Lisa Ekdahl, 2011

Foto: Peter Leth-Larsen
Del dette indlæg
Bedøm dette indlæg
Tilbage
1 - 4
Frem

Den luksuriøse lykke

Svenske Lisa Ekdahl er et særegent væsen og en lige så unik sanger. Den blide kvinde kan godt blive vred, men sætter ikke overraskende mere pris på den spontane, udefinerbare glæde

Man burde betale gebyr for at tale med Lisa Ekdahl. Selv om det er hendes sangstemme, der er mest efterspurgt, har hun også en beroligende og fortryllende effekt, når hun snakker. Hendes stemme kunne sågar kaldes nuttet, og den luner som varm mælk med honning en efterårsdag, hvor regnen er i sit mest generøse hjørne.

Den internationalt berømte, svenske sanger vendte for et par år siden hjem til Stockholm efter at have boet og arbejdet i New York i en længere periode. Da den 40-årige kvinde genså Stockholm, virkede byen pludselig lille og undseelig. Men også venlig.

- Det stod tydeligt, at Sverige i det hele taget er et meget beskyttet samfund, hvor man tager sig bedre af hinanden, end man eksempelvis gør i USA. Til gengæld kunne man godt ønske, at svenskere havde samme energi, som man fornemmer i New York. Vi kommer til at fremstå en smule dovne sammenlignet med newyorkerne, konstaterer Lisa Ekdahl og ler.

Ud over at savne sin familie og venner var det sin seng, hun savnede mest.

- Min egen seng er utrolig komfortabel, derfor var det helt fantastisk at komme hjem og sove i den igen.

Jeg elsker simpelthen den seng, siger hun drømmende.

Fodring med skandaler

Der har bestemt også været ting og tendenser, hun ikke savnede. Blandt andet denne sommers intense fokus på den svenske konge og hans udsvævende tilbøjeligheder.

- Jeg er overrasket over, hvor meget opmærksomhed kong Carl Gustav har fået for sine eskapader. Det burde være et privat anliggende mellem ham og dronning Silvia. Jeg synes generelt, mange af de historier, der får meget plads i medierne i dag, er ligegyldige. Hvordan kan noget, der er sket i et tv-program rydde forsiderne? Der er så meget useriøsitet, der fjerner fokus fra alvorlige emner, vi alle burde koncentrere os om, siger Lisa Ekdahl.

Hun er selv sluppet relativt billigt fra sladderbladenes kløer i forhold til, hvor kendt et navn, stemme og ansigt hun er i Sverige.

- Jeg forsøger at holde mig væk fra rampelyset, på nær når jeg optræder. Jeg tilstræber at være "uinteressant" som privatperson og undgå de skandaler, som medierne jagter konstant. Heldigvis er der kommet masser af mennesker til, der hellere end gerne vil fodre medierne med skandaler. Det letter presset lidt for os, der helst er foruden, forklarer Lisa Ekdahl taknemmeligt.

Hun er dog stadig meget påpasselig med, hvad hun taler med hvem om. Og hvor. Derfor har hun fundet på kodeord for sine kendte venner for at kunne snakke om og med dem på caféer, uden at dem ved nabobordene aner, hvem de taler om.

En farlig fælde

Der er kun ét sted, hvor Lisa Ekdahl ikke holder paraderne oppe. Det er på scenen. Der får publikum lov at komme helt tæt på kernen af hendes person.

- Jeg blotter mig selv på en meget ægte måde på scenen. Der er ikke noget fortænkt eller kunstigt over det. Det ville publikum straks gennemskue. Jeg skjuler mig ikke og kommer med flere dumme bemærkninger på én aften, end jeg nogensinde ville give til et sladderblad, siger Lisa Ekdahl.

Hun forstod tidligt, at det var sådan, fordelingen skulle være i hendes karriere. Helt tæt på på scenen og yderst privat bag den. Alligevel tager hun sig igen og igen i at begå fejltagelser, som hun havde svoret ikke at gentage.

