Simon Staun
Foto: Carsten Bundgaard

Poppens frådende kamphund

- Dav, Lars Hugtand, præsenterer Lars H.U.G. sig, mens han leverer et håndtryk, der er en skovhugger værdig. Da fotografen hilser på, kalder musikeren sig Lars Kruk, og begge spontant opdigtede efternavne giver et underfundigt fingerpeg om, hvilken særlig type musiker og mand vi står overfor.

For er man en krukke, hvis man sætter hugtænderne i sine kolleger, fordi man pinedød vil tvinge dem til at præstere deres absolut ypperste? Eller er man blot sjældent kompromisløs, når man orker at lytte en tilsyneladende færdigproduceret sang igennem mere end 100 gange, fordi der er en mikroskopisk detalje, der forplumrer helhedsindtrykket?

Lars H.U.G. har brugt fire år på at indspille sit første dansksprogede album siden "Blidt over dig" fra 1992. Men han kunne snildt have brugt dobbelt så lang tid, fortæller han, mens han signerer en stak "10 sekunders stilhed"-cd'er til venner og bekendte.

På den arketypiske pop-fuldtræffer "Sugar Handyman" synger Lars H.U.G. om at blive ramt at lynet. Han kalder sangen for overromantisk og det smukkeste nummer på albummet.

- Når man hører den sang, skulle det gerne føles som at træde direkte ind i en illustreret eventyrbog, hvor ord, lyd og billeder går op i en højere enhed. Emnet er egentlig enormt banalt, det handler om, at vi forelsker os og møder noget, der er større end os selv. Mit mål med sangen er at fortælle, at det koster noget at involvere sig selv og lade sig henrykke. Man satser alt, når man bliver ramt af kærlighed, og så kan det gå galt. Derfor var det oplagt at bruge Anne Linnet-referencen "Et hjerte kan gå itu" i slutningen af sangen. Men til trods for risikoen for et ituslået hjerte skal man lade sig forføre, så man bliver blød i knæene, stakåndet og feberramt. Det er jo en sygdom at blive forelsket. Men en fed sygdom. Det kunne være herligt, hvis den smittede ved øjenkontakt, siger Lars H.U.G. og blinker diskret.

Tak til en tyran

Da han blev født i Sorgenfri i 1953, hed han Lars Haagensen. Som dreng begyndte vennerne at kalde ham Hugensen, og en dag hed han blot Lars Hug. De første plader blev udgivet under det navn, men det blev der sat en stopper for i slutningen af 1980'erne, hvor han blev presset til at ændre sit navn.

- Det er en historie, der blev skrevet rigtig meget om dengang. Men jeg vil gerne fortælle dig om den, fordi det er kommet så meget på afstand, at jeg kan reflektere over den. I dag anser jeg det som et lærestykke i, hvordan man er nødt til at anskue uforudsete problemer i livet som goder. Som venner, der gør dig stærkere. Velbehag og smertefrit samvær kommer der ikke en skid ud af. Hvis man skal blive mere tolerant eller vokse som menneske, skal man omfavne modgangen, siger Lars H.U.G. bestemt.

Modgangen i forhold til hans navn betød, at han blev bedt om at betale 50.000 kroner for fortsat at kunne bruge navnet Hug.

- 50.000 kroner for tre skide bogstaver i alfabetet. Det havde jeg ikke lyst til at honorere, selv om jeg i begyndelsen frygtede, at en navneforandring ville få store konsekvenser for min karriere. Jeg følte, at jeg blev truet på mit eksistensgrundlag. En kammerat foreslog mig, at jeg ændrede navn til Huk, men det lyder sgu som en håndboldklub. En anden god ven kom på idéen, at jeg fandt et ord med h, u og g og satte punktummer imellem. Det var en god kreativ løsning, der egner sig godt til tryk og albumcover. Men hold nu kæft, hvor ser det åndssvagt ud at hedde Lars Hugh Uno Grammy i sit pas, siger Lars H.U.G. og ryster på hovedet.

Selv om han indledningsvist lovede en kort opsummering af navne-myten, kan han ikke slippe den igen.

- Jeg var ellers så samarbejdsvillig, at jeg var kørt til Kolding for at mødes med manden, der havde fået nedlagt fogedforbud mod, at jeg brugte navnet Hug. Jeg tænkte, der måske var en religiøs årsag eller lå et eller andet følsomt bag. Jeg kom i god tro og havde endda taget en plade med til ham. Det var meget naivt, for det handlede udelukkende om pengene. Jeg har dog forlængst tilgivet ham, for hele miseren betød, at mit navn blev ekstremt eksponeret i lang tid efter. Jeg vil faktisk gerne sende ham en hilsen, fordi hans grådighed fik så stor betydning for min karriere. Man skal huske at takke sine kvalificerede tyranner, siger Lars H.U.G.

Overtossen skar jernet af

Det er en vanvittig, men sand historie om efternavnet. Det samme gælder sangen "Ovartaci" om den psykisk syge kunstner Louis Marcussen, der blev kendt som Ovartaci. Overtossen. Det nummer skiller sig ud fra mængden, som en regnbuefarvet myre i en myretue.

Lars H.U.G. havde længe arbejdet med en sang om en ladyboy fra Malaysia. Da en god ven fra Aarhus, der selv havde været indlagt på det psykiatriske hospital i Risskov, gjorde ham opmærksom på Ovartacis uforlignelige liv, vidste Lars H.U.G. instinktivt, at sangen i stedet skulle handle om den østjyske særling.

- Han rendte rundt med 1000 reinkarnationer i sit hoved, så han har virkelig haft noget at holde styr på. Det er altså ikke for småbørn, og selv om man som udenforstående ikke tror på fænomenet reinkarnation, kan man sagtens sætte sig ind i, hvor ekstremt hårdt det må være for et menneske at tro, at man har været puma i Nordamerika, sommerfugl på Påskeøen, hest i Mols Bjerge eller kinesisk kvinde i tidligere liv, siger Lars H.U.G.
Han kalder Ovartaci for "ladyboyen over alle ladyboys". Fordi han gik hele vejen og gennemgik den ultimative transformation fra mand til kvinde.

- Van Gogh skar sit øre af, mens Ovartaci skar sin pik og næsetip af. Det får jo van Gogh til at ligne en skoledreng. Ovartaci skar sit lem af med et stemmejern, og da jeg aldrig kunne finde på at benytte ordet pik i en sang, brugte jeg dagevis på at finde frem til formuleringen: "Han stemmer i uden smerte, stemmer hele jernet af". I det hele taget brugte jeg så fucking lang tid på den tekst, at de andre i bandet var ved at blive sindssyge, siger Lars H.U.G. og bryder ud i latter.

Normalt er han ikke journalistisk anlagt, når han skriver sine sange. Brudstykkerne kommer sædvanligvis dumpende ned fra himlen og ender på forundelig vis som "Lille natsværmer" eller "Elsker dig for evigt". Men med denne sang pløjede han sig gennem alt det materiale, han kunne opsnuse om Ovartaci.

- Jeg levede mig helt ind i stoffet, slugte alt jeg kunne finde og spyttede det ud igen i en spoken word-form, der fuldender albummet. At knække nødden med denne sang og sætte den ubegribelige historie på versform var en befrielse. At jeg ender med at finde frem til formuleringen: "Forvandlede sig fra mand eunuk til den allersmukkeste kvinde", tror jeg, Ovartaci ville have brudt sig om. Den anerkender den komplette forvandling, konstaterer Lars H.U.G., mens han smider sin ikoniske hat på bordet og roder rundt i de gråsprængte lokker.

Når han fortæller, at sangen er blevet spillet igennem 100 gange, før den sad lige i skabet, lyder det umiddelbart som en overdrivelse. Lars H.U.G. forsikrer, at det nærmere er en underdrivelse.

- Mange af sangene har været endnu vanskeligere at fuldende end den om Ovartaci. Jeg kan fysisk mærke, når noget føles forkert, selv om jeg har svært ved at pege ud, hvad det er. Nogle gange er det tempoet, så sætter man sangen op eller ned i tempo. Lige meget hjælper det. Så prøver man med en mere akustisk udgave. Lige meget hjælper det. Så skruer man op for hi-hatten eller ned for tamburinen. Lige meget hjælper det. Indimellem har det føltes som at være fanget i en kafkask labyrint eller et kasseret afsnit i en Paul Auster-roman. Nogle af sangene har taget tre års intens lytten for at lokalisere et problem og fikse det. Derfor bliver jeg ekstremt fortrolig med sangene, der føles som levende væsener med deres eget liv, forklarer Lars H.U.G.

Et gennemført dumt svin

61-årige Lars H.U.G. er kendt for at æde sine producere og musikere med hud og hår. De skal være villige til at knokle 14-18 timer i streg i studiet. Dag efter dag. De skal være klar over, at de kommer til at gå glip af fødselsdage, familiefester og planlagte weekender med kone og børn. Hvis kaptajnen ikke er tilfreds, forlader ingen skibet i utide.

- Jeg elsker at piske mine folk og presse dem til det yderste. De skal gøre sig selv til et medie for, hvad jeg har brug for, og glemme alt andet. Kort tid før albummet havde endegyldig deadline, var der en sang, som havde akut brug for at blive tilset. Jeg fik fat på min producer Jan Eliasson, som havde en aftale om eftermiddagen med sin familie. Jeg lovede ham, at vi var færdige klokken 15. Han forlod studiet næste morgen klokken 5, hvor jeg havde vredet den sidste bloddråbe ud af ham. Det er et under, at alle omkring mig har overlevet, siger Lars H.U.G. og smiler skælmsk.

Han lægger ikke skjul på, han har knækket halsen på flere producere og teknikere gennem karrieren. Ofte sidder de helt grønne i ægget, når han kommanderer skånselsløst med dem.

- Jeg taler ikke særlig pænt til dem, når vi er midt i processen. De får virkelig nogle sandheder at vide, og jeg har kaldt dem de mest uforskammede ting. Det har været et mareridt for dem, men alligevel vælger de at bruge flere år på at lave et album som "10 sekunders stilhed" med mig. Fordi de ved, jeg er kompromisløs. Fordi kun det bedste er godt nok, understreger Lars H.U.G.

Han har altid været en frådende kamphund i studiet. Faktisk ved han, hvorfor han tidligt i karrieren påtog sig den rolle.

- Det var en nødvendighed at træde i karakter, fordi jeg lider så meget af indlæringsproblemer, at jeg i princippet ikke kan udføre noget som helst selv. For at overleve som kunstner og musiker har jeg været tvunget til at dominere folkene omkring mig og tage det ansvar på mig at tromle hen over andre. Jeg kan ikke være vandbærer, men jeg kan sateme koste rundt med et band, og jeg kan kraftedeme få dem til at spille. De folk, jeg omgiver mig med, kender legen. De kender præmisserne. "10 sekunders stilhed" er ikke en børneplade, så jeg har været tvunget til at være et dumt svin og træde nogen over tæerne. Mange kunstnere er kompromissøgende, og det kommer der kun ballade og lorteprodukter ud af. Jeg vil hellere lave min egen fiasko end at have andre til at stå bag min succes. Det er min filosofi, og den bliver jeg et bedre menneske af, konstaterer Lars H.U.G.