Lisa Nilsson, 2005

Foto: Peter Leth-Larsen
Del dette indlæg
Bedøm dette indlæg
Tilbage
1 - 1
Frem

I gåsehudens univers

Lisa Nilsson er tilbage, hvor det hele startede. Lige midt i jazzens verden, hvor fascinationen for musikken blev født

Den svenske sangerinde Lisa Nilsson vendte med sine egne fløjlsbløde, halvt svenske og halvt danske ord hjem til jazzen, da hun sang sig ind i alle tilskuernes og anmeldernes hjerter i Niels Lan Dokys dokumentarfilm "Between a Smile and a Tear".

Den 35-årige stockholmer voksede op i et hjem med en far, der spillede jazzmusik og en mor, der elskede genren så højt, at hun ofte drog til København for at høre de store navne spille på Montmartre.

- Da jeg optrådte på det genfødte Montmartre med min mor på tilskuerrækkerne, føltes det lidt som at slutte cirklen, forklarer Lisa Nilsson.

Selv om mange sikkert forbinder hende med popmusik og sange som "Himlen Runt Hörnet" og "En Kort En Lang", føler hun selv, at den del af musiklandskabet, der har påvirket hende mest, er jazzen.

- Den prægede mig i hele min opvækst, så på den måde føler jeg mig mere hjemme dér end noget andet sted. Men når man vokser op, vil man gerne skabe sit eget liv, være unik og bestemt ikke ligne sine forældre. Derfor havde jeg ikke nogle kæmpestore planer med musikken. Jeg begyndte som danser og var det i mange år, før jeg pludselig fik chancen for at komme i tv for at synge. Jeg fik en spontan pladekontrakt og har siden taget tingene, som de kommer, siger hun.

Nordisk tropicana

Hun ser selv sin karriere som noget, der konstant skal udvikle sig. Derfor betragter hun heller ikke dette musikalske frikvarter som et skridt væk fra poppen. Mere som en opstandsning mellem flere vidt forskellige følelser.

- Lige nu befinder jeg mig mellem jazzen og en masse musikalske indtryk fra Brasilien, hvor jeg boede fem måneder sidste år. Da jeg kom hjem, skrev jeg svenske tekster til sange fra 1970'erne. Det er ikke så meget bossanova- eller sambamusik, mere den stil man kalder tropicana, hvor brasilianske musikere er influeret af europæiske og amerikanske stilarter, forklarer Lisa Nilsson.

Hun er derfor gået i lag med at lære portugisisk, så hun bedre kan forstå og tolke stemningerne i sangene, der ligger meget tæt på den skandinaviske med vemod og sentimentalitet i overflod.

- Der er flere fællesnævnere, så med svenske tekster lyder selv ærkebrasilianske sange pludseligt meget nordiske, konstaterer hun.

Genfandt glæden

Inden pigen fra Stockholm tog til Brasilien, oplevede hun en træthed i forhold til popmusikken og ikke mindst måden, den blev produceret på.

- Jeg kunne ikke finde inspiration i popverdenen til at lave noget nyt, så jeg startede helt fra bunden med at købe albums fra hele verden med afrikansk og sydamerikansk musik for at finde den originale kulturmusik og ikke mindst glæden - selve kilden til musikken. Det er vidunderligt at arbejde med udtryk, der ikke er skabt af trend, eller hvad der er hipt lige nu. Jeg ville finde den tidløse musik, som er fuldstændig uberørt af hitlister. Jeg ville igen skabe musik og ikke blot kæmpe om at ligge nummer et på en hitliste, siger en afklaret Lisa Nilsson.

Selv om popmusikken kan give gode penge, masser af status og et kæmpestort publikum, så vender Lisa Nilsson den ryggen, så længe den ikke fordrer nogen musikalsk udvikling.

- Jeg har følt, at jeg var korrumperet, fordi jeg blindt stolede på idéer, strategier og pladeselskabets interesse frem for mine egne. Men nu kan jeg heldigvis se, at det har været en investering, som jeg kan høste frugten af. Jeg har givet mig selv noget fantastisk. En platform og et fundament, som er meget stabilt. Jeg har ro og råd til at tage risici, og jeg kan være kunstnerisk fri, hvilket er et enormt privilegium, ræsonnerer Lisa Nilsson.

Hun tilføjer, at mange jazzsangerinder ikke har haft de samme økonomiske muligheder, fordi de konsekvent har været mere kompromisløse og loyale over for deres kunst.