- Selv om jeg er blevet 40 år og snart har været professionel halvdelen af mit liv, ved jeg ikke alt. Hver dag er en ny dag, der kræver andre løsninger end den i går. Det kan være en farlig fælde at tro, man kender svarene på alt. Derfor vil jeg ikke sige, jeg er modnet. Jeg har bare ophobet en masse forudfattede idéer, der ikke nødvendigvis hjælper mig i den situation, jeg måtte stå over for i morgen, filosoferer Lisa Ekdahl.

Sønnen skal sættes fri

At blive 40 har ikke forandret hendes liv radikalt. Faktisk har hun i mange år følt sig ældre, end hun var.

- Jeg fik min søn, da jeg var 23, så jeg har ikke følt mig ung i mange år. Omvendt har jeg heller ikke følt mig gammel. Hmmm, det er faktisk lidt svært at vide, hvor gammel eller ung jeg skal føle mig, siger Lisa Ekdahl undskyldende.

Faktum er, at hendes 17-årige søn Milton er på nippet til at forlade reden. Det påvirker hende meget.

- Det vigtigste for mig i den sammenhæng er at betragte ham som et individ og ikke kun som min søn. At være min søn er blot én af hans identiteter, og jeg skal ikke begrænse ham i at være alle de andre personer. Derfor skal jeg i gang med at lære hans andre sider bedre at kende og anskue ham ud fra et større perspektiv, forklarer Lisa Ekdahl.

Når hun taler om Milton, er stemmen nærmest fe-agtig. Altså den gode fe, der gør lytteren tryg og i godt humør. Men hendes arbejdsredskab kan ændre karakter og blive skarpt, køligt og konfronterende.

- Noget, der gør mig virkelig rasende, er, når folk ikke bekymrer sig om hinanden. Det frustrerer mig grænseløst. Jeg har en meget idealistisk side, der gerne ser, at vi alle har så godt et liv som muligt. Hvis jeg støder på forældre i et tog, der går over grænsen og behandler deres barn virkelig dårligt, skrider jeg ind. Selv om jeg er et kendt ansigt, er der opførsel, jeg ikke vil tolerere. Det overrasker da også folk ind imellem, når en kendt person irettesætter dem. Men det er ethvert menneskes pligt at gribe ind, hvis de har styrken til det, konstaterer Lisa Ekdahl temperamentsfuldt.

Da hun et tungt åndedræt senere er landet igen, bliver vi enige om, at interviewet ikke kan slutte med et negativt emne. Derfor bevæger Lisa Ekdahl sig helt ud i den anden ende af skalaen for at svare på, hvad der gør hende mest lykkelig.

- At være lykkelig uden noget speciel grund er det bedste i livet. Ind imellem stopper man op og tænker, at man er helt ekstremt glad uden nogen egentlig grund. Man kunne kalde det "glæde uden et objekt". Den form for glæde er det mest luksuriøse, jeg kender til. Man kan ikke fange det, opsøge det eller helt sætte ord på det. Netop derfor er det så dyb og berusende en følelse.

Skriv kommentar

Max 250 tegn.
 
Kommentar 
Navn  

Email  


Kategorier

Lisa Ekdahl
Stockholm
New York
Kong Carl Gustav
Give Me That Slow Knowing Smile
Olyckssyster
Bortom det blå
Rejser Kultur

Profil

Simon Staun

Velkommen til mit private arkiv over rejse- og kulturartikler. Størstedelen af rejsereportagerne, portrætterne og anmeldelserne er bragt i Fyens Stiftstidende, hvor jeg er musikanmelder og storleverandør til rejsetillægget. Stor tak til min arbejdsgiver og de mange dygtige fotografer, der har bidraget til siden. God læselyst - kommenter endelig de enkelte artikler. Mvh Simon Staun

Fritekst søgning





Kontakt

Skrift & foto: Simon Staun

Design: Allan Sørensen

Webudvikling: Kim Larsen

Copyright på alle artikler tilhører Simon Staun og Fyens Stiftstidende. Billeder på kulturdelen er lånt med tilladelse fra Fyens Stiftstidende samt diverse pladeselskaber.