Kira Skov, 2017

PR-foto Anna Petri
Del dette indlæg
Bedøm dette indlæg
Tilbage
1 - 1
Frem

Et spøgelse i den endeløse nat

Kira Skov mistede sin mand i februar. Sange, hun skrev inden hans død, rummer på forunderlig vis profetier om tabet. Et halvt år efter finder den 41-årige sangerinde fred for sorgen på scenen og glæder sig derfor til 20 september-koncerter sammen med pianisten Nicolaj Hess.

For fem år siden mødte jeg Kira Skov i hendes lejlighed på Vesterbro i København. Dengang konkluderede jeg, at det var imponerende, at hun ikke så ud til at være ældet, siden vi mødtes fem år tidligere. Til trods for en alvorlig kræftsygdom i mellemtiden.

Nu sidder vi igen over for hinanden. Denne gang er rammen banegårdsrestauranten Giraffen i Odense, da Kira Skov tager et pitstop mellem Aarhus, hvor hun optrådte aftenen før, og hjemmet i København.

I dag tænker jeg eksakt samme tanke som i 2012. Hvordan kan det lade sig gøre, at Kira Skov tilsyneladende ikke har fået en rynke? Livet har ellers revet og flået i den 41-årige sanger, der i februar mistede sin mand og musikalske partner, Nicolai Munch-Hansen.

Selvom Kira Skov stadig er ramt af sorg, ser hun frem til en yderst travl september. Måske den tætteste bookede måned i hele hendes karriere med 20 koncerter linet op i kalenderen.

- Lige efter Nicolais død var jeg usikker på, om jeg nogensinde kunne stille mig op på en scene igen. Men da jeg optrådte tre måneder efter hans død, fandt jeg ud af, at man ikke har tid til at stå og dvæle ved fortiden på scenen. Man er tvunget til at være i nuet. Det er sjældent, at man befinder sig dér midt i en sorg. Når man savner nogen så meget, tænker man nærmest uafbrudt på dem. Tænker på alt det, der var. Og den fremtid, man aldrig får. At optræde har nærmest været en form for meditation for mig. Selv om min sorg stadig er enormt intens, har musikken allerede hjulpet mig enormt, siger Kira Skov.

Flere af de sange, hun har skrevet de seneste år, rummer på mærkværdig vis noget, der kunne kaldes et forvarsel.

- Jeg troede, jeg skrev om andre menneskers liv. Hvilket var første gang i karrieren. Men teksterne kom alligevel til at handle om mit eget liv. Om tabet af Nicolai. Det gjorde det efterfølgende meget følelsesladet at synge sangene, som ovenikøbet var planlagt til at udkomme den dag, han blev begravet, siger Kira Skov.

Specielt sangen "The Sun a Lonely Host" har ændret karakter og betydning efter ægtemandens død.

- Sangen begynder som en meget hengiven kærlighedserklæring, men har et meget dramatisk skift, hvor den går fra dur til mol. Teksten kredser om, at kærligheden blot er et spøgelse i en mørk, endeløs nat. Det havde jeg ikke analyseret meget på, da jeg skrev teksten. Men da jeg hørte sangen efter Nicolais død, føltes det som om, at teksten var en profeti, siger Kira Skov.

Livet har formet stemmen

De 20 koncerter er et samarbejde med pianisten Nikolaj Hess. Det var dog ikke dem selv, der kom på idéen om at prøve sig af som duo. Det var spillestedet Giant Steps i Svendborg, der foreslog, at sangeren og pianisten optrådte sammen.

- Jeg har spillet sammen med Nikolaj i flere sammenhænge, men aldrig tænkt tanken, at vi skulle danne en duo. Men efter koncerten i Svendborg sidste efterår kunne vi begge mærke, at det havde været helt magisk. Vi besluttede ret hurtigt, at vi skulle udforske det lidt grundigere og fik vores booker til at sætte et par koncerter op, siger Kira Skov.

Fra at skulle på en miniturné med en håndfuld koncerter har det grebet om sig, så de nu skal turnere i det meste af Danmark.

- Det var aldrig tanken, at det skulle være så omfattende, men nu ser jeg frem til at undersøge, hvad det kan udvikle sig til. Jeg har spillet i alverdens sammenhænge, men det er første gang i min karriere, at jeg optræder i en duo. Jeg glæder mig til at dykke ned i det format, da det er en ukendt disciplin for mig. To mennesker på en scene kan være ekstremt subtilt og nuanceret. Det bliver spændende at se, hvordan det udvikler sig over de 20 koncerter, siger Kira Skov.

Hvis man hører Kira Skov synge i dag og sammenligner med Kira anno 2002 i Kira and the Kindred Spirits, er det to forskellige sangere. Det er dog ikke kun årene, der har formet stemmen, men i høj grad de skelsættende hændelser i hendes liv.

- Efter min kræftsygdom i 2010 kunne jeg høre, at min stemme lød anderledes. For mig var der et tydeligt før og efter. Det er der så desværre kommet igen. Jeg kunne dengang og kan i dag mærke et behov for at synge fra et andet sted i kroppen. Man kan fysisk høre, at livet har formet min stemme. Mit instrument har ændret karakter, hvilket i sagens natur får markant betydning for, hvordan mine kommende sange ender med at lyde, siger Kira Skov.

Skar ind til benet

Hun er ikke ubetinget fan af et minimalistisk setup som en duo, fordi hun altid har været draget af dynamikken i et band.

- Af samme grund har jeg nærmest heller aldrig optrådt solo. I mine øjne skal man være en troubadour som Dylan eller Townes van Zandt, før det giver mening. Der sker dog noget interessant i sammenspillet, når man kun er to på scenen. Man kan følge hinanden på en måde, som man af gode grunde ikke kan, hvis der er fire, fem eller seks musikere, der skal navigere mellem hinanden, siger Kira Skov.

Hun overvejede på et tidspunkt, om hun skulle bidrage med guitar, men endte med at droppe idéen.

- Da vi prøvede det af, kom jeg til at spekulere for meget på alt det andet, som manglede. Så vi skar helt ind til benet. Det betyder, at jeg i langt højere grad kan koncentrere mig om Nikolajs spil. Det gør sangene meget levende, konstaterer sangeren.

En stemme og et klaver er grobund for at dyrke sangenes essens, konkluderer Kira Skov, der er overbevist om, at det gør hendes fortolkninger af blandt andet Leonard Cohen, Johnny Cash og Nina Simone mere intime.

- Jeg oplever, at historien kommer mere i fokus, end hvis det var spillet med fuldt band. Med en stemme og et klaver kan vi med relativt enkle virkemidler skabe nogle stemninger, der underbygger fortællingerne, siger Kira Skov.

Et særligt sprog

Der er ikke umiddelbart en rød tråd i udvalget af sange. Nikolaj Hess og Kira Skov har blot plukket frit fra busken over favoritsange. Kun med det forbehold, at Kira skulle kunne synge dem, og at de kunne klare at blive fremført på klaver.

- Det er en blanding af vores respektive yndlingssange og nogle af mine sange. Både gamle og nyere. Og et par helt nye, som vi har aftalt at prøve af. Det er ret vigtigt for mig, at vi også spiller nogle sange, der er forankret i, hvor jeg er i livet lige nu, siger Kira Skov.

De sange, hun skriver for tiden, har flere funktioner. Én af dem er at holde ægtemanden i live.

- Nicolai og jeg havde et helt særligt sprog sammen i musikken. Det var også gennem musikken, vi blev forelskede i hinanden. Derfor ville det være unaturligt ikke at fortsætte med at kommunikere med ham. Det er også en måde at give ham en stemme på, siger Kira Skov.

Man skal ikke forvente voldsomt mange glade sange, og det hænger ikke sammen med hendes mands død.

- Jeg har aldrig dyrket glade sange. Jeg har altid fundet en vis skønhed ved de mørke sange. Jo mere sørgelig, jo smukkere. At være blevet enke som 40-årig kommer nok ikke til at ændre voldsomt på det faktum. Men der er da sange på sætlisten, som har lidt mere energi end de mest triste. De skaber noget dynamik i sættet, konstaterer Kira Skov.

Hun funderer et øjeblik over, hvordan enke-statussen griber ind i alle de andre ting, personen Kira stadig er.

- Jeg er stadig mor. Stadig musiker. Stadig ven og datter. Enke er kun en del af mig, selv om det fylder vanvittigt meget lige nu. Det kommer til at præge mit liv og den musik, jeg skaber i fremtiden, men jeg vil altid være mere end det. Jeg vil ikke defineres af mit tab. Men leve med, at det er en del af mig, siger Kira Skov.

Vi kommer til at snakke om fynske Søren Huss, der mistede sin kæreste og i årevis ikke kunne optræde i en note, uden at hans personlige tragedie blev nævnt. Kira Skov skal lige til at svare på et spørgsmål om for tid og evighed at få sit tab nævnt, da vi begge stopper op. I radioen kan vi høre netop Søren Huss begynde af synge sangen "I Surrender".

- Det er syret. Den sang har jeg sunget sammen med Søren flere gange. Vildt. Kan du huske, da vi snakkede i min lejlighed for fem år siden? Der begyndte min telefon at spille en sang med Billie Holiday, da jeg nævnte hendes navn. Det understreger, at der er noget, som er større end mig. Større end os. I alt det, jeg ikke kan forklare, gemmer der sig et lille håb om, at der kan være en forbindelse til Nicolai efter dette liv, siger Kira Skov.

Hvordan ser de døde ud?

I forhold til døden så Kira Skov gerne, at vi som samfund var mere åbne.

- Det handler ikke om min personlige sorg. Jeg synes i det hele taget, vi har en akavet måde at behandle døden og de døde på i vores kultur. Vi ved alle, at vi skal dø, og alligevel har vi en udtalt berøringsangst. Jeg tænker ikke, at vi skal forholde os til døden konstant. Men være bedre til at favne livets forgængelighed, når man står midt i kaos, siger Kira Skov.

Hun har oplevet, at sorgen helst skal pakkes væk.

- Hvis man tager sorggrupper, eksisterer de nærmest i det skjulte. Fordi alle de andre helst ikke skal belemres med det. I andre kulturer har man den afdøde til at ligge fremme i hjemmet en uge. Hvor familie og venner kan komme og snakke og sige farvel. Og se, hvordan døden ser ud. Mange danskere har aldrig set et dødt menneske. Man skal på en måde forlige sig med liget. Det er lige så vigtigt for børn som voksne, understreger Kira Skov.

Hun kunne godt se det fornuftige i at gå med sørgebind. Eller noget andet synligt, man kan bære, som markerer, at man har mistet nogen.

- Man bestemmer naturligvis selv, om man vil vise verden, at man sørger. Det kan være, at man kun har det på nogle dage, mens man andre dage lader være, fordi man har lyst til at være anonym i sin sorg. Det kunne også give mange et indblik i, at de ikke står alene i deres sorg. Efter Nicolai døde, har jeg fået øjnene op for, hvor mange af mine venner og bekendte, der har mistet forældre, børn eller andre familiemedlemmer. Jeg har kendt folk i årevis uden at vide, hvad de bar på, siger Kira Skov.

Hun er meget åben omkring sit tab, men forventer ikke umiddelbart at tale om det til sine koncerter.

- Jeg har aldrig været typen, der snakker voldsomt meget mellem sangene til mine koncerter. Det laver jeg ikke om på nu. Nicolaj Hess og jeg præsenterer også et samlet værk, som ikke behøver alt for mange forklarende ord. Jeg er faktisk også en smule blufærdig på scenen, så det kræver virkelig, at jeg er tilpas, hvis jeg skal åbne op, siger Kira Skov.

Skriv kommentar

Max 250 tegn.
 
Kommentar 
Navn  

Email  


Kategorier

Kira Skov
Nicolai Munch-Hansen
Nikolaj Hess
The Sun a Lonely Host
Søren Huss
I Surrender
Leonard Cohen
Johnny Cash
Nina Simone
Rejser Kultur

Profil

Simon Staun

Velkommen til mit private arkiv over rejse- og kulturartikler. Størstedelen af rejsereportagerne, portrætterne og anmeldelserne er bragt i Fyens Stiftstidende, hvor jeg er musikanmelder og storleverandør til rejsetillægget. Stor tak til min arbejdsgiver og de mange dygtige fotografer, der har bidraget til siden. God læselyst - kommenter endelig de enkelte artikler. Mvh Simon Staun

Fritekst søgning





Kontakt

Skrift & foto: Simon Staun

Design: Allan Sørensen

Webudvikling: Kim Larsen

Copyright på alle artikler tilhører Simon Staun og Fyens Stiftstidende. Billeder på kulturdelen er lånt med tilladelse fra Fyens Stiftstidende samt diverse pladeselskaber.