Simon Staun
Foto: Simon Staun

Usikkerheden er drivkraft for hr. Handsome

Til tonerne af sagte Bob Dylan og duften af esoterisk olie byder Klaus Handsome velkommen i sin kunstnerhule i Ribers Gård bag spillestedet Harders i Svendborg. Han er iført en grøn slåbrok, der vækker minder om Playboy-guruen Hugh Hefner, og man skal være dårligt seende, hvis ikke man kan ane originalen i Klaus Handsomes skikkelse.

Den 51-årige musiker, maler og marskandiser har haft et liv, som allerede fra teenageårene skilte sig ud fra mængden. Han lavede sit eget fodboldmagasin, Fodbold Nyt, som 13-årig, hvilket gav ham nogle oplevelser, som stadig får ham til at boble af fryd.

Som rejsen til det nordlige Italien som 17-årig, hvor han skulle interviewe tre af Danmarks bedste fodboldspillere nogensinde. Klaus Berggren i Pisa, Michael Laudrup i Rom og Preben Elkjær i Verona.

- Da jeg nåede frem til Verona, havde jeg ikke en rød reje tilbage. Men via min gode ven Lars Bastrup, som jeg havde besøgt flere gange i Hamborg, havde jeg fået en bunke signerede fodboldkort. Blandt andet et med Franz Beckenbauer fra HSV og to med Elkjær, som Bastrup spillede på landsholdet med. Jeg tilbød en taxachauffør tre kort for at køre mig de 20 kilometer ud til Elkjærs hus i Bardolino, siger Klaus Handsome og ryster på hovedet.

Det gør ondt den dag i dag, da kortene havde stor affektionsværdi. Men interviewet med Elkjær glemmer han aldrig.

- Jeg har stadig alle kassettebånd med optagelserne, og man kan høre, at jeg sidder og venter på det rigtige tidspunkt at fortælle Elkjær, at jeg ingen penge har at rejse tilbage til Pisa for. Da jeg endelig tør nævne det, låner han mig straks 20.000 lire. Han fik i øvrigt pengene tilbage for fem år siden, da jeg genså ham til et foredrag, siger Klaus Handsome.

Satsede alt for kunsten

Klaus Handsome havnede i Svendborg, da han i 2006 besluttede sig for at tage læreruddannelsen på Den Frie Lærerskole i Ollerup. Han havde gennemgået et længere sygdomsforløb på grund af en halsoperation, som han først frygtede skyldtes kræft.

Det var det ikke, men operationen gav ham en delvis lammelse i den ene side af ansigtet og invaliderede ham i tre måneder. Derefter skulle der ske noget nyt i hans liv.

- Jeg havde boet hos den aarhusianske kunstner Hans Krull - i øvrigt fra Svendborg - et par år og tænkte, det var på tide at begynde på en uddannelse, da jeg ikke engang havde færdiggjort niende klasse. Jeg blev færdig med uddannelsen i 2011, men har kun brugt den et enkelt år på en efterskole i Nørre Aaby samt et halvt år på Langeland, hvor jeg underviste flygtninge i dansk og engelsk, siger Klaus Handsome.

Mens han underviste, fandt han ud af, at han var nødt til at fokusere 100 procent på musikken og maleriet.

- Selv om det har haft økonomiske omkostninger, var jeg nødt til at satse alt. Det har blandt andet resulteret i, at jeg nu udgiver den første ep med bandmedlemmerne fra Saybia og allerede har booket 20 koncerter med vores band Gadens løse fugle alene i år, siger Klaus Handsome.

Usikkerheden er en drivkraft

Han sætter en ære i ikke at få en krone fra staten og leve for et beløb om måneden, andre bruger på et enkelt restaurantbesøg.

- Jeg har faste udgifter for 3000 kroner om måneden, og det kan lade sig gøre at leve for næsten ingen penge, når man køber sit tøj i genbrugsbutikker og ruller sine egne smøger. Lige nu tror jeg, at jeg har 400 kroner til rådighed resten af måneden, men det bekymrer mig ikke. Usikkerheden er en drivkraft for mig, som jeg har lært at leve med, siger Klaus Handsome.

