden styrer

Selv om nummeret umiddelbart synes kompliceret, er selve musikken ret simpel, ifølge forsangeren.

- Der er relativt få elementer i sangen. Selvfølgelig er der nogle kontramelodier, der bliver sunget, men egentlig er detaljerne ret få. Der er et stykke skrevet på klaver, noget vokal og en kontramelodi, og så kom Bo og Silas (Silas Utke Graae Jørgensen, trommeslager, red.) med nogle akkordskift nedenunder på en barytonguitar og nogle vilde trommer. Vores andre sange har tusindvis af små keyboardroller, så sammenlignet med dem er den forholdsvis simpel, siger Jonas Bjerre, der har skrevet sange i både New York og London.

De tekster kunne han for så vidt have kreeret i Gladsaxe.

- De steder, vi har opholdt os, har måske nok påvirket udtrykket en smule. Men det har nok mere været underbevidstheden, der har præget teksterne. Foruden de bøger og film, man har læst og set på det pågældende tidspunkt. Jeg tænker aldrig: "Nej, hvor er der godt vejr i dag, det vil jeg skrive en sang om". Sådan fungerer det ikke for mig, fortæller Jonas Bjerre.

Han har dog enkelte inspirationskilder, som bliver ved med at præge ham. Han mener, han har set filmen "Yellow Submarine" 1000 gange.

- Den har betydet utroligt meget både for min interesse for animation og musik. Den har sået nogle frø, som er vokset lige siden. Den minder mig også om, at man skal fortsætte med at være nysgerrig og blive ved med at opdage nye sider af kunsten. Mange bliver meget lukkede for indtryk, når de bliver ældre, hvilket jeg godt kan forstå. Der skal også mere til at imponere mig efterhånden, men ind imellem kan man godt lytte med friske ører eller læse med friske øjne. Især bøger kan være udfordrende og givende, fordi man selv skal forestille sig ansigterne og færdiggøre oplevelsen inde i hovedet. En bog som Jeffrey Euginedes' "Middlesex" følte jeg, var skrevet direkte til mig, siger forsangeren.

Ikke nogen show man

Jonas Bjerre står bag de slående, syrede animationer, man kan opleve til Mews koncerter. Modsat musikken er de typisk opstået meget spontant.

- Jeg sidder aldrig og skriver lange manuskripter eller vurderer, om der nu skal være en grøn eller rød farve, der skal bruges i en sekvens. Jeg er i en helt anden grøft end med musikken, hvor man skal dykke virkelig langt ned for at kunne høre alle vores idéer. Dermed er det på sin vis to ekstremer, der mødes, forklarer han.

Han ville have svært ved at undvære den visuelle del af showet, da han langt fra er nogen "show man".

- En koncert bliver en langt større udfordring for mig, når jeg ikke kan gemme mig bag røg og billeder, der projiceres op bag mig. Jeg kan godt lide variationen, men hvis jeg skal være i centrum, vil jeg gerne forberede mig mentalt på at være mere kommunikerende, konstaterer han.

PR-foto

Medier

Mew-pdf 1

Mew-pdf 2

Kategorier