- De har haft problemer med overhovedet at få pladekontrakter, at spille på de store steder og at få råd til at komme i studiet. En meget svær situation, som jeg heldigvis er fri for på grund af den succes, som jeg har haft, erkender Lisa Nilsson.

Hun tror ikke, at hun i fremtiden er nødsaget til at spekulere på, hvad der bliver et hit eller ej.

- Indfaldsvinklen bliver anderledes. Sandsynligvis mere kunstnerisk, da jeg er for gammel til at blive manipuleret med. Jeg er alt for bevidst om, hvad jeg kan lide eller ej. Jeg er alt for bevidst om, hvor jeg finder min sandhed. Så hvis jeg støder på en løgn, reagerer jeg meget stærkt følelsesmæssigt, da jeg kan ikke klare at manipulere med mig selv, fortæller hun.

Gåsehud fra top til tå

At stifte bekendtskab med jazzen har været en stor mulighed for at udvikle et i forvejen enestående talent.

- Det er som om, jeg har haft en hemmelig verden kun for mig selv, som jeg lige pludselig kan dele med andre musikere. Jeg har fået bevis for, at jeg også magter jazzens form. Det handler ufatteligt meget om improvisation, og det elsker jeg. Derfor måtte jeg også droppe dansen, da alt lå i bestemte koreografier, som andre havde kreeret. Nu følger jeg mine egne impulser. Både musikalsk og i forhold til selve livet, betror Lisa Nilsson.

Også i popmusikken fik hun for lidt rum til at improvisere i. Derfor kan hun i bakspejlet sagtens se, at alt for mange sange fremstod for færdigarrangerede, så hun blot skulle synge de samme linjer igen og igen.

- Derfor er jazzen som en legestue for mig. Det er som at blive barn igen. Man kommunikerer langt bedre og laver et show, hvor man hele tiden joker og spiller op til hinanden. Jeg tror, at man både som kunstner og publikum fornemmer, at det er ekstremt sensibelt. Jeg selv får gåsehud fra top til tå mindst tre gange under hver koncert. Det er helt vidunderligt. Det sker kun, når man improviserer, fordi det er der, man åbner sig fuldstændigt. Det er en nærmest telepatisk tilstand mellem musikerne, forklarer Lisa Nilsson.

I hendes ører er det netop improvisationen, der får jazzen til at skille sig ud fra andre musikgenrer.

- Man skaber i nuet. Lige dér på scenen opstår passager, som man aldrig har øvet. Der opstår stemninger, som aldrig var planlagt. Kun glimtvis kan man fornemme noget der kommer i nærheden i pop- og rockmusikken, vurderer hun.

Publikum på "Between a Smile and a Tear-turen" kan udover en forventelig glæde og markante elementer af improvisation forvente vidt forskellige koncerter.

- Vi påvirkes af vores humør som alle andre mennesker. Er man lidt træt? Har man en god eller dårlig energi? Hvordan er hotelværelset? Er kroppen fuld af hormoner? Rent musikalsk har vi naturligvis et godt udgangspunkt med tre fremragende musikere, der giver hinanden rum til at fortælle og udvikle en musikalsk symbiose med hvert sit instrument samt de bedste sange fra filmen krydret med jazzens evergreens og nogle af mine egne brasiliansk-inspirerede kompositioner, konkluderer Lisa Nilsson.

Skriv kommentar

Max 250 tegn.
 
Kommentar 
Navn  

Email  


Kategorier

Jazz
Pop
Lisa Nilsson
Sverige
Between a Smile and a Tear
Himlen Runt Hörnet
En Kort En Lang
Rejser Kultur

Profil

Simon Staun

Velkommen til mit private arkiv over rejse- og kulturartikler. Størstedelen af rejsereportagerne, portrætterne og anmeldelserne er bragt i Fyens Stiftstidende, hvor jeg er musikanmelder og storleverandør til rejsetillægget. Stor tak til min arbejdsgiver og de mange dygtige fotografer, der har bidraget til siden. God læselyst - kommenter endelig de enkelte artikler. Mvh Simon Staun

Fritekst søgning





Kontakt

Skrift & foto: Simon Staun

Design: Allan Sørensen

Webudvikling: Kim Larsen

Copyright på alle artikler tilhører Simon Staun og Fyens Stiftstidende. Billeder på kulturdelen er lånt med tilladelse fra Fyens Stiftstidende samt diverse pladeselskaber.