Penge har aldrig sagt ham noget. Derfor har det aldrig været en ambition at have mange af dem.

- Var det ikke Kim Larsen, der sagde, at penge kun er vigtige, når man ikke har dem. Jeg har altid været lidt på røven, og det kan være en styrke, hvis man bruger det kreativt, eller et benspænd, hvis man lader sig begrænse af det, siger Klaus Handsome.

Han er med på, at han kunne skaffe sig et job som underviser eller pædagog, hvis han ønskede et andet liv eller økonomisk sikkerhed. Men det ville være for stort et kompromis.

- Jeg lever det liv, jeg gerne vil. Et fast arbejde ville influere for meget på måden jeg arbejder og er mig selv på. Der er en fantastisk frihed i ikke at være på kontanthjælp og være en del af et menneskefjendsk system. Jeg er taknemmelig for at være en fri mand, siger Klaus Handsome.

Alt er til salg

I hans proppede værksted er alt i teorien til salg. Bøgerne fra gulv til loft, pladerne, guitarerne og alle de besynderlige genstande i skabe og på hylder. Han har samlet hele livet og indimellem arvet en bunke genstande fra ældre familiemedlemmer.

- Jeg arver også meget tøj. Jeg har flere gange taget mig selv i udelukkende at have haft døde onklers tøj på. De har efterladt mig mange fine ting. Forleden solgte jeg en stak bøger af Nis Petersen, som er en virkelig interessant dansk forfatter, der blandt andet har skrevet "Spildt mælk". En fremragende roman, siger Klaus Handsome.

Det er dog primært sine malerier, han sælger. Et udvalg af dem hænger i et nærliggende lokale, hvor der for tiden er påskeudstilling.

- Maleriet giver mig en ro og et overskud, der gør mig i stand til at klare alle de andre ting, jeg beskæftiger mig med. Det er meditativt for mig, men for tiden bliver det ikke til så meget, fordi vi allerede er i gang med næste kuld sange til Gadens løse fugle. Jeg spiller sgu lige en af dem for dig, siger Klaus Handsome og finder sin guitar frem fra den anden ende af hulen.

Sangen handler om det første kys, han fik for snart 40 år siden på Blåmejsevej i fødebyen Skanderborg. Allerede efter første vers kan gæsten synge med på omkvædet. Klaus smiler og synger igennem. Én mand er også et publikum.

- Den er ret fængende, er den ikke, konstaterer han tilfreds, da sangen ebber ud.

Mødte Cohen i Aarhus

Bag Klaus Handsome står et bevis på, at han aldrig har været bange for at udvise en smule frækhed. På et stort, indrammet foto står han side ved side med Leonard Cohen, som han mødte i Aarhus i 2008.

- Jeg tog ind på hotellet ved siden af Musikhuset, hvor jeg tænkte, at jeg kunne støde ind i ham. Helt tilfældigt sad han og drak kaffe i receptionen, så jeg luskede hen og præsenterede mig selv. Jeg underviste på det tidspunkt, og jeg benyttede faktisk Cohen-teksten i mine engelsktimer, hvilket jeg fortalte ham om, siger Klaus Handsome.

Han fik en længere snak med Cohen, som han havde tænkt sig at få til at signere medbragte plader og vinyler. Men samtalen gjorde ham så paf, at han glemte alt om det. Dog fik han taget det mindeværdige fællesfoto, som er én af de genstande i Handsome-hulen, der ikke er til salg.

- Det er spøjst, at jeg blev helt mundlam over at møde Cohen, for jeg har virkelig mødt mange store fodbold- og musikstjerner. Som 14-årig fik Lars Bastrup mig med i HSV-bussen med holdet, der vandt Mesterholdenes Europa Cup-finale i 1983. Det var altså navne som Felix Magath, Jürgen Groh og Franz Beckenbauer, som godt nok var skadet, siger Klaus Handsome.

Nu er denne artikel skrevet til kultur- og ikke sportssiderne, så efter at have holdt en læsepause med de originale Fodbold Nyt-magasiner, aftaler vi at vende tilbage til musikken.

Venner for livet med Steppeulv

Klaus Handsome kommer fra en håndværkerfamilie, der ikke spillede musik. Da han fik sin første guitar som 10-årig, var der derfor ingen, der kunne stemme den for ham. Eller vise ham, hvordan man spiller én eneste akkord.

- Jeg måtte i gang med at lære mig selv nogle greb, og det var så frustrerende ikke at kunne spille det, jeg ville, at jeg smadrede guitaren, siger Klaus Handsome nærmest undskyldende.

Fire år senere mødte han en person, der skulle få enorm betydning for hans liv. Det var Stig Møller, som han interviewede til Skanderborg Festivalens avis "Feedback".

- Stig sagde til mig, at man i bund og grund kun skal kende tre akkorder for at skrive en sang. Det tog jeg til mig. Tre år senere skrev jeg min første sang: "Nu må vi se at vågne op, for vi er på vej mod ragnarok". Jeg var ekstremt inspireret af Stig de første mange år, men stille og roligt begyndte jeg at finde min egen stil og form, siger Klaus Handsome.

Deres venskab har varet i 37 år, og Klaus Handsome har stadig et værelse hos den gamle Steppeulv på Østerbro i København.

- Stig har betydet ufatteligt meget for mit liv. Ikke kun musikalsk. Han har lært mig at fokusere på positiv energi. Lært mig at tilgive mine forældre, fordi de blev skilt, da jeg var teenager. Jeg aner ikke, hvad jeg gør den dag, han ikke er her mere. Forhåbentlig holder hans svage hjerte mange år endnu, siger Klaus Handsome og folder sine hænder.

Gademusikant i Jerusalem

I begyndelsen af sine 20'ere drog Klaus Handsome på en menneskelig og musikalsk dannelsesrejse gennem Østeuropa. Han blaffede hele vejen til Jerusalem i Israel og spillede undervejs for mønter og indimellem sedler.

- I Jerusalem arbejdede jeg som gademusikant og opvasker. Min plan var at sikre mig plads på et skib til Indien, og jeg nåede også til Cairo, hvor det var planen at sejle fra. Det var i øvrigt der, jeg fik mig kunstnernavn, da jeg ringede hjem til min mor. Personen, der stillede mig videre, kunne ikke sige Hansen og kaldte mig derfor "mister Handsome". Det har jeg heddet lige siden, fortæller Klaus Handsome og ler.

Han kan ikke huske, hvornår han begyndte at betragte sig selv som musiker. Det har været en glidende overgang, som strækker sig over flere årtier.

- Det interessante ved det spørgsmål er, om jeg overhovedet anser mig selv for at være musiker. Med hånden på hjertet spiller jeg altså ikke fremragende på guitar, og jeg er heller ikke en teknisk god sanger. I virkeligheden betragter jeg mig nok mere som sangskriver. Når man skriver sange, er man nødt til at påtage sig rollen som musiker og sanger for at få dem ud til et publikum, siger Klaus Handsome.

Ud kommer sangene i denne uge, når ep'en "Klaus Handsome & Gadens løse fugle" udgives. Den 51-årige sangskriver er spændt på modtagelsen.

- Jeg har levet et liv ulig de fleste andres, og jeg er vel at betragte som en original. Forhåbentlig er der et publikum derude, som gerne vil have mit unikke bud på, hvordan verden ser ud lige nu fra mit ståsted, siger Klaus Handsome.

Han aner ikke, om det ståsted ser radikalt anderledes ud om få uger eller måneder, når ep'en gøder jorden for endnu flere koncerter med Gadens løse fugle.

- Mit lod i livet er at leve fra den ene dag til den anden i uvished. Det klager jeg ikke over. Der er ingen skyld eller synd forbundet med ikke at have det, andre anser for værdi i livet. Værdi for mig er et åbent sind og et åbent hjerte. At turde tage imod nuets kraft og hverken leve i fortiden eller fremtiden. At være til stede lige der, hvor man er.