Kira Skov, 2011

Da Kira Skov træder ind på den stemningsfyldte Café Granola på Vesterbro i København, slår det mig, at hun ikke ser en dag ældre ud, end da jeg interviewede hende for fem år siden.

Der er ellers sket en del i hendes liv, der kunne have foranlediget en rynke eller to. Kort tid efter forrige interview blev bandet Kira & The Kindred Spirits opløst. Derefter udgav hun et album med sit nye band The Ghost Riders, der også talte hendes mand, bassisten Nicolai Munch-Hansen.

Sidste år fik hun konstateret kræft, fik kemoterapi, skrev endnu en plade, indspillede den på blot to uger på Island og blev meldt rask.

For tiden er hun på turné med sangene fra albummet "Look Up Ahead", og selv om hun forsøger at undgå stress, har hun taget sig tid til at fortælle om sin brydekamp med kræften uden at komme alt for tæt på eller ende i den modsatte grøft.

- Jeg er i udgangspunktet ret åben, men jeg synes ikke nødvendigvis, jeg vil dele mit sygdomsforløb ned til mindste detalje med hele Danmark. Da jeg var i det, holdt jeg det meget privat, fordi jeg ikke anede, hvilke konsekvenser det ville få for mig på længere sigt, forklarer Kira Skov.

Blot en enkelt journalist fandt ud af, hvor syg hun var. Men Kira Skov fik vedkommende overtalt til ikke at skrive om kræftsygdommen, da opmærksomheden ville blive endnu et stressmoment på et tidspunkt, hvor det var det sidste, hun havde brug for.

- Når man befinder sig midt i en uvant proces, som man ikke kender udfaldet af, har man ikke lyst til at forholde sig til pressens opmærksomhed oveni. Nu går det bedre, siger Kira Skov med et smil, som indikerer, at det er et uundgåeligt samtaleemne.

Vil ikke udpensle

Den 34-årige sangerinde har indimellem spekuleret på, om hun gik for tidligt i gang med pladen "Look Up Ahead", der var i støbeskeen, da hun blev syg. Alternativet var dog alt andet end appellerende. Hun orkede trods trætheden og angsten ikke at sidde og spekulere over et sygdomsforløb uden at få tankerne kanaliseret ud i nogle sange.

- Selv om sangene naturligvis blev påvirket af mit sygdomsforløb, ligger det ikke nødvendigvis latent i dem, min stemme og mit udtryk. Det er ikke min stil at udpensle og forenkle mine tanker. Det tænder mig faktisk ikke at skrive sange om at være indlagt på Herlev Hospital, hvorimod det er mere interessant at gøre forløbet abstrakt. Derfor er nummeret "Emptiness" nok det tætteste, man kommer på nogle tanker, der har en direkte forbindelse til min sygdom, forklarer Kira Skov.

De følelser, hendes musik gerne skulle udtrykke og formidle, bliver heller ikke nødvendigvis stærkere af at blive udtrykt ordret og i overensstemmelse med virkeligheden. Derfor handler det om antydningens svære kunst, hvilket kan efterlade hende selv i tvivl.

- Det tror jeg faktisk er en af drivkræfterne for mig. At jeg skriver nogle sange, som jeg selv er i tvivl om, hvad handler om. Det gør det spændende at arbejde med noget, der er ret traumatisk, konstaterer Kira Skov.

Få jern i ilden

Pladen var en måde at komme i gang igen på. Ikke kun med at skabe musik men at etablere et fundament til en ny start på. En mulighed for langsomt at vende tilbage til den person, hun var engang.

- Sygdommen har tilføjet en anden dimension til mit syn på mig selv og min selvindsigt. Jeg har efterhånden været gennem mange ting på min vej i livet, så jeg føler mig ret godt rustet, konstaterer Kira Skov.

Hun synes dog, at hun forsøger at få noget mere stabilitet ind i sit liv og undgår at belaste sig selv med alt for meget unødig emotionelt stress, hvilket hun har haft en tendens til i store perioder af sit liv.

- I dag dyrker jeg masser af yoga og undgår at have tusind jern i ilden. Så nu kan jeg stille og roligt mærke, at energien og overskuddet igen begynder at strømme, fortæller Kira Skov.

Ved sin side har hun gennem hele forløbet haft sin mand og kollega. De tilbringer i forvejen mere tid sammen end de fleste ægtefolk.

- Når man er gift og spiller i samme band, siger det sig selv, at man er meget tæt på hinanden. Jeg har meget svært ved at forestille mig, at vi ikke skulle dele det, vi er sammen om musikalsk. Det ville efterlade et kæmpestort tomrum, understreger Kira Skov.

Det er en evig udfordring for parret ikke at bringe private skænderier med i øvelokalet. Men de er efterhånden ret gode til at skelne mellem de to verdener.

- Det kræver, at man skiller tingene ad, så man hverken tager de private problemer med ind i bandet eller tager bandets problemer med hjem, når man holder fri. Vi er viklet meget ind i hinanden, derfor har vi hver især nogle sideprojekter, så alt, vi laver, ikke handler om vores band. Han har dog accepteret, at i dét her band, er det mig, der bestemmer, understreger Kira Skov og ler.

Medier

Kira Skov

Kategorier