Simon Staun
Foto: Andreas Bang Kirkegaard

Munden fuld af hvepse

Man er ikke i tvivl. Ingen anden dansk sanger kan forme ordene "mouthful of wasps" så karakteristisk som Kashmirs forsanger Kasper Eistrup, der i knap 20 år har skrevet og sunget sig til en placering blandt de fremmeste danske rockpoeter iklædt engelske gloser.

Som andre rockgrupper har Kashmir både fortalere og modstandere. Senest er det teksternes kompleksitet på albummet "Trespassers", der har delt vandene. De er kaldt kryptiske og indforståede. En kritik, manden bag ikke overraskende har et modsvar til.

- Jeg har haft lidt svært ved at forstå den vinkel. Jeg tillader mig at være lidt poetisk og lege med sproget. Og jeg tillader mig at skrive på en måde, så jeg ikke nødvendigvis skal gøre mig helt konkret eller let forståelig for alle. Jeg har faktisk undret mig over nogle af de reaktioner, der har været. Hvis jeg læser nogle af mine idolers tekster, eksempelvis Leonard Cohen, Bob Dylan eller Thom Yorke, er der masser af kryptiske ting og sager gemt i sproget. Sproget er en måde at male på, så når jeg skriver tekster, kan jeg godt lide at give lytteren billeder og ikke nødvendigvis fortælle en a til b-historie. Det er slet ikke min intention, forklarer Kasper Eistrup.…

Læs hele artiklen på www.fyens.